Debatten om daginstitutionerne

Stedet er tiltalende. Legerummene er malet i glade farver og smykket med plakater og børnetegninger. Legetøj og spil står pænt stablet på hylderne. Stedet summer med lyden af børn.

„Vi har omkring 130 børn,“ siger Bernice Spence, en moderlig kvinde der er leder af denne daginstitution. Hvilke hjem kommer børnene fra? „Størsteparten bor lige i nærheden og har udearbejdende forældre. Og hvad medarbejderne angår er mange uddannede pædagoger.“

MAN får et godt indtryk af en velfungerende daginstitution hvor der findes et kompetent personale til at tage sig af børnene. Det gør forældre trygge når deres børn bliver passet et sådant sted. Ikke desto mindre er daginstitutionerne årsag til megen debat. Hvorfor? Blandt andet fordi det ikke altid er kvalitet der præger institutionerne. Nogle er dårligt vedligeholdt, dårligt drevet, sparsomt bemandede og alt for ukritiske med antallet af børn — der lodses ind som var det bagage.

Tager man en by som New York er de offentligt finansierede daginstitutioner som regel af god kvalitet. Men i 1987 vil de koste byen over 1,4 milliarder kroner, hvilket er mere end 30.000 kroner pr. barn! Her i landet bruger stat, amter og kommuner over 7,7 milliarder kroner årligt på dagpleje og daginstitutioner, hvilket er med til at sikre en høj kvalitet. I den tredje verden, men også i nogle lande i den vestlige verden, slår de midler der er sat til side til daginstitutionerne slet ikke til. Hvad bliver resultatet? At børnene får en dårligere pasning.

Børnepasning til salg

Det samme gør sig gældende for de daginstitutioner der i nogle lande er oprettet med henblik på økonomisk gevinst. Mange af dem er udmærkede, men nogle institutioner skærer ned på omkostningerne ved at lade færre personer tage sig af flere børn. Som et led i forenklingen betaler de kun mindstelønnen — hvilket får de bedst uddannede til at holde sig borte.

Mange ansatte i daginstitutioner stiller sig dog tilfreds med en dårlig betaling af den enkle grund at de holder af børn. Men hvad kan der ske når dette ikke er tilfældet? Det fandt Samuel og hans kone ud af. De drev en daginstitution i Lagos i Nigeria — indtil de følte sig tvunget til at lukke den. Samuel fortæller: „Når min kone kom tilbage efter at have været ude at købe ind eller haft andre ærinder, opdagede hun at personalet overhovedet ikke havde taget sig af børnene.“ — Se side 6.

I De Forenede Stater må private daginstitutioner der satser på et økonomisk afkast, være i besiddelse af en tilladelse fra det offentlige. Men bladet Newsweek skriver: „De fleste krav der skal opfyldes for at opnå en sådan tilladelse er elastiske, og de ansvarlige myndigheder har hverken penge eller personale nok til at kontrollere dagplejeindustrien.“

Dagplejehjem

En form for børnepasning der er nært beslægtet med daginstitutionerne er den der foregår i dagplejehjem. Det er private hjem hvor en lille gruppe børn passes, og da de er billigere end daginstitutionerne er de yderst populære. Omkring tre fjerdedele af de børn der i USA passes uden for hjemmet, passes i dagplejehjem. Dagplejemoderen har sædvanligvis selv børn.

Et dagplejehjem kan give barnet hjemlige omgivelser at færdes i, en omsorgsfuld kvinde til at passe det og nogle få andre børn at være sammen med. Men der føres som regel ikke særlig meget tilsyn med dagplejehjem. Torontoavisen Globe and Mail skriver at kvaliteten af dagplejehjem i Canada svinger lige fra „det fortrinlige til under lavmålet“. Ti procent af hjemmene var farlige for børn at færdes i.

Dagplejens indvirkning på børn?

Da kvaliteten af dagpleje varierer meget, har det været vanskeligt for forskerne at finde ud af hvordan det påvirker børnene at blive passet uden for hjemmet. Nogle af dem der går ind for dagpleje udtaler sig ret positivt. I sin bog Daycare siger Alison Clarke-Stewart: „Den gode nyhed i forbindelse med disse undersøgelser — der er foretaget i Canada, England, Sverige, Tjekkoslovakiet og De Forenede Stater — er at den pleje der ydes i en god daginstitution ikke har nogen skadelig virkning på børns intellektuelle udvikling.“ Nogle undersøgelser tyder endog på at børn fra familier med en lav indkomst har gavn af den intellektuelle stimulering en dagplejeordning kan byde på!

Forskerne Belsky og Steinberg kommer imidlertid med denne advarsel: „Forskningen vedrørende dagpleje er for det meste foretaget på institutioner der drives af eller er forbundet med universiteter og som har veltilrettelagte programmer og et stort personale i forhold til antallet af børn . . . Men det er de færreste af de dagplejepladser der er tilgængelige for landets [USA’s] børn der er af denne type og det er tvivlsomt om de har denne kvalitet.“ Hvilken virkning har det på børn at blive passet under mere typiske dagplejeforhold? Belsky og Steinberg siger: „Vi ved forfærdelig lidt om hvilken indvirkning dagpleje har på børn.“ — Tidsskriftet Child Development, 49. årgang, side 929-30.

Og man ved endnu mindre om hvilken virkning det har på børn at blive passet i dagplejehjem — den form for dagpleje der er mest udbredt. Men det lader ikke til at dagplejemødre gør ret meget for at stimulere børnenes intellektuelle og følelsesmæssige behov; i mange tilfælde koncentrerer de sig hovedsagelig om at sørge for at børnene får noget at spise og ikke kommer til skade. Man ser derfor ofte at børn i dagplejehjem blot bliver anbragt foran fjernsynet.

Man ved heller ikke ret meget om hvordan dagpleje berører de følelsesmæssige bånd mellem moderen og barnet eller i hvor høj grad børn bliver knyttet til dem der passer det. Forsøg har dog vist at når børn skal vælge mellem moderen og den der passer dem, vælger de fleste stadig moderen.

Problemerne ved at være sammen med andre børn

En af fordelene ved dagpleje er at børn lærer at komme bedre ud af det med deres jævnaldrende. Men der kan dog også være visse ulemper. Et bibelsk ordsprog siger: „Dårligt selskab ødelægger gode vaner.“ (1 Korinther 15:33) Undersøgelser foretaget i De Forenede Stater og Europa viser at dagplejebørn ofte er ’mere aggressive, mindre samarbejdsvillige over for voksne, mere selvhævdende, mindre føjelige og mindre påvirkelige af afstraffelse end børn der er blevet passet i hjemmet’.

Alison Clarke-Stewart hævder at en sådan opførsel i virkeligheden „afspejler større modenhed og social kompetence og derfor ikke er noget der bør vække bekymring“. Men dette er en ringe trøst for de forældre der oplever at deres før så blide barn begynder at bande — især hvis forældrene bestræber sig på at indpode deres barn Bibelens principper. — Efeserne 4:29.

Sygdomsrisikoen

Der er også en vis sygdomsrisiko forbundet med dagpleje. Det Amerikanske Center for Sygdomskontrol, CDC, taler om „et voksende behov for at bekæmpe de smitsomme sygdomme der ofte rammer børn i dagpleje“. De såkaldte dagplejesygdomme omfatter hepatitis A, shigellosis eller bakteriel dysenteri (en alvorlig tarmsygdom), og Hæmophilus influenzae, type B (en bakteriel infektion i luftvejene). De almindeligste symptomer er diarré og feber. Når man samler mange små børn, der putter alting i munden og ikke er helt renlige, har sygdomme ofte frit spil.

Men en god daginstitution tager de sundhedsmæssige forholdsregler alvorligt. „Vi lærer børnene at vaske deres hænder efter toiletbesøg,“ forklarer dagplejekonsulenten Delores Alexander. „Og hvis vi ved at et barn er sygt får det ikke lov at være her.“ En anden daginstitutionsleder, Bernice Spence, siger: „Hvis et barn bliver sygt i løbet af dagen, tilkalder vi ofte en af forældrene og beder vedkommende tage barnet med hjem.“ Regelmæssige lægeundersøgelser både af medarbejderne og af børnene er også en vigtig forholdsregel.

Forskeren Alison Clarke-Stewart indrømmer dog: „Børn på daginstitutioner får oftere influenza, eksem, forkølelse og hoste end børn i hjemmet . . . Men at barnets næse løber kan være en pris som mødre er villige til at betale for at få deres børn passet mens de er på arbejde.“ I betragtning af det foregående lader det imidlertid til at børnene kan pådrage sig mere end en lang næse ved at opholde sig i en daginstitution. Hvad betyder dette så for mødre der føler at de er nødt til at arbejde ude?

[Ramme på side 6]

Dagpleje og børnemisbrug

I den senere tid har der i De Forenede Stater været megen presseomtale af skandaler hvor medarbejdere i daginstitutioner har gjort sig skyldige i børnemisbrug. Vil det sige at daginstitutioner er et paradis for pædofile og andre perverse mennesker?

Et sådant spørgsmål får mange medarbejdere ved daginstitutioner til at se rødt. „Det gør mig virkelig vred,“ siger Bernice Spence, der er leder af en daginstitution. „Jeg hader at se hvordan dagplejeordningen bliver smudset til. De fleste af de ansatte i daginstitutioner jeg kender, går meget op i deres arbejde — de er interesseret i at børnene skal have det godt.“

Ansvarsbevidste ledere har imidlertid taget deres forholdsregler. Vågn op! har talt med Doby Flowers, der er vicedirektør for Børneudviklingskontoret i New York. Mere end 40.000 børn er tilmeldt en dagplejeordning under hendes ledelse. Doby Flowers siger: „Vi undersøger vort dagplejepersonale omhyggeligt. Vi checker om de har haft en kriminel baggrund eller tidligere har gjort sig skyldige i børnemisbrug. Og siden 1984 er der blevet taget fingeraftryk af alle pædagoger.“

Er børnelokkere da tilbøjelige til at søge stillinger i dagplejeinstitutioner? Doby Flowers giver dette svar: „Der findes pædofile mennesker inden for gejstlige ordener, inden for retsvæsenet og inden for skolevæsenet. De findes inden for alle løn- og faggrupper, inden for alle racer og inden for enhver etnisk gruppe.“ Psykiateren dr. Roland Summit, der har specialiseret sig i at behandle børn som har været udsat for misbrug, siger imidlertid: „Risikoen for at barnet udnyttes er væsentlig større jo længere barnet fjernes fra sin biologiske mors omsorg.“

Hvad bør forældre med børn i dagpleje da gøre? „Lyt til dit barn!“ siger Doby Flowers. „Sæt dig ned og tal med dit barn. Vær på udkig efter forandringer i opførsel eller tegn på at barnet er foruroliget, for eksempel om det ikke kan ligge tørt om natten eller pludselig viser modvilje mod at komme i børnehave.“ De bedste våben mod børnemisbrug er forældrenes årvågenhed og en god oplæring af børnene. — Se Vågn op! for 8. maj 1985, „Misbrug af børn — Man kan beskytte sine børn.“

[Illustration på side 5]

Hvordan berører dagpleje båndet mellem mor og barn?