Skovdøden angår også dig!

ER DU god til at gætte gåder? Så prøv denne her: Jeg er flere hundrede år ældre end dig, alligevel er jeg i fare for at dø i en ung alder. Skønt jeg er én, består jeg af mange, som desværre bliver færre og færre. Og selv om jeg er grøn kalder man mig sort. Hvem er jeg?

Hvis du kommer til at tænke på Schwarzwald (den sorte skov) i Vesttyskland, har du gættet rigtigt. Denne skov har fået sit navn efter de mørke gran- og fyrretræer der engang stod tæt, side om side på bjergskråningerne. Men sørgeligt nok bliver disse træer lige så stille slået ihjel. Dette forekommer imidlertid ikke kun i Schwarzwald.

Professor Peter Schütt, der er skovbrugsekspert ved universitetet i München, sagde i 1983: „Fra Italien til Danmark, ja over hele Europa, er skovene ved at dø.“ Siden da er situationens alvor blevet endnu tydeligere i lyset af de umiskendelige tegn på at skovdøden er rykket yderligere nordpå i Skandinavien.

Også i Nordamerika, navnlig i Canada, gør problemet sig gældende. Men ingen steder har det antaget så alarmerende proportioner som i Europa — hvor navnlig Vesttyskland er blevet ramt. I dette land er 29 procent af det samlede areal dækket af skove, som i øvrigt har spillet en fremtrædende rolle i landets historie og mytologi.

Hvordan skovdøden berører dig

Nyder du af og til at gå en tur i skoven? Glæder du dig over at se hvor begejstret børnene bliver når de oplever hjorte og andre dyr i deres naturlige omgivelser? Men hvis skovene forsvinder, forsvinder også dyrelivet og den friske luft — og dermed mange berigende oplevelser.

Tænk også på hvor alvorlige konsekvenser det vil få for træproducerende lande som Canada og Sverige, hvis skovdøden fortsætter. Ja, det vil faktisk berøre økonomien i hele verden. Prøv at forestille dig hvilke prisstigninger det ville medføre på træ og træprodukter — deriblandt papir.

Dertil kommer at når træbevoksningens beskyttende dække forsvinder i bjergegnene, opstår der øget risiko for naturkatastrofer. En undersøgelse der for nylig blev offentliggjort i München gør opmærksom på at halvdelen af landsbyerne i De Bayerske Alper er truet af „klippeskred, laviner og oversvømmelser“ der vil kunne gøre „landevejene mellem byerne ufremkommelige“. Det forlyder at situationen er lige så alvorlig i andre områder af alperne.

Den største trussel er imidlertid, som professor Schütt udtrykker det, at „økosystemerne i vore skove vil bryde sammen i løbet af de næste ti eller tyve år“ hvis der ikke snart bliver gjort noget. Et sådant sammenbrud vil medføre et fald i antallet af plante- og dyrearter. Det vil påvirke klimaet og ændre temperaturforholdene over hele jorden. Det vil også medføre ændringer i nedbørsmængden, hvorved afgrøder og vandreserver vil blive truet.

Og hvordan vil det gå med vores helbred? Kan vi forvente at vi kan bevare et godt helbred når vi indånder den samme forurenede luft som åbenbart slår vore træer ihjel? I en tysk undersøgelse har man påvist en sammenhæng mellem skovdødens udstrækning og omfang og forekomsten af luftvejssygdomme hos mennesker. En læge fra University of California har sagt at ’hvis man ikke inden for de næste 75 år finder en metode hvorved man kan helbrede kræft, vil det gå ud over mange mennesker — men hvis ikke vi inden for de næste 15 år finder en måde hvorpå vi kan bevare naturen, vil det gå ud over os alle’.

Dr. Albert Hofmann fra Schweiz siger at „hvis der ikke er nogen egentlig forskel i måden hvorpå landbrugsplanter og træer, deriblandt frugttræer, assimilerer kuldioxid,“ hvilket åbenbart er tilfældet, „må vi betragte det som en reel mulighed at planter der bruges til menneskeføde også vil begynde at dø inden for en overskuelig fremtid.“ Dr. Hofmann siger til slut: „Når skovene dør er selve grundlaget for alt liv på jorden i alvorlig fare.“

I betragtning af situationens alvor er det bestemt ikke overdrevet når bogen Unser Wald Muss Leben (Vore skove må leve) giver udtryk for at skovdøden er „vor tids største udfordring“.

Det er ikke uden grund når der siges: „Først dør skovene, så dør menneskene.“ Men hvad kan man gøre?

[Ramme på side 3]

Ikke bare i Vesttyskland

Schweiz: En nylig afsluttet undersøgelse anslår at antallet af sygdomsramte træer er steget til 46 procent, en stigning på 10 procent i løbet af det sidste år.

Østrig: Lederen af Skovbrugsinstituttet ved Landbohøjskolen i Wien udtaler at halvdelen af træerne i landet viser tydelige tegn på sygdom. Han siger: „Der er ikke et eneste træ tilbage i Østrig som ikke har skjulte skader.“

Jugoslavien: Synlige symptomer på sygdom kan ses hos gran- og fyrretræer.

Frankrig: Frem til 1983 benægtede man eksistensen af døende skove, men nu bærer træerne tydelige tegn på sygdom.

Luxembourg: I 1984 blev der for første gang rapporteret om skader på skovene.

Tjekkoslovakiet: Fra Erzgebirge på grænsen mellem Østtyskland og Tjekkoslovakiet forlyder det at 50.000 hektar skov allerede er død.

Belgien: Omkring 70 procent af skovene i landets østlige del siges at være sygdomsramt.

Danmark: I Nordvestjylland er 730 hektar nåleskov alvorligt skadet. Det frygtes at i alt 3-4000 hektar dansk nåleskov er truet.

England og Skotland: Skovbrugsrådet i England oplyste i 1984 at skader på træer i Syd- og Vestskotland og i det nordvestlige England er „nye og temmelig udbredte på flere forskellige arter“.