Oplev skovene råbe af glæde!
„Et digt så smukt som skovens træ
jeg vistnok aldrig får at se. . . .
Digte skrives af mangt et fæ,
men Gud alene kan skabe et træ.“
SÅDAN skrev digteren Joyce Kilmer, der mistede livet under den første verdenskrig. Det er sandt at „Gud alene kan skabe et træ“, men digteren kunne meget vel have tilføjet: ’Og Gud alene kan bevare træet.’
„Red vore skove,“ har slagordet lydt, men bestræbelserne for at bevare skovene har kun givet begrænsede resultater. Selv om en rapport fra september 1986 optimistisk taler om at skovdøden har „stabiliseret sig“, er det en ringe trøst. Det betyder slet og ret at skovdøden stadig griber om sig, dog knap så hurtigt som tidligere.
Ifølge et stort vesttysk dagblad breder en voksende følelse af håbløshed sig blandt forskerne. Avisen citerer professor Peter Schütt fra Münchens Skovbrugsinstitut, der for nylig sagde til en forsamling: „Vi må ikke narre os selv. Vi har for længst nået grænsen for hvad vi kan klare.“ Han sagde advarende at hvis de igangværende forsøg på at nedbringe luftforureningen slår fejl, „har vi absolut ingen muligheder tilbage“.
Udsigterne til at vi kan løse luftforureningsproblemet må betegnes som intet mindre end mørke, dystre eller triste — vælg selv! „Luften er ikke blevet renere,“ erklærer det schweiziske blad Die Weltwoche. Mens „plantefysiologer stadig er optaget af tidkrævende, detaljerede undersøgelser, i forsøg på at bestemme hvilke forurenende stoffer der rammer hvilke træer og i hvilken udstrækning, . . . genvinder de engang så desorienterede bilister deres gamle selvtillid og kører hurtigere end de bør. Salget af biler med katalytiske efterbrændere er stagneret . . . Der er ikke sket store ændringer, bortset fra at det første røre [over skovdøden] for længst har lagt sig.“
En realistisk løsning forestående
Det er urealistisk at tro at skovdøden kan bremses ved menneskelig indsats. Hvorfor? Fordi mennesker mangler nøjagtig kundskab om både skovdødens årsager og om hvilke metoder der vil være effektive i bekæmpelsen af den. Dertil kommer at menneskene ikke har magt til at kontrollere de naturkræfter der styrer vejret og økosystemerne. Desuden afholder nedarvet selviskhed dem fra at give afkald på personlige rettigheder til fordel for det der er til fælles bedste.
Alligevel er der grund til optimisme. Bibelens kronologi viser sammen med de faktiske forhold at Guds rige, hvis komme mennesker så længe har bedt om, står for døren. Oprettelsen af denne regering blev forudsagt for omtrent 1900 år siden med disse ord: „Vi takker dig, Jehova Gud, du Almægtige, du som er og som var, fordi du har taget din store magt og er begyndt at herske som konge. Men nationerne blev vrede, og din egen vrede kom, og den fastsatte tid . . . til at ødelægge dem der ødelægger jorden.“ (Åbenbaringen 11:17, 18) Som lovet vil „den fastsatte tid“ snart være inde til at Gud „ødelægger dem der ødelægger jorden“, deriblandt dem der forurener den og ødelægger hans skove.
Under det guddommelige herredømme vil mennesker blive undervist i hvordan de undgår luftforureningen og dens bivirkning — skovdøden. Der er ingen tvivl om at jorden i billedlig forstand vil juble af glæde når balancen i naturen er blevet genoprettet, med alle de gunstige virkninger det vil få på klimaet, jordbruget og sundheden. „Lad jorden juble, og lad [den] sige blandt nationerne: ’Jehova er blevet konge!’ . . . Lad samtidig skovens træer råbe af glæde.“ (1 Krønikebog 16:31-33) Når skovens træer er blevet helbredt og står smukkere end nogen sinde, vil de afgjort have al mulig grund til at „råbe af glæde“.
Men inden den tid kommer, kan skovdøden vise sig at blive endnu mere omfattende. I 1986 stod der i bladet Die Weltwoche: „Dyrkede planter i dalområderne begynder at visne; kirsebærtræer i det nordvestlige Schweiz har mistet livskraften, og bønderne søger konsulentbistand.“ I Tyskland førte en lignende situation til at delstaten Baden-Württemberg iværksatte en undersøgelse af forbindelsen mellem luftforureningen og skaderne på frugttræer. Selv om der endnu ikke er fremkommet statistisk materiale forlyder det at forskerne navnlig anser stenfrugterne for at være truet.
Når bibellæsere hører om sådanne rapporter minder det dem muligvis om ordene i Habakkuk 3:17, der profetisk omtaler vor tid på denne måde: ’Figentræet blomstrer ikke, og der er ingen afgrøde på vinstokkene; arbejdet med oliventræet slår fejl og terrasserne frembringer ikke nogen føde.’
Hvis du imidlertid sætter din lid til Gud og støtter hans rige vil du, lige så lidt som Habakkuk, have grund til at nære frygt. (Habakkuk 3:18) Du vil tværtimod have grund til at være glad og se fremtiden i møde med optimisme. Skovdøden vil snart høre op — for bestandig. Også du kan få lov til at blive i live og opleve skovene råbe af glæde — og hele menneskeheden sammen med dem!