Er abort løsningen?
MÅSKE har De hørt det spørgsmål før, eller De har måske selv stillet det. Det opstår i forbindelse med mange forskellige problemer. Er fri, legal abort den bedste måde at standse jordens befolkningseksplosion på? Ville det gøre ende på de komplikationer der koster mange kvinder livet som følge af illegalt fremkaldt abort? Og er legal abort løsningen på de personlige problemer der følger med et uønsket svangerskab?
Indstillingen til og lovene om svangerskabsafbrydelse varierer meget fra sted til sted. Det er ulovligt at foretage svangerskabsafbrydelse i de arabiske lande, der hovedsagelig er muhamedanske. Det er forbudt i Nigeria, medmindre en læge attesterer at kvindens liv er i fare. Den vesttyske forbundsdomstol afsagde en kendelse imod svangerskabsafbrydelse den 25. februar 1975. I modsætning hertil stadfæstede De forenede Staters højesteret den 22. januar 1973 kvindens ret til at få fremkaldt en abort på et tidligt stadium af svangerskabet. Og i Japan kan kvinder få foretaget en abort næsten på forlangende til og med svangerskabets syvende måned. Her i Danmark trådte loven om fri abort i kraft den 1. oktober 1973. Naturligvis er der forskellige regler for svangerskabsafbrydelse i de lande hvor abort er tilladt.
En løsning på problemet overbefolkning?
Som bekendt er der millioner af kvinder der får foretaget en abort, enten med eller uden lovens tilladelse. De forenede Nationers befolkningskommission har oplyst at ’svangerskabsafbrydelse måske er den mest udbredte metode til fødselskontrol i verden i dag’. Men er det ensbetydende med at svangerskabsafbrydelse er en ønskværdig løsning på problemet overbefolkning?
I 1948 gennemførte Japan en meget liberal abortlov. Hvad har resultatet været? Naturligvis har det begrænset befolkningstilvæksten. Ikke desto mindre udtalte T. S. Ueno, professor ved Nihon-universitetet i Tokyo, efter et kvart århundrede med let adgang til abort: „Abort er blevet en livsform. Der er ikke længere nogen orden i morallivet. Det er det frie kønslivs tidsalder, og den ufødtes liv respekteres ikke.“
Ja, den frie abort har været en hjælp til at begrænse befolkningstilvæksten. Men samtidig har den vist sig at virke nedbrydende på moralen. Den har sandelig ikke fremmet respekten for menneskeliv. Kan man sige at svangerskabsafbrydelse er en ønskværdig løsning på problemet overbefolkning? Siger ens sunde fornuft ikke nej?
En løsning på farlige komplikationer?
Især hvis De kender en kvinde der har været i livsfare på grund af en illegal abort spekulerer De måske på om legaliseringen af abort ikke visse steder har gjort ende på farlige „kvaksalvermetoder“. Hvilken virkning havde det for eksempel at De forenede Staters højesteret i 1973 indførte legal abort? Ifølge doktor Christopher Tietze, befolkningskommissionens første reservelæge, reducerede denne lovbestemmelse antallet af dødsfald som følge af svangerskabsafbrydelser fra over 300 årligt i 1960erne til 47 i 1973. Men der blev altså ikke gjort ende på dødsfald som følge af svangerskabsafbrydelse. Doktor Tietze sagde desuden at der stadig blev foretaget nogle illegale svangerskabsafbrydelser i 1973, og at disse var årsag til 25 af de 47 dødsfald.
Lad os som et andet eksempel se på Indien. Dér anslås det at 5.000.000 kvinder om året får fremkaldt en abort, enten legalt eller illegalt. I 1971 fik indiske kvinder ret til på forlangende at få foretaget en abort på et hospital. Imidlertid bor omkring 80 procent uden for byerne hvor sådanne faciliteter forefindes, og derfor er de svangerskabsafbrydelser der foretages ofte risikable operationer der ikke udføres af læger.
Har legaliseringen af svangerskabsafbrydelser derfor gjort ende på farlige komplikationer? Nej, der er stadig stor fare forbundet med dette indgreb i millioner af tilfælde.
En sikker løsning på personlige problemer?
Men befolkningseksplosionen og farerne ved illegal abort er måske relativt ubetydelige problemer for en kvinde der har et uønsket svangerskab. Det kan være at hun er ugift og føler at hun følelsesmæssigt er ude af stand til at føde og opdrage et barn der er undfanget uden for ægteskab. Er svangerskabsafbrydelse da løsningen?
Det er klart at hun må tage forskellige ting i betragtning. For eksempel kan det være at hun, hvis hun får fremkaldt en abort, bringer sit liv og helbred i fare, selv hvis den foretages under ’sikre’ forhold som en legal abort. De faglige synspunkter er naturligvis forskellige, men ifølge professor T. S. Ueno er legale aborter ikke på alle måder „betydeligt sikrere“ end de illegale. Han mener at den hurtige forandring fra graviditet til ikke-graviditet resulterer i at kvindens sympatiske nervesystem bringes ud af balance. Blandt de andre skadelige virkninger en svangerskabsafbrydelse kan have, nævner han afkræftelse, søvnløshed, hovedpine, svimmelhed, krampe, nervesmerter, psykosomatiske sygdomme, senere svangerskaber uden for livmoderen, hyppige aborter og sterilitet.
Selv hvis en kvinde henvender sig på et hospital eller en abortklinik for at få foretaget en svangerskabsafbrydelse, vil hun sandsynligvis få at vide at der er farer forbundet med denne operation. Der kan opstå infektioner og blødninger. Det kan endda være at man indrømmer over for hende at nogle kvinder dør som følge af en svangerskabsafbrydelse. Legal abort er altså ikke en sikker løsning på personlige problemer.
Følelsesmæssige komplikationer
Noget man ikke bør overse er de alvorlige følelsesmæssige komplikationer det ofte medfører for en kvinde at få fremkaldt en abort. Meget tankevækkende er tilfældet med en toogtyveårig ugift universitetsstuderende. Øjensynlig regnede hun slet ikke med at blive udsat for følelsesmæssige komplikationer fordi hun skulle gennemgå en operation på en abortklinik. Ikke desto mindre blev hun ængstelig mens hun ventede. Så kom selve svangerskabsafbrydelsen. „Lægen kom farende ind — udtryksløs, tavs, blottet for følelser,“ sagde hun senere. „Han sagde ikke goddag, og han kastede ikke engang et blik på mit ansigt.“ Operationen begyndte — og den var oven i købet smertefuld. Endelig var det overstået.
„Så begyndte jeg at græde,“ indrømmede den unge kvinde. „På dette stadium havde jeg regnet med at jeg ville være fuldstændig fattet.“ Om turen hjem sagde hun blandt andet: „Som for endelig at befri mig for nedværdigelse og tre timers erfaring som jeg ikke burde have haft, lænede jeg mig ud ad vinduet i bussen og kastede op.“
Men en kvindes reaktion kan være langt alvorligere. En svangerskabsafbrydelse kan være årsag til dybe og langvarige følelsesmæssige ar. Og den kan også gøre et skræmmende indtryk på nogle sygeplejersker. Her er et eksempel: En læge fremkaldte en abort hos en enogtyveårig kvinde i svangerskabets attende uge, ved at indsprøjte en væske der som regel kvæler fosteret i livmoderen. Otte timer senere aborterede hun, men der var muskelbevægelser hos fosteret og dets hjerte fungerede. Efter syvogtyve minutters forløb døde fosteret. „Sygeplejerskerne var meget chokerede over denne hændelse,“ fortalte lægen.
Efterhånden som antallet af svangerskabsafbrydelser steg i Southampton i England, var der nogle unge sygeplejersker som sagde op. Det pinte dem især når fostrene viste tegn på liv. „De er fulde af idealisme når de går ind i professionen, og de er ivrige efter at opretholde liv,“ sagde en oversygeplejerske. „Det kan være en rystende oplevelse når de uventet befinder sig i en situation hvor de i virkeligheden hjælper med at udslette liv.“
Hvornår begynder livet?
Er der virkelig tale om at udslette liv? En bekymret, måske desperat, ugift moder betragter måske ikke svangerskabsafbrydelse på denne måde. Ikke desto mindre var der en tidligere ivrig forkæmper for abort, doktor B. N. Nathanson, der udtalte sig om det han kaldte „den uendeligt pinefulde sandhed“. Hvad er det? „Vi udslukker liv.“
Det kritiske spørgsmål er: Hvornår begynder livet? Doktor Nathanson sagde: „Vi ved at der er et menneskeliv derinde lige fra svangerskabets begyndelse.“ En anden læge, Frank P. Bolles, dr. med., udtalte i et brev til Denver-bladet Post: „Det er meget lettere at sende en mand hen til socialkontoret end det er at dele med ham fra sit eget bord, eller at foreslå svangerskabsafbrydelse som en løsning på problemet graviditet i stedet for at tage sig af kvinden mens hun har brug for det . . . Svangerskabsafbrydelse er ikke et juridisk, biologisk eller økonomisk spørgsmål. Det er ikke staten kontra det enkelte menneske, men snarere det enkelte menneske kontra Gud. Jeg vil opfordre Dem til at tage ham og hans mening i betragtning når De afgør værdien af Deres medmenneskes liv (født eller ufødt, ønsket eller uønsket, velskabt eller vanskabt) og Deres eget liv.“
Men hvad siger Guds ord, Bibelen, da? Den viser at Jehova Gud har stor respekt for menneskeliv, lige fra dets tilblivelse. I hans lov til det gamle Israel stod der: „I det tilfælde at mænd slås med hinanden og de rammer en gravid kvinde og hun nedkommer men der ikke sker nogen ulykke med dødelig udgang, skal der uden tøven pålægges ham skadeserstatning efter hvad kvindens ejer forlanger; og han skal betale den gennem dommerne. Men hvis der sker en ulykke med dødelig udgang, da skal du bøde sjæl for sjæl.“ — 2 Mos. 21:22-25, New World Translation.
Det er værd at lægge mærke til at der hverken her eller andre steder i Bibelen siges noget om at fosterets alder skulle være afgørende for hvorvidt man havde lov til at fremkalde en abort. Eftersom Jehova Gud ikke opstiller sådanne forudsætninger ville det ikke være rigtigt af andre at prøve at gøre det.
Det er vigtigt at vi forstår at livet videregives, ikke ved fødselen, men når befrugtningen finder sted. Det er på dette tidspunkt, siger Encyclopædia Britannica, at „personens livshistorie, som et særskilt og biologisk væsen, begynder“. Jehova har også respekt for et menneskeliv før det fødes, for salmisten David sagde om Gud, under inspiration: „Som foster så dine øjne mig, i din bog var de alle skrevet, dagene var bestemt, før en eneste af dem var kommet.“ — Sl. 139:16.
Det er interessant at David fortsatte: „Hvor kostelige er dine tanker mig, Gud, hvor stor er dog deres sum!“ (Sl. 139:17) Ja, David havde et naturligt ønske om at rette sig efter den Guds vilje der i så høj grad interesserer sig for menneskeliv. Ønsker De også det?
Hvis De gør, så er De sandsynligvis kommet til den rette konklusion, nemlig at det er en synd mod den almægtige Gud hvis man kunstigt fremkalder en abort; det er i hans øjne en forbryderisk handling. Det er derfor ikke en løsning Gud anbefaler på de problemer der opstår i forbindelse med et svangerskab uden for ægteskab. Løsningen er at man bør undgå en opførsel der kan føre til et sådant svangerskab. Blandt de „kødets gerninger“ som Gud misbilliger er „utugt, urenhed, skamløshed“. På den anden side er Guds hellige ånds frugt blandt andet selvbeherskelse. Det er ikke umuligt at undgå eller afholde sig fra „kødets gerninger“. Den kristne apostel Paulus siger: „De som tilhører Kristus Jesus har pælfæstet kødet sammen med dets lidenskaber og ønsker.“ — Gal. 5:19-24.
Men hvad nu hvis en ugift kvinde allerede har fulgt en handlemåde der har ført til at hun er blevet gravid? Løsningen er ikke at få fremkaldt en abort, ikke hvis hun nu ønsker at leve i harmoni med Bibelen. Nogle unge piger ville måske flytte til en anden del af landet for ikke at få et dårligt omdømme dér hvor de nu bor, men er de egentlig bedre stillet når de er langt borte fra dem de kender og som måske kunne have hjulpet dem på forskellige måder? Hvad så med at lade andre adoptere barnet? Det kan man senere fortryde bittert, for det er i modstrid med moderfølelsen. I disse „sidste dage“ er der ganske vist mange som er „uden naturlig hengivenhed“. (2 Tim. 3:1-3) Men en ugift moder gør klogt i ikke at undertrykke sin moderfølelse. Hun kan komme til at lide af en varig skyldfølelse hvis hun ikke tager sig af et barn som hun har bragt til verden. Det kræver naturligvis mod at føde barnet og at beholde det hos sig. Ikke desto mindre er det det bedste hvis hun ønsker at bringe sit liv i harmoni med Guds ord og at undervise sit barn i Bibelens sandheder.
Hvad så med en uplanlagt graviditet inden for ægteskabets rammer? I stedet for at begynde at tænke på svangerskabsafbrydelse er det meget bedre at se på det som den inspirerede salmist gjorde: „Se,“ udbrød kong Salomon i det gamle Israel, „sønner er [Jehovas] gave, livsens frugt er en løn.“ (Sl. 127:3) Børnefødsler og forældreværdighed medfører ganske vist bekymringer, men ikke den psykiske smerte og skyldfølelse der så ofte følger med en svangerskabsafbrydelse. Jesus Kristus sagde meget rammende: „En kvinde er bedrøvet når hun føder, fordi hendes time er kommet; men når hun har født barnet, husker hun ikke trængselen længere, på grund af glæden over at et menneske er blevet født til verden.“ — Joh. 16:21.
Nej, abort er ikke den rette løsning. For dem der ønsker kønsligt samvær er ægteskab løsningen. Så kan man opnå virkelig lykke hvis begge parter i ægteskabet indretter deres liv så det behager Gud, som er ophavsmanden til menneskelivet, kærligheden og ægteskabet.