Når kanariefuglene dør

KANARIEFUGLE er mere følsomme over for giftige gasarter end mennesker er. Derfor havde kulminearbejdere før i tiden en kanariefugl i bur med ned i minerne for at beskytte sig mod gasforgiftning. Hvis kanariefuglen døde vidste minearbejderne at det gjaldt om at komme væk indtil minen var blevet udluftet. Med dette i tanke vil vi bedre kunne forstå en bestemt udtalelse af den kendte canadiske videnskabsmand dr. David Suzuki.

I bekymring over at vor jord er ved at dø, siger han: „Når minearbejderen tog en kanariefugl med ned i kulminen og fuglen faldt om, sagde han ikke: ’Nå, fuglen døde, men jeg er jo ikke en fugl.’ Det var luften fuglen døde af, den samme som minearbejderen indåndede.“

Han tilføjer: „Når vi hører at 22 hvidhvaler dør i St. Lawrence-bugten, og at de er så fyldt med giftkemikalier at man må bære handsker og maske for at røre ved dem, at ahornskoven i Quebec vil dø inden for ti år, at der uddør to dyrearter i timen, og at 10.000 sæler i Nordsøen er døde uden påviselig grund, . . . er der tale om en slags kanariefugle, og hvis vi tror at vi ikke lever i de samme omgivelser, er vi ikke rigtig vel forvarede.“

Dr. Suzuki beklager at politikerne ikke tager sig særlig meget af at „kanariefuglene“ dør, og at de ikke vil se situationens alvor i øjnene før børn begynder at dø i stort tal. Han siger: „Skal vi lade vore børn tjene som kanariefugle?“

Sande kristne er også bekymrede, men ikke fortvivlede. Skaberen, Jehova, „som ikke skabte [jorden] forgæves, men dannede den til at bebos“, vil ikke tillade at kortsynede, begærlige mennesker fortsætter med at ødelægge miljøet. I sit ord, Bibelen, lover han at „ødelægge dem der ødelægger jorden“. — Esajas 45:18; Åbenbaringen 11:18.