Kampen mod en uforsonlig fjende

„ALDRIG har jeg oplevet noget så forfærdeligt,“ siger Elizabeth. „Det er vidunderligt at være ovenpå igen. Jeg føler det som om jeg er blevet født på ny. Nu kan jeg nyde duften af roser!“ Denne 42-årige kvinde har overvundet en sindslidelse der efter sigende er mere uudholdelig end nogen anden — depression.

For 33-årige Alexander lykkedes det ikke at vinde kampen. Han blev dybt deprimeret, mistede appetitten og holdt sig helst for sig selv. „Han følte det som om verden var gået under og han ikke længere havde noget at leve for,“ fortæller hans kone, Esther. „Han mente ikke at han duede til noget som helst.“ Alexander var overbevist om at han aldrig ville få det bedre, og til sidst tog han sit eget liv.

På verdensplan registreres der årligt 100.000.000 tilfælde af depression som kræver lægebehandling — og både Elizabeth og Alexander figurerer i denne statistik. Hver fjerde amerikaner og hver femte canadier rammes på et tidspunkt af en dyb depression. Også i Afrika er depression en udbredt lidelse, og både i Vesttyskland og her i Danmark er der et stigende antal tilfælde. Der er derfor stor sandsynlighed for at en af dine venner eller slægtninge kæmper med en depression eller har gjort det.

Alexanders kone gjorde alt hvad hun kunne for at hjælpe sin mand, og siger nu advarende til andre: „Tag det alvorligt hvis én taler om at han er deprimeret og føler sig uduelig.“ En dyb depression er langt mere end en forbigående nedtrykthed. Det er en potentiel dræber, en uforsonlig fjende der kan lamme og lemlæste sine ofre. Derfor er det vigtigt at man kan genkende en dyb depression når man ser den — det kan dreje sig om liv eller død.

„Som en pest i min hjerne“

Vi kan alle blive ramt af smertelige tab, nederlag og skuffelser. Den naturlige reaktion er nedtrykthed. Man ’lukker af’ følelsesmæssigt, man slikker sine sår, og med tiden begynder man at kunne se den ændrede situation i øjnene. Man håber på at dagen i morgen bliver bedre, og snart begynder man igen at glæde sig over livet. Men så let går det ikke hvis man er blevet ramt af en dyb depression.

„I otte måneder kunne hverken indkøbsture eller noget andet sætte mig i bedre humør,“ fortæller Elizabeth. Carol, der også har været ramt af en dyb depression, tilføjer: „Det var som en pest i min hjerne, som en tung, mørk sky der hang over mit hoved. Om jeg så havde fået en million, kunne det ikke have fået den forfærdelige følelse til at forsvinde.“ En mand har sagt at ’det føles som om man går med røgfarvede briller — alt ser mørkt og utiltalende ud. Men brilleglassene forstørrer også, så ethvert lille problem synes overvældende.’

En depression spænder over en lang række følelser, lige fra modløshed til håbløshed og selvmordstanker. (Se rammen på side 4.) Antallet af symptomer samt deres intensitet og varighed er faktorer man må tage i betragtning for at kunne fastslå om en er ramt af en dyb depression eller blot er nedtrykt.

Ikke altid let at diagnosticere

Det er ofte vanskeligt at diagnosticere en depression fordi patienten også kan have fysiske symptomer. „Det stak i mine ben, og somme tider havde jeg ondt i hele kroppen. Jeg opsøgte mange forskellige læger,“ fortæller Elizabeth. „Jeg var overbevist om at de overså en eller anden fysisk sygdom, og at jeg var døden nær.“ Omkring halvdelen af de deprimerede mennesker der søger lægehjælp, klager ikke over følelsesmæssige symptomer, men over fysiske, ligesom Elizabeth gjorde.

„Som regel klager de over hovedpine, søvnløshed, anoreksi, forstoppelse eller kronisk træthed,“ skriver dr. Samuel Guze, der leder Det Psykiatriske Fakultet ved Washington University i St. Louis, „men de nævner ikke noget om at de er modløse og bedrøvede og føler at alt er håbløst. . . . Nogle deprimerede patienter synes ikke at være klar over at de er ramt af en depression.“ Kroniske smerter, vægttab eller vægtforøgelse og svækket kønsdrift er også klassiske symptomer.

Dr. E. B. L. Ovuga fra Umzimkulu-hospitalet i Transkei, Sydafrika, oplyser at deprimerede afrikanere sjældent taler om skyldfølelse eller uduelighed. De klager i stedet over hyperaktivitet, isolation og smerte. En rapport der i 1983 blev udgivet af Verdenssundhedsorganisationen, viser at langt størstedelen af de deprimerede mennesker man har undersøgt i Schweiz, Iran, Canada og Japan, alle havde de samme grundlæggende symptomer: Nedtrykthed, angst, træthed og en følelse af utilstrækkelighed.

Nogle prøver at skjule depressionen, for eksempel gennem promiskuitet, stofmisbrug eller alkoholisme. Ja, „selv under latter kan hjertet lide,“ som Bibelen siger. (Ordsprogene 14:13) Især unge skjuler deres depression. „Man kan se på voksne at de er deprimerede, men hvis et barn kommer gående vil man overhovedet ikke bemærke at det er deprimeret,“ forklarer dr. Donald McKnew fra NIMH (USA’s Mentalhygiejniske Institut) i et interview med Vågn op! „Det er grunden til at depressioner hos børn er gået ubemærket hen i så lang tid. Men hvis man bare taler med børnene om det, lægger de overhovedet ikke skjul på deres følelser.“

Her i 1980’erne er der sket betydelige fremskridt med hensyn til forståelsen og behandlingen af depression. Man er begyndt at afdække hjernens kemiske mysterier, og man har udviklet prøver hvormed de forskellige former for depression kan identificeres. Kampen følges op af antidepressive midler og ernæringstilskud, for eksempel af visse aminosyrer. Desuden har man givet samtaleterapi i korte perioder med godt resultat. Ifølge videnskabsmænd fra NIMH kan mellem 80 og 90 procent af de deprimerede hjælpes væsentligt hvis de får den rigtige behandling.

Men hvad er det der forårsager denne lammende følelsesmæssige lidelse?

[Oversigt på side 4]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Depressionens ansigt

Almindelig nedtrykthed Dyb depression

Sindsstemning

Bedrøvelse, normal sorg Overvældende håbløshed

Selvmedlidenhed, modløshed En følelse af uduelighed

Tankegang

Anger eller sorg Selvmordstanker

Koncentrationsbesvær

Varighed

Kort (nogle få dage) Lang (to uger eller mere)

Fysiske symptomer