Hvorfor har vi så travlt?

HVORFOR er vor tid så hektisk? Den minder ikke meget om det fredfyldte samfund med masser af fritid som man troede at industrialiseringen ville resultere i. Mange økonomer, sociologer og fremtidsforskere forudsagde at alle ville få mindre arbejde og mere fritid, men sådan kom det ikke til at gå.

Forfatteren A. Kent Macdougall har sagt: „Arbejdet sluger lige så meget af den typiske lønmodtagers tid som det gjorde for en generation siden, og transporten til og fra arbejdet tager mere tid.“

Den moderne teknik har ikke forenklet vor tilværelse, men været med til at gøre den mere hektisk. Marketingprofessor Harold H. Kassarjian har sagt: „Massemedierne og den hæsblæsende transportform er ved at gøre det af med os. Vi udsættes for et større pres fordi vi har skabt kunstige grunde til at have travlt. Vi graver vore egne højtryks-grave.“

De væsentligste faktorer

Blot for at kunne forsørge deres familie er mange mænd i dag nødt til at tage overarbejde eller have to jobs. Desuden er et rekordhøjt antal kvinder blevet tvunget ud på arbejdsmarkedet. Paul Johnson har skrevet i Daily Telegraph: „Ironisk nok arbejder kvinder så hårdt som nogen sinde, måske endda hårdere . . . netop på et tidspunkt i historien hvor deres traditionelle pligter er blevet stærkt forenklet af teknikken.“

Efter at have tilbragt hele dagen på et lønnet arbejde kommer mange kvinder hjem til endnu et arbejde — de skal tage sig af hjemmet og børnene. Undersøgelser har vist at ægtemænd gør relativt lidt for at lette hustruens øgede arbejdsbyrde. Mange udearbejdende kvinder er derfor konstant i tidnød. Forfatterne af bogen Working Couples citerer en udearbejdende, gift kvinde for at have sagt: „Jeg føler mig meget presset fordi jeg ikke har tid nok, hverken til det jeg gerne vil eller til det jeg skal.“

Den ændrede seksualmoral og de stigende skilsmissetal har også bidraget til at gøre manges tilværelse mere hektisk. Hvordan det? En artikel i bladet Family Relations forklarer: „I vort samfund [USA] er antallet af eneforsørgerfamilier inden for de sidste ni år steget med 79 procent . . . Forholdsmæssigt er der nu mange flere end der nogen sinde før har været.“ For en moder eller fader der er alene om at opdrage børn, købe ind, lave mad, gøre rent og vaske tøj, kan tilværelsen synes at være et hæsblæsende, endeløst jag.

Andre faktorer

Andre, mindre håndgribelige faktorer bidrager også til vore dages hektiske travlhed. Tænk for eksempel over de følgende:

Livet er kort — „Et menneske, født af en kvinde, lever kun kort og mættes af uro,“ siges der i Bibelen. „Han bryder frem som en blomst og skæres af, og han flygter som skyggen og bliver ikke stående.“ (Job 14:1, 2) I erkendelse af sandheden i dette skriftsted jager mange gennem livet og prøver at fylde det med så megen aktivitet som overhovedet muligt. „Lad os spise og drikke, for i morgen skal vi dø“ er deres filosofi. — 1 Korinther 15:32.

Livet er usikkert — ’Løbet tilhører ikke de hurtige,’ sagde den vise kong Salomon. Hvorfor er det sådan? „For tiden og tilfældet berører dem alle,“ forklarede han. (Prædikeren 9:11) Mange skynder sig tilsyneladende for at nå deres mål af frygt for at en uforudset hændelse pludselig skal stille sig i vejen for deres planer.

Frygt for at gå glip af noget — Ligesom små børn er mange voksne rastløse. De har svært ved at koncentrere sig om noget i længere tid og har altid travlt med at komme i gang med noget nyt. På grund af deres hastværk efter at opleve fremtiden kan de ikke slappe af og nyde nuet.

Nervøsitet og utålmodighed — Hvis man desuden tænker på hvor mange der er nervøse og utålmodige, forstår man måske bedre de bilister man nu og da får øje på i bakspejlet. De betragter tilsyneladende enhver forankørende bil som en personlig fornærmelse. De overhaler den ene bil efter den anden, ofte uden grund. Somme tider kommer man til at holde ved siden af dem i det næste lyskryds!

Kedsomhed — Nogle finder deres arbejde eller daglige rutine kedelig og sørger for at få disse såkaldt nødvendige onder overstået så hurtigt som muligt, så de kan få mere tid til fritidsaktiviteter.

„Tid er penge“ — Nogle lader sig dirigere af dette princip — og af klokken. De tør knap nok holde ferie eller tage en fridag af frygt for at det skal kunne mærkes på deres pengepung. De bliver aldrig tilfredse og har altid travlt med at samle sig materielle ejendele, som de sjældent har tid til at glæde sig over.

Måske er du også fortravlet, hvad grunden end måtte være. Hvis du er, lyder spørgsmålet . . .

Hvad bliver resultatet?

Vore dages hektiske travlhed har først og fremmest resulteret i et utal af lidelser der skyldes stress, men sandheden i det gamle ord „hastværk er lastværk“ bekræftes også på andre områder. Det tyske blad Ärztliche Praxis har for eksempel skrevet: „Den største årsag til trafikulykker er stadig for høj hastighed.“

En skoleelev der ikke tager sig tid til at lære de grundlæggende færdigheder ordentligt, vil senere få svært ved at finde et arbejde og beholde det. En der har for vane at spise hurtigt kan udvikle mave- og fordøjelsesbesvær, og en lang række andre fysiske lidelser. En der er „hastig til at tale“ kan blive årsag til forlegenhed, sårede følelser eller endda ødelagte venskaber. (Ordsprogene 29:20) Og en der har hastværk med at blive gift, vil måske snart få travlt med at blive skilt.

Det er ganske vist ikke i sig selv forkert at have travlt med at samle materielle ting, at skabe sig en karriere, at stifte familie eller at få mest muligt ud af tilværelsen. Men hvis livet bliver til et hæsblæsende ræs, hvordan berøres man da af det i det lange løb?

Kong Salomon stræbte i disse retninger, og drog derefter denne slutning: „Jeg vendte mig mod alle de værker som mine hænder havde udført, og mod det som jeg havde haft møje med at udføre, og se! alt var tomhed og jag efter vind, og der var ingen fordel ved noget under solen.“ — Prædikeren 2:11.

Kan man på nogen måde leve et relativt roligt liv i denne stressede verden?

[Ramme på side 5]

Vore dages stressede verden

„Den forjagede stræber ses [alle vegne] i vore dages stressede samfund,“ skriver The New York Times. „Typisk er manden der løber for at nå et S-tog skønt der kommer et andet nogle få minutter senere; ham der har en stor stilling men stadig er besat af tanken om at nå nye mål; stræberen der absolut vil være et godt stykke foran alle andre, og som med vilje tager chancer fordi han ’trænger til en udfordring’.“