Unge spørger:
Hvordan lærer jeg at enes med mine søskende?
MANGE børn — men også voksne — er af den mening at alle søskende indimellem kommer op at toppes. I De Forenede Stater rapporteres der hvert år om mere end hundrede tusind børn der skyder på en af deres søskende eller stikker dem med en kniv. Men, som en familieekspert udtaler: „De fleste mennesker tager ikke søskendevold alvorligt.“
Måske synes du heller ikke at det er særlig påkrævet at holde fred med dine søskende, skønt I måske hele tiden er på nakken af hinanden. Men selv om sådanne sammenstød ikke ligefrem udvikler sig til vold, forstyrrer de alligevel freden i familien. Camille fortæller hvordan hendes forældre reagerer når hun og hendes søster skændes: „Min far og mor hader det. De bliver meget vrede når vi ikke kan enes.“ Og det er værd at huske at evindelige skænderier nemt vækker bitre og hadefulde følelser. Bibelen siger: „For hvor der er skinsyge og stridbarhed, dér er der uro og alt hvad der er slet.“ — Jakob 3:16.
En tidligere artikel i denne serie forklarede nogle af grundene til at søskende ofte har svært ved at enes.a Der blev blandt andet nævnt at manglende villighed til at dele med andre, manglende privatliv, gnidninger mellem stedsøskende og jalousi kunne være årsagen. Det er en fordel at være klar over dette, for som der siges i Ordsprogene 14:6 er ’kundskab en let sag for den forstandige’. Med andre ord, hvis man er klar over hvorfor man skændes med sine søskende, er det lettere at finde ud af hvordan man bedre kan enes med dem. I det følgende vil vi give nogle specifikke forslag.
Undgå skænderier ved at tale tingene igennem
„Hvor der ikke er noget brænde, går ilden ud,“ hedder det i Ordsprogene 26:20. Princippet bliver ofte bragt i anvendelse når man skal hindre en eventuel skovbrand i at brede sig. Man fælder en del træer og danner derved et brandbælte, og hvis der så udbryder en brand kan den kun nå frem til brandbæltet, hvorefter den vil dø ud. Det samme princip gør sig gældende hvis man vil undgå — eller i det mindste begrænse — uoverensstemmelser med sine søskende. Hvordan det? Ved at man taler tingene igennem og finder ud af en løsning på problemet før der opstår et skænderi.
Hvis problemet for eksempel er at man gerne vil være mere for sig selv, kan man, på et tidspunkt hvor man ikke skændes, prøve at sætte sig ned og sammen udarbejde en plan. (’Jeg får værelset for mig selv på de dage i den og den tid, og du får det på de dage i den og den tid.’) Og så skal I overholde aftalen og lade „jeres ja betyde ja, og jeres nej, nej“. (Mattæus 5:37) Hvis der opstår en situation der nødvendiggør at planen ændres, så sig det i forvejen, så det ikke kommer bag på din broder eller søster.
Måske har du svært ved at have dine ting i fred. En teenager siger klagende: „Min stedsøster bruger altid mine ting uden at spørge mig først. Engang brugte hun min makeup, og bagefter havde hun endog den frækhed at fortælle mig at jeg ikke købte den rigtige slags!“ Selv om man altid kan få sine forældre til at gribe ind, er det dog bedre i et roligt øjeblik at sætte sig ned sammen med sin broder eller søster og tale tingene igennem. Forsøg at blive enige om at følge visse regler når I låner noget af hinanden, for eksempel at man altid skal spørge inden man låner. Som i så mange andre tilfælde vil det hjælpe at følge den gyldne regel i Mattæus 7:12: „Derfor, alt hvad I ønsker at folk skal gøre mod jer, skal I også gøre mod dem.“
Tal ud med hinanden om tingene! Find frem til en løsning. Opstil nogle specifikke regler. Det vil hjælpe jer til at ’slukke ilden’ før den blusser op.
’Det er uretfærdigt!’
„Min søster får alt hvad hun peger på, men jeg får aldrig noget.“ Lyder denne udtalelse bekendt? Hvis man på et tidspunkt selv har sagt noget lignende er man sikkert godt klar over at man har overdrevet og at situationen ikke er helt så alvorlig. Når vi er oprevne, er vi nemlig tilbøjelige til at overdrive situationens alvor. Bibelen giver os dette råd: „Lad jeres rimelighed blive kendt for alle mennesker.“ (Filipperne 4:5) At være rimelig vil bogstavelig talt sige at man er ’føjelig’ og at man ’ikke holder strengt på lovens bogstav’. Ville det for eksempel være rimeligt at forvente fuldkommenhed af ufuldkomne forældre? Ville det være rimeligt at forvente at nogen kan behandle to forskellige personer på nøjagtig samme måde? Selvfølgelig ikke!
At man let kan være for hurtig til at kalde sine forældre uretfærdige fremgår af den bibelske beretning om Josef. Hans brødre hadede ham fordi han blev særligt begunstiget af deres fader, Jakob. Men at Jakob også var stærkt interesseret i sine andre sønner, ses af at han sendte Josef ud for at se om det stod godt til med dem da de vogtede deres hjorde i et afsidesliggende område. Hvis du føler dig krænket over at din broder eller søster tilsyneladende får ’særbehandling’, vil du sikkert også ved nærmere eftertanke finde ud af at en sådan følelse er ubegrundet. — 1 Mosebog 37:1-4, 13.
Det er især vigtigt at huske dette hvis man har stedsøskende. Bladet ’Teen skriver: „Det er vigtigt at skelne mellem ligeligt og ’retfærdigt’. Folk har forskellige personligheder og forskellige behov. . . . I stedet for at forsøge at få din stedfar eller stedmor til at behandle jer ens, er det vigtigere at se om de ikke blot forsøger at dække de behov I hver især har. Hvis du ikke synes at dine behov bliver dækket, så tal med dem om det.“
Er søskende en velsignelse?
Måske har man til tider svært ved at se at søskende skulle være en velsignelse — især når de irriterer en. Men noget man ofte overser er de fordele der er ved at have søskende. Det vil være en hjælp at huske på disse fordele når man skal lære at komme godt ud af det med sine søskende. Børnepsykiateren James P. Comer har sagt: „Skænderier blandt søskende er så almindelige i barndommen at vi nogle gange glemmer at søskende også er kammerater og venner.“ Det kan Diane fuldstændigt tilslutte sig. „Det er sjovt at have brødre og søstre,“ siger hun, og hun har syv. „Man har altid nogen at tale med og nogen at dele sine interesser med.“
Hendes broder Dennis siger: „Man kan altid få en andens mening at høre.“ Anne Marie og hendes broder André er af samme opfattelse når det gælder fordelene ved at have en kammerat ved hånden: „Selv om man også kan foretage sig forskellige ting med sine venner, har man altid sine søskende i nærheden. Man kan altid lege, spille bold eller gå tur sammen med dem hvis det er det man vil.“ Donna synes også der er en anden praktisk fordel: „Så har man nogen at dele pligterne med.“ Andre har beskrevet deres søskende som „nogle man kan søge råd hos og som vil lytte til en“ og som „forstår hvordan man har det“.
Tænk desuden på hvordan det vil gavne dig i fremtiden. Senere i livet vil du få nogle af de samme problemer med andre som du i øjeblikket har med dine søskende. Jalousi, forskelsbehandling, selviskhed, forskelle i personlighed, manglende privatliv og en respektløs holdning til ejendomsretten — sådanne problemer er en del af livet. Så hvorfor ikke betragte dét at lære at enes med dine søskende som en oplæring i den fascinerende og ofte vanskelige kunst at omgås andre!
Tag Gud i betragtning
Den største tilskyndelse til at fremme freden i familien er imidlertid bevidstheden om at det kan forbedre ens forhold til Gud. André på sytten opsummerer udmærket Bibelens ord i Første Johannesbrev 4:20 når han siger: „Hvis man ikke kan komme ud af det med mennesker man kan se, hvordan kan man så komme ud af det med Jehova som man ikke kan se?“
Det er ganske vist ikke altid let at huske det. Anne Marie indrømmer: „Når man skændes tænker man ikke altid på hvordan det berører ens forhold til Jehova. Man tænker bare på hvordan man kan få den anden til at føle sig dum eller hvordan man kan få hævn.“ Men for at opnå Guds godkendelse må man ’tage ham i betragtning på alle sine veje’. — Ordsprogene 3:6.
Det skal ikke forstås sådan at man aldrig vil være uenig med sine søskende. Men man kan godt lære at være uenige uden at lade det komme til udtryk i „bitterhed og harme og vrede og skrigen“. (Efeserne 4:31) En 15-årig pige plejede for eksempel at spejde efter muligheder for at indlede et skænderi med sine søskende. Men efter at hun havde lært Bibelen at kende og var begyndt at leve efter den, sagde hun: „Nu er jeg ikke længere ude på at starte skænderier men prøver at undgå dem.“ Hvorfor ikke opdyrke den samme indstilling? Så vil du måske endda nå til det resultat at det slet ikke er så dårligt at have søskende.
[Fodnote]
a Se artiklen „Unge spørger: Hvorfor er jeg altid uvenner med mine søskende?“ i Vågn op! for 22. august 1987.
[Tekstcitat på side 27]
„Det er vigtigt at skelne mellem ligeligt og ’retfærdigt’. Folk har forskellige personligheder og forskellige behov“
[Illustration på side 26]
Betragt det ikke som uretfærdigt hvis en af dine søskende af og til får større opmærksomhed end du får