Skal børn oplæres til små genier?

„Verden kunne være fuld af intellektuelle giganter som Einstein, Shakespeare, Beethoven og Leonardo da Vinci hvis vi underviste børnene som spæde.“ — Dr. Glenn Doman, leder af The Institutes for the Achievement of Human Potential.

„Ingen børn fødes . . . som genier og ingen fødes som tåber. Det hele afhænger af hvordan hjernecellerne stimuleres i de afgørende år, det vil sige årene fra fødselen til barnet er tre år. I børnehaven er det for sent.“ — Masaru Ibuka, forfatter til bogen Kindergarten Is Too Late!

HJERNENS utrolige kapacitet i livets første år rejser en række spørgsmål som forældre må tage stilling til. Hvornår skal de begynde at undervise børnene, og hvor hurtigt skal de gå frem? Hvad — og hvor meget — skal de lære dem? Nogle har opnået fantastiske resultater: Små børn på mellem to og fem år læser, skriver, taler to eller flere sprog, spiller klassisk musik på violin og klaver, rider på heste, svømmer og gør gymnastik.

I de fleste tilfælde er målet at udvikle sindet snarere end legemet. Én toårig kan tælle til hundrede, kan lægge sammen, har et ordforråd på 2000 ord, kan læse sætninger på op til fem ord og har udviklet absolut gehør. En treårig dreng kan nævne cellens forskellige dele når de udpeges for ham på en tegning: mitokondrier, endoplasmatisk reticulum, golgi-apparat, centrioler, vakuoler, kromosomer og så videre. En anden treårig kan spille violin. En fireårig kan oversætte japansk og fransk til engelsk. En lærer der underviser små børn i matematik siger: „Hvis jeg tabte 59 mønter på gulvet kunne børnene med det samme fortælle mig at der var 59, og ikke 58.“

Nogle går stærkt ind for en sådan intensiv oplæring, mens andre betragter den med forbehold. De følgende udtalelser viser hvordan forskellige fagfolk på området ser på det:

„I det store og hele taler vidnesbyrdene ikke for at man begynder at opdyrke børnenes boglige evner i en tidlig alder. Der er masser af vidnesbyrd om at det kan lade sig gøre. Spørgsmålet er imidlertid ikke om det kan lade sig gøre, men hvilke virkninger det har, både nu og på langt sigt.“

„Det er en teori der forvandler børnene til små datamater, de får ikke et eneste pusterum.“

„Børn lærer ved selv at tage initiativet og udforske deres omgivelser på egen hånd. [Ved at fremskynde den mentale udvikling] bryder vi måske ind i en anden udvikling der er i gang [for eksempel på det følelsesmæssige eller det sociale område].“

„Efter min mening skal man passe på med at sætte lighedstegn mellem intelligens og en god udvikling. Intellektuel overlegenhed opnås meget ofte på bekostning af fremskridt på andre områder der har lige så stor eller endda større betydning.“

„Det giver ikke et sundt forhold mellem forældre og børn. Man siger faktisk til børnene: ’Jeg elsker dig fordi du er så dygtig.’“

Der findes uden tvivl forældre som pacer deres børn frem og forsøger at fremelske vidunderbørn eller små genier, men i sådanne tilfælde har forældrenes egoisme og stolthed taget magten fra dem. De bruger deres børn som udstillingsgenstande og soler sig i den glans børnenes færdigheder kaster over dem. Dette er dog ikke motivet hos alle foregangsmænd på området.

Glenn Doman, der citeres i begyndelsen af denne artikel, er modstander af tanken om at fremelske vidunderbørn. Hans mål er „at give alle forældre den viden der skal til for at de kan hjælpe deres børn til at blive højt begavede, særdeles selvstændige og dejlige børn“. Undervisningen skal være varieret og sjov for de små. De skal afrundes mentalt, fysisk og følelsesmæssigt. Glenn Doman er modstander af prøver. „Prøver er det modsatte af undervisning. Prøver er fulde af stress. At undervise børn er at give dem en vidunderlig gave. At underkaste dem prøver er at forlange betaling — på forskud.“

Masaru Ibuka, der også citeres i indledningen til denne artikel, er blevet spurgt om man kan producere genier ved at undervise børnene mens de er ganske små. Han svarede: „Det eneste mål med den tidlige undervisning er at lære børnene at tænke kreativt, at få et sundt legeme og at blive kvikke og omgængelige.“

Shinichi Suzuki, der er berømt for at lære små børn at spille violin, siger: „Udtrykket ’talentudvikling’ hentyder ikke blot til kundskab eller tekniske færdigheder, men også til moral, karakterudvikling og værdsættelse af skønhed. Vi ved at mennesket tilegner sig disse egenskaber gennem undervisning og miljø. Formålet med vores arbejde er ikke at opdrætte såkaldte vidunderbørn, og vi ønsker heller ikke udelukkende at lægge vægt på ’tidlig udvikling’. Målet kan nærmest udtrykkes som ’uddannelse af hele mennesket’.“

Skal man tvinge børnene til at øve sig? Suzuki mener at det er en dårlig idé, og at det ikke vil give de ønskede resultater. Når forældre spørger ham om hvor længe deres børn skal øve sig, lægger han aldrig en stram plan for dem. „Det er bedre at forberede sig fem gange om dagen ved to minutters koncentreret øvelse,“ siger han, „end det er at tvinge børnene til at øve sig i en halv time hvis de ikke har lyst til det.“ Hans råd lyder: „To glædesfyldte minutter fem gange om dagen.“

Hvordan bør forældre der ønsker at være ligevægtige da se på undervisning af små børn? Den følgende artikel giver nogle retningslinjer som de kan overveje.

[Illustration på side 5]

Man skal ikke pace børnene frem. Suzukis råd lyder: „To glædesfyldte minutter fem gange om dagen“