1987 — Internationalt År for Hjemløse
NÅR natten falder på, lægger i tusindvis af mennesker i Bombay, São Paulo, Mexico City, New York og snesevis af andre byer sig til at sove i rør, under broer og på fortove. De kryber sammen i papkasser, strækker sig på krøllede aviser eller døser hen på den nøgne beton. Verdens hundrede millioner hjemløse er „hjemme“.
Andre millioner er hjemløse i en anden forstand. De har slået sig ned i ulovligt opførte og uskønne blikbyer; slumkvarterer hvor de mudrede gader gør det ud for toiletter og hvor de evigt kredsende gribbe fungerer som skraldemænd. Disse improviserede „hjem“ er utætte skure fremstillet af sække, sivmåtter, udhamrede olietønder, mudder og sten. Mere end halvdelen af alle byboere i den tredje verden lever under sådanne uhumske forhold.
For at gøre verden opmærksom på den situation byernes hjemløse befinder sig i, og for at forbedre deres levevilkår, har De Forenede Nationer erklæret 1987 for Internationalt År for Hjemløse.
„Hele verden må indse at vi ikke længere kan komme uden om dette problem,“ siger Max van der Stoel, der er formand for Den Hollandske Nationalkomité for Året for Hjemløse. „Det er et af verdens alvorligste problemer.“ Og problemet vokser. I NieuwsBrief vor het International Jaar van de Daklozen anslås det at én milliard mennesker i løbet af det næste årti vil sætte deres skure op i byernes overfyldte slumkvarterer, hvilket vil fordoble befolkningen i mange af den tredje verdens byer!
Hvad kan der gøres ved problemet? Hvis man fjerner skurbyerne vil man blot øge antallet af hjemløse. FN har derfor valgt i stedet at foreslå forbedringer af slumkvartererne, idet man udstyrer disse områder med de mest grundlæggende sanitære installationer. I stedet for at sende bulldozere ind i byerne og efterlade et kølvand af knuste hytter og desperate mennesker, kunne myndighederne skænke slumbeboerne en vis sikkerhed for at de kan blive boende, måske i form af en lejekontrakt. FN råder desuden til at man drastisk øger byudviklingsstøtten, for, som avisen udtrykker det: „Husly, sammen med føde og klæder, hører til menneskets mest grundlæggende behov.“
„Føde og klæder“ er afgjort grundlæggende behov. (1 Timoteus 6:8) Og Gud opmuntrer os til at vise næstekærlighed og hjælpe dem der er i nød, især vore medtroende. (1 Johannes 3:17; Galaterne 6:10) Men Guds ord hjælper os ikke desto mindre til at have et realistisk syn på menneskehedens problemer. Som kong Salomon har sagt: „Det der er gjort kroget, kan ikke rettes ud.“ (Prædikeren 1:15) Derfor vil sådanne projekter som det internationale år for hjemløse heller ikke resultere i en endelig løsning på menneskenes problemer, selv om det uden tvivl er indført i en god mening.
Er der da slet intet håb for verdens hjemløse? Jo, bestemt! I det 6. århundrede f.v.t. forudsagde Jehova Gud at der ville blive foranstaltet et „beboelsesprogram“ i Juda — et land der først skulle være „ødemark, uden indbyggere“ i halvfjerds år. (Jeremias 9:11; 29:4, 5, 10; 32:43) Vore dages hjemløse kan på samme måde være sikre på at Jehova vil løse menneskehedens sociale problemer i verdensvid målestok! (Esajas 65:21) Vi kan have fuld tillid til at det internationale år for hjemløse inden længe vil blive efterfulgt af tusind år der vil bringe virkelig fred og sikkerhed, samt tilstrækkeligt med boliger til menneskene. — Åbenbaringen 20:4; 21:3, 4.