Abortspørgsmålet — hvem har ret?

TO DYGTIGE læger fortæller dig at dit ufødte barn kun har 0,1 procent chance for at overleve. Hvis det lever ved fødselen vil det være alvorligt misdannet og kan risikere at dø i løbet af få dage. Hvad vil du gøre? Vil du tage chancen og føde barnet? Eller vil du foretrække en abort?

Du synes måske at situationen er urealistisk. Men den kan opstå. Situationen er taget fra London, og lykkeligvis bakkede hospitalet forældrene op da de besluttede sig til at der ikke skulle foretages abort. „Vi blev på intet tidspunkt presset til at gå med til en abort,“ forklarer faderen. I dag har de en lille dreng der kom til verden uden nogen form for skavanker.

„Vi er naturligvis glade,“ siger en af lægerne, og tilføjer: „Det vanskelige ved biologi er at man ikke kan sige noget med 100 procents sikkerhed.“ Det er sandt, men lægers (eller forældres) fejlbedømmelse er blot ét aspekt ved vore dages abortspørgsmål.

Modstridende faktorer

De lægelige og etiske argumenter for og imod abort er meget følelsesladede. Pressionsgrupper på begge sider løfter i al oprigtighed røsten for at blive hørt og forstået, og debatten bliver ofte skarp. Hvem har ret?

Det førnævnte forældrepar traf tydeligvis den rette afgørelse. Men hvad nu hvis lægernes diagnose havde vist sig at holde stik? Ville man under sådanne omstændigheder kunne hævde at det havde været rigtigst af moderen at få svangerskabet afbrudt?

Mange finder dette spørgsmål vanskeligt eller umuligt at besvare. Men som vi senere skal se findes der vejledende principper der kan være én til hjælp. Først vil vi dog betragte hvor uhyrligt abortproblemet er på verdensplan.