Unge spørger:

Hvordan kan jeg blive lykkelig som enebarn?

„JEG hader det. Jeg hader det,“ hulkede den 16-årige Sue Ann, som er enebarn. Den to år yngre Al sagde derimod: „Jeg elsker at være enebarn.“

Både Sue Ann og Al havde selvfølgelig deres grunde til at mene som de gjorde. Men kunne det mon tænkes at Sue Ann lagde for megen vægt på ulemperne i modsætning til Al, der hovedsagelig havde øje for de positive sider? Måske er du også enebarn. Hvordan er din indstilling da til spørgsmålet? Har du det som Sue Ann eller som Al? Eller kan du af og til identificere dig med dem begge?

Prøv at forstå hvorfor

Etbarnsfamilien er langtfra normen i vore dages verden. Men fødselsprocenten er i nogle lande, især i Nordamerika og Europa, faldet så drastisk at det fremover vil blive mange millioner børns lod at være enebørn. I Kina, hvor der siden 1979 er blevet ført en drastisk kampagne for børnebegrænsning, anslås det at der findes 35 millioner familier med blot ét barn. Nogle børn finder det vanskeligt at acceptere en sådan situation, men Elke, en ung kvinde der selv er vokset op som enebarn, siger at noget der hjalp hende var at kende grunden til at hun var enebarn. „Jeg forstod mine forældres grunde til ikke at ville have flere børn,“ forklarer hun, „og jeg tror at dette er en vigtig forudsætning for at et enebarn kan blive tilfreds og lykkeligt.“

Der kan være sociale, helbredsmæssige eller andre personlige årsager til at et forældrepar vælger at få kun ét barn. Det kan også ganske enkelt være et spørgsmål om økonomi. Var du for eksempel klar over at i England og De Forenede Stater kan omkostningerne i forbindelse med at opfostre et barn til det bliver voksent beløbe sig til over 650.000 kroner? Prøv så at gange dette tal med to, tre eller fire, så kan du måske bedre forstå hvorfor nogle forældre siger at ét barn er tilstrækkeligt.

Men uanset årsagen behøver et enebarn ikke at være overdrevent bekymret for sin udvikling. En undersøgelse offentliggjort i 1954, foretaget af pædagogerne Cutts og Moseley, viste at enebørn øjensynlig ikke udvikler sig meget anderledes end andre børn. I 1970 skrev dr. Alice Loomer i bladet Parents’ Magazine, at det ganske vist berører et barn at det ikke har søskende, men at „samspillet mellem alle de forskellige omstændigheder der gør sig gældende i barnets liv og gør det til den person det er, dog er langt vigtigere end den omstændighed at det er enebarn“.

Da man ikke kan ændre denne situation, ligger hemmeligheden ved at blive lykkelig i at nyde de fordele der er ved at være enebarn, og ved at bekymre sig mindst muligt om ulemperne. Eller endnu bedre, ved at vende disse ulemper til fordele. Hvordan det?

Vend det negative til noget positivt

MANGLENDE SELSKAB: Når man omgås kødelige brødre og søstre lærer man at mennesker er forskellige og at man må lære at respektere andres tænkemåde. Det kan komme en til gavn i skolen og gøre det lettere at komme ud af det med andre børn. Men hvis der mangler muligheder for selskab på hjemmefronten, vær da villig til at søge andre steder hen. Ellers vil du blive ensom eller måske reserveret, og det kan ende med at du bliver en enspænder. Undgå dette, for som en vís konge i fortiden advarende har sagt: „Den der holder sig for sig selv, søger kun det han selv længes efter; han farer frem mod al praktisk visdom.“ — Ordsprogene 18:1.

I virkeligheden kan man altså selv vælge sine „brødre og søstre“, selvfølgelig betinget af at ens forældre godkender dem. Det ser Al som en stor fordel, for han siger: „Alle mine venners brødre og søstre er ret irriterende, og de kan ikke udstå hinanden men slås hele tiden. Altid skænderier.“ Det er selvfølgelig ikke i alle familier det står så slemt til, men der er sikkert ofte problemer af den art, og det bør man gøre sig klart som enebarn.

Når man ikke har så mange at være sammen med derhjemme, vil man have mere tid til studium, til meditation eller til at udvikle visse færdigheder. Mange enebørn har overvundet deres ensomhedsfølelse eller mangel på selskab ved at blive ivrige læsere. Det er derfor sikkert ikke uden grund at enebørn ofte betragtes som fremmelige, mere tilbøjelige til at opdyrke et større ordforråd og til at udmærke sig på det akademiske område.

FOR MEGEN OPMÆRKSOMHED: „Som enebarn havde jeg mine forældres fulde opmærksomhed,“ siger Thomas, og det betragter han som en fordel. Selvfølgelig kan overdreven opmærksomhed fra forældrenes side være en ulempe og gøre et barn forkælet eller selvoptaget. Eller det kan blive tyrannisk. Men der er også en positiv side af sagen. Hvis du for eksempel føler at dine forældre har for lidt tid til dig — hvilket mange børn føler — overvej så engang hvor meget mindre tid der ville have været hvis du havde adskillige brødre og søstre der også gjorde krav på deres opmærksomhed. Faktisk kan dine forældres udelte opmærksomhed hjælpe dig til at modnes hurtigere, at føle dig veltilpas i selskab med voksne, og sætte dig i stand til at føre en samtale med dem på deres niveau.

KONTAKT MED ANDRE: En af grundene til at Sue Ann beklager sig over at hun er enebarn er denne: „Når man er enebarn er det svært at få kontakt med andre. . . . Det er svært at finde en at komme sammen med. Man må altid nøjes med en ven til ens venindes kæreste, eller hvad der nu dukker op. . . . Jeg ville ønske at jeg havde nogle brødre, nogle storebrødre.“ Du gør imidlertid klogt i at vente med at komme fast sammen med en af det modsatte køn indtil du er gammel nok til at gifte dig. Og hvis det er kammeratskab du ønsker dig, så husk at dette også kan opnås uden for familiens kreds, gennem nye mennesker som du træffer. Og hvis du i øvrigt ikke kommer så meget sammen med nogen af det modsatte køn i teenageårene, hvor du er så letpåvirkelig, er det ikke nødvendigvis et minus for dig. I vore dages nydelsessyge og sexbetonede verden kan det faktisk være en beskyttelse.

Tænk på andre

Som enebarn er du måske enig med Jay når han siger: „Det er rart at være enebarn, for så behøver jeg hverken at dele tøj, bil eller noget som helst andet med nogen.“ Det kan måske være meget behageligt, men i det lange løb vil du blive langt lykkeligere hvis du lærer at dele med andre, selv når det ikke kræves af dig. Og selv om du ingen søskende har som du kan dele med, har du sikkert fætre og kusiner eller andre slægtninge. Eller hvad med dine venner? Desuden er der intet forkert ved at du deler med dine forældre.

Peter værdsætter den tid hans forældre brugte på at lære ham at bruge sine hænder: „Jeg fremstillede mange gaver, alle mulige slags, hvad jeg sådan kunne finde på,“ siger han, „og det lærte mig at man kan gøre andre lykkelige, hvorved man selv bliver allerlykkeligst.“ Ja, grundsætningen: „Der er mere lykke ved at give end ved at modtage,“ er endnu ikke blevet modbevist. — Se Apostelgerninger 20:35.

Hav øje for andres behov. Kan du veksle et opmuntrende ord med en eller anden? Kan du hjælpe en der har et materielt behov? Kan du løbe ærinder for ældre bekendte eller andre der har svært ved selv at komme ud? Hvis du er et af Jehovas vidner, kan du da give andre del i Bibelens budskab eller hjælpe dine medkristne til at overvære møder eller være med i den kristne forkyndelse?

Efterlign gode eksempler

Bibelen omtaler et ungt menneske, nemlig Jeftas datter, der var „hans eneste barn“. Beretningen findes i Dommerbogen, kapitel 11, vers 29-40.

Jeftas datter følte sig åbenbart ikke ensom, for Bibelen nævner at hun havde mange „veninder“. Hun var tydeligvis heller ikke et forkælet eller egoistisk barn. Da hun blev bedt om at indordne sig under de krav der stilledes for at opfylde hendes faders løfte, var hun villig til at sætte Guds interesser før det naturlige ønske om at blive gift og få børn. I dag følger mange unge hendes eksempel.

Tag for eksempel Thorsten, der tjener som heltidstjener på et af Vagttårnsselskabets europæiske afdelingskontorer. Han siger: „Hvis jeg havde haft brødre og søstre, ville jeg sandsynligvis have undgået visse problemer. På den anden side ville jeg måske ikke have oplevet de mange lykkelige stunder jeg har tilbragt i selskab med mine bøger, og måske ville jeg ikke have opdyrket min nuværende dybe værdsættelse af sandheden, af brodersamfundet og af min tjeneste. Jeg holder stadig af at være alene af og til. Men jeg føler mig ikke ensom, for jeg har lært at holde mig beskæftiget. Jeg føler mig ikke længere som et enebarn.“

Du kan på samme måde som Jeftas datter og som Thorsten blive lykkelig som enebarn.

[Illustration på side 22]

Jeg ønsker tit at jeg havde haft en søster, men det har også visse fordele at være enebarn