Hjemløsheden — Et problem i hele verden

PROBLEMET med boligmangel og hjemløshed kender ingen landegrænser — det er på ingen måde begrænset til de fattige udviklingslande. Næsten enhver storby i industrilandene har sine slumkvarterer. Side om side med de skinnende skyskrabere og højmoderne boligblokke er der fattige ghettoer og forfaldne områder i midtbyen. Hvordan er det at bo sådanne steder?

I forbindelse med en undersøgelse der er foretaget i Chicago har tidsskriftet Science skrevet at de hjemløse i byen er „kendetegnet af dyb fattigdom og ensomhed, og en stor procentdel af dem fungerer ikke normalt i samfundet. Fire ud af fem har enten været i fængsel, indlagt på et psykiatrisk hospital eller anbragt på en institution for at blive hjulpet ud af stofmisbrug“.

I de fleste amerikanske byer findes der faciliteter for de hjemløse. I New York bliver enlige hjemløse for eksempel anbragt på offentlige herberger, mens hjemløse familier får tilbudt ophold på særlige hoteller. Forud for denne vinter forventedes det at 12.200 enlige og 20.500 medlemmer af familier ville søge hjælp i vinterens løb, og myndighederne håbede at det på en eller anden måde ville lykkes at finde plads til dem alle.

Hvordan er det så at bo sådanne steder? Ja, herbergerne i New York er for størstedelens vedkommende ombyggede gymnastiksale eller lagerlokaler. I hundredvis af mennesker sover sammen i store sovesale. Nogle hjemløse nægter at overnatte der. „På herbergerne er der tit både lopper og lus i sengetøjet,“ siger en. „Det er også farligt at overnatte der. Man skal nærmest sove med åbne øjne.“ Det er særlig hårdt for børnene. „I de baraklignende herberger og overfyldte hoteller som myndighederne i sidste ende sender de hjemløse familier til, bliver børnene vidner til en lang række problemer — sygdom, stofmisbrug, kriminalitet, fortvivlelse, arbejdsløshed og passivitet,“ skriver New York-avisen Daily News. „Disse børn er i fare for at blive en generation der tabes på gulvet.“

Da det ifølge sagens natur er de færreste hjemløse der har et fast opholdssted, kan det være svært at hæfte nogle nøjagtige tal på problemet. Amerikas Nationale Hjemløseråd hævder at antallet af hjemløse i landet ligger på mellem to og tre millioner. Bolig- og byplanministeriet udtaler derimod at „der ifølge de tilgængelige oplysninger sandsynligvis er mellem 250.000 og 350.000 hjemløse“. Men uanset hvor mange der rent faktisk er, kan alle blive enige om at problemet hele tiden vokser.

„Vor tids svøbe“

Også i mange lande her i Europa er boligmangelen et alvorligt problem. Londonavisen The Times skriver at i England „er antallet af mennesker der bor fast på billige hoteller steget fra 49.000 til 160.000 mellem 1979 og 1984, 1¹/₄ million mennesker er skrevet op på ventelisterne og 1 million boliger er officielt blevet erklæret uegnede til beboelse“.

„Private grupper i Paris udtaler at mindst 10.000 mennesker nu bor på gaderne,“ har The New York Times skrevet i en artikel med titlen „Europas hjemløse: Vor tids svøbe“. Italiens regering anslår at 20 procent af de nygifte „ikke har andre muligheder end at bo hos slægtninge, selv efter at deres første barn er blevet født“. Her i Danmark konkluderede Socialforskningsinstituttet i 1981 at der er cirka 20.000 uden stabil indtægt, arbejde eller bolig. En stadig voksende del af dem er under 30 år.

Ironisk nok sker alt dette netop som disse lande „var begyndt at tro at [de] snart kunne udrydde fattigdommens og hjemløshedens svøber,“ siger Peter Sutherland, der er kommissær for sociale anliggender i EF-kommissionen.

En skræmmende tendens

I de senere år har de myndigheder der har at gøre med de hjemløse imidlertid bemærket en ny tendens. The New York Times har citeret et medlem af Hjemløserådet i Chicago for at have sagt: „Vi har lagt mærke til en drastisk forandring. De der har behov for hjælp er nu ikke bare ’de fattige’, men også ’de nyfattige fra middelklassen’. De mister deres arbejde, deres kreditkort og deres hjem. Det drejer sig bestemt ikke mere udelukkende om ’den gamle spritter nede på hjørnet’.“

Lederen af et socialkontor i Connecticut har ligeledes sagt: „Der hersker desværre visse misforståelser angående de hjemløses identitet. Det er ikke posedamen eller vagabonden der turer fra den ene by til den anden. Det er familier der på grund af arbejdsløshed eller skilsmisse ikke mere kan betale den høje husleje.“ Ifølge en rapport udgivet af De Forenede Staters Borgmesterkonference i maj sidste år, har en undersøgelse i 29 større byer vist at familier med børn udgjorde over en tredjedel af de hjemløse og at dette repræsenterede en stigning på 31 procent i forhold til året før.

Ubesvarede spørgsmål

Skønt problemets omfang varierer fra land til land og fra sted til sted, kan man vist roligt sige at det i dag er de færreste der slet ikke kender til det eller er berørt af det. Det mest fortvivlende er at på trods af den indsats der gøres og de penge der bruges fra regeringernes side tyder intet på at problemet er ved at fortage sig. Hvordan kan det være? Hvor kommer alle de hjemløse mennesker fra? Og, som det vigtigste spørgsmål af alle: Er der noget håb om at problemet kan løses?