Oregons blå juvel i en vulkan

VORE forventninger voksede da vi begav os op i bjergene i det sydvestlige Oregon på USA’s vestkyst. Vi havde fået at vide at Cratersøen ville være et syn hvis lige vi aldrig havde set. Det var endnu vinter, og på begge sider af landevejen lå sneen dynget op til langt over øjenhøjde. Vi kunne derfor ikke se den berømte sø da vi kom til vort bestemmelsessted; men en bulldozer havde frembragt et hul i snemuren sådan at vi kunne kigge ud over kanten af skrænten. Og hvilket syn!

Dér, langt under os, lå Cratersøen som en dybblå juvel indfattet i en vulkans sammensunkne indre. Vi så ned på en sø der var knap 600 meter dyb og som var opstået ved at fordybningen var blevet fyldt af regn og sne. Det smukke genskær i vandets spejlblanke overflade gjorde at man havde svært ved at fatte at søen er næsten ti kilometer i diameter. Snedækkede skrænter omgiver denne juvel i en omkreds af godt og vel 30 kilometer.

Det vi stod på kanten af var en kæmpemæssig caldera (vulkankrater udvidet ved indstyrtning) dannet af den sammensunkne kegle af et vulkansk bjerg der i 1896 var blevet navngivet Mount Mazama. Geologerne har forskellige teorier om hvordan og hvornår den blev dannet. Vi kunne blot stå hensunkne i forundring over dette enestående syn, og sige tak til Skaberen for de sanser hvormed vi kan opfatte og værdsætte en sådan skønhed. — Indsendt.