Pas på stærk fart og aggressivitet!

„HVIS bilen blev opfundet i dag, ville den blive forbudt,“ hævder Geoff Large, der er vicedirektør med færdselssikkerhed som speciale i det engelske Kongelige Selskab til Forebyggelse af Ulykker. „Man ville aldrig få tilladelse til at sælge noget der kunne dræbe eller lemlæste over 300.000 mennesker hvert år alene i dette land.“

Bilfabrikanterne erkender den fare deres produkter rummer, og investerer gigantiske pengesummer og lægger et stort arbejde i forbedring af sikkerheden i moderne biler. Men hvad køber forbrugeren? Londonbladet Sunday Express Magazine bemærker: „Sikkerhedsbevidste bilister ved at der er store udgifter forbundet med at beskytte bilen og dens passagerer.“ Reklamerne fremhæver måske sikkerhedsforanstaltninger, men hvad er det der fanger køberens opmærksomhed? Tit er det bilens præstationer, dens accelerationsevne, dens tophastighed og dens hestekræfter, foruden dens strømlinethed og dens smarte udstyr.

Tyskeren Richard Spiegel, der er forhenværende dommer, mener at de tyske motorkørende synes at „lide af en neurotisk besættelse hvad angår hastighed, . . . [der] stadig [er] den almindeligste årsag til ulykker“. Han mener at det er denne indstilling som bilindustriens reklamer udnytter.

Andre faktorer, såsom den stigende trafiktæthed og vejnettets stadig ringere beskaffenhed, øger trafikrisikoen i mange lande. Rapporter fra Brasilien fremhæver især risikoen ved uafmærkede vejkryds. Bladet Brazil Herald bemærker: „I disse situationer bliver en eller flere trafikanter pludselig grebet af forvirring og tøver — med en ulykke til følge.“

I betragtning af disse risici er det påkrævet at førerne af vore dages hurtige køretøjer er ansvarsbevidste, dygtige og hensynsfulde. Den svenske publikation Trygg i trafiken? fremsætter denne vurdering: „Foruden stemmeretten er et førerbevis det mest betydningsfulde man kan få betroet af samfundet.“

Tag dig i agt for aggressivitet!

Farten dræber. Det samme gør spirituskørsel. ’Men,’ siger du, ’jeg overholder hastighedsbegrænsningerne og drikker ikke alkohol når jeg skal ud at køre. Jeg er godt klar over at det er livsvigtigt at jeg kører fornuftigt. Hvad mere kan jeg gøre?’

„Bilen forstærker en menneskelig evne, bevægelsesevnen, og sætter mennesket i stand til at tilbagelægge en distance meget hurtigere end det formår ved egen kraft,“ skriver psykologen Zulnara Port Brasil, og tilføjer: „Det er der i sig selv ikke noget forkert i.“ Hvori består problemet da? „I den måde hvorpå hver enkelt trafikant administrerer denne kraft.“

Du kan uden tvivl tilslutte dig udtalelsen i det franske dagblad Le Monde: „En udbredt og stærkt fremherskende holdning får os til at betragte . . . rattet som et magtsymbol . . . Men hvis man ikke kan undgå andres tåbeligheder . . ., kan man i det mindste beherske sin egen kørsel.“ — Kursiveret af os.

Færdselen er i vore dage mere anstrengende og risikabel end før. Dette skyldes, ifølge Glasgow Herald, „det stigende aggressionsniveau og den voksende intolerance bag rattet“. Når man hertil føjer det såkaldte „brinkmanship“ (det at vove sig lige til stregen i en farlig situation) og de „nærkampe“ som er blevet „stadig mere udbredte, ja, i en sådan grad at det kommer til fysisk vold og sammenstød“ — så har man opskriften på en trafikulykke. Den canadiske politikommissær Ken Cocke bemærker: „Folk har ganske enkelt glemt alle regler — og alle har travlt. Man fornemmer at man må være mere aggressiv; alle maser på, og ingen venter i kø.“

Dette aggressive træk hos nutidens trafikanter fører til mange problemer. I avisen Rheinischer Merkur hedder det: „Den værste forsyndelse er at man ikke holder afstand. . . . Kun få trafikanter sætter sig i andres sted. For eksempel føler bilister i hurtige biler ofte at motorcyklisterne truer deres position. De føler sig udfordrede og misundelige, og misundelsen kan let udløse aggressivitet.“ Denne egenskab er så udbredt at „én ud af tre adspurgte indrømmer at de har følt sig irriterede eller endda fornærmede når de er blevet overhalet“.

Giv sikkerheden førsteprioritet!

Denne aggressivitet synes at afspejle sig i de stigende voldstendenser på USA’s landeveje. Under overskriften „Trafikanter bliver mere voldelige“ skrev The Wall Street Journal for 3. august 1987: „Over hele landet har politiet noteret en stigning i antallet af skudepisoder, håndgemæng og andre former for legemsbeskadigelse på landevejen, hvoraf mange er begyndt med mindre skænderier mellem trafikanterne. I enkelte tilfælde er bilister blevet dræbt.“ The New York Times for 6. august 1987 skrev: „Siden midten af juni har fire mennesker mistet livet ved voldsepisoder på motorveje i det sydlige Californien . . . og 15 er blevet kvæstet.“

Der hersker således ingen tvivl: Færdselssikkerhed er en uomgængelig nødvendighed, når man skal værne om sit eget og andres velbefindende. Efter at have udtrykt sin beklagelse af at så mange menneskeliv hvert år går tabt på Englands vejnet har tidligere trafikminister John Moore sagt: „Færdselssikkerhed . . . må være noget som alle trafikanter giver højeste prioritet.“

Men hvordan bærer man sig i praksis ad med at færdes sikkert i trafikken? Hvad bør man være opmærksom på? Hvilke råd kan erfarne og dygtige bilister videregive? Disse spørgsmål vil blive taget op i den følgende artikel: „Opdyrk sikre trafikvaner.“