Kanariefugle som gasdetektorer

I TIDENS løb er mange kulminearbejdere omkommet ved kulilteforgiftning forårsaget af eksplosioner eller underjordiske brande. Da man i sin tid skulle finde frem til en pålidelig måde at spore den dødbringende kulilte på, faldt valget på fugle og mus, da disse smådyr reagerer stærkere på kulilteforgiftning end det er tilfældet med mennesker. Ved kulilteudvikling mistede de langt hurtigere bevidstheden og varskoede således i god tid om faren.

I 1911 blev der i Storbritannien vedtaget en lov der pålagde alle kulminer at have to finker eller to mus som redningsholdene skulle tage med sig i dybet hvis der opstod brand. Men musene faldt af og til i søvn i deres bure, og minearbejderne kunne ikke vide om dyrene var kulilteforgiftede eller blot var faldet i søvn. Finkerne blev derimod siddende på deres pinde når de sov, men faldt ned når de blev overmandet af giftige gasarter, og advarede derved minearbejderne. Til tider holdt man en iltflaske i beredskab til genoplivning af de forgiftede fugle.

Baggrundsbilledet viser fugle der gjorde tjeneste i den walisiske by Sengheydd i tiden omkring 1913, efter at 440 mænd var omkommet ved en eksplosion og en brand.

Nutildags er finkerne og kanariefuglene i mange miner blevet erstattet af kemiske og elektroniske anordninger, og nogle af minearbejderne har fået lov til at give de nu arbejdsløse fugle et nyt hjem. I visse engelske miner er kanariefugle eller finker dog stadig i brug som gasdetektorer.