Unge spørger:

Skal jeg løbe hjemmefra?

„JEG skal vise dem. Jeg løber hjemmefra.“ For mange unge er dette ikke nogen tom trussel. På årsbasis drejer det sig ikke blot om hundreder eller tusinder, men om godt og vel en million teenagere der løber bort fra deres hjem. Måske har du også selv på et tidspunkt haft lyst til at løbe hjemmefra.

Men hvorfor forlader mange unge hjemmet? Det kan der være flere grunde til. De føler måske ikke at der er nogen der forstår dem eller holder af dem. De føler sig måske uønskede. Nogle er blevet misbrugt seksuelt. Andre står over for et problem de er ude af stand til at løse. Det kan være fordi der er en i familien de ikke kan komme ud af det med. Måske er de trætte af hele tiden at få at vide hvad de må og ikke må og ønsker at leve deres eget liv. Eller de keder sig og vil gerne ud på sjov. Uanset hvad grunden måtte være, er de ulykkelige derhjemme. Vil det løse problemet at løbe væk, eller er der en anden udvej?

Sagens rette sammenhæng

Som ung har man fået tildelt en opgave af Gud. Den består i at ’ære sin fader og moder’ og i at ’være lydig mod sine forældre i alt’. (Efeserne 6:2; Kolossenserne 3:20) Findes der nogle situationer der giver én ret til at løbe fra sin opgave? Hvad nu hvis forholdene i hjemmet føles uudholdelige?

Det skal ikke nægtes at sådanne forhold findes. Nogle forældre stiller urimelige krav til deres børn eller ser ned på dem. Nogle tænker kun på deres egne interesser og fornøjelser og tager ikke særlig meget hensyn til deres børn. Andre tænker kun på sex, stoffer eller alkohol og terroriserer måske endda deres børn. Nogle forældre overtræder åbenlyst både menneskers og Guds love. Det kan komme så vidt at børnene føler sig truet på livet!

Men det er sjældent at det er så alvorlige forhold der får teenagere til at løbe hjemmefra. Det sker som regel efter at de har haft et skænderi med deres forældre, måske om deres opførsel og indstilling. De er måske kommet for sent hjem, eller har gjort et eller andet forældrene ikke synes om — drukket alkohol eller været sammen med nogle venner som de ikke bryder sig om. Det kan også være at de ikke har udført deres huslige pligter eller at de har fået dårlige karakterer i skolen. Måske er de bange for at blive straffet, eller de har lyst til selv at bestemme. Eller måske synes de at deres forældre forlanger det umulige af dem.

Tænk på hvordan Gud betragter det

Er det sådanne forhold der får en til at løbe hjemmefra, skyldes det sikkert at man er vred eller frustreret og forsøger at slippe bort fra forældrenes „undertrykkende og diktatoriske“ myndighed. Det kan også skyldes egenrådighed, et ønske om at få sin vilje. Men det er en god idé at se længere frem end til det man umiddelbart kunne tænke sig eller synes er retfærdigt.

Måske vil dine forældre nægte dig et eller andet fordi de har en gudgiven opgave som forældre. De har nemlig også et ansvar over for Gud, nøjagtig som du har. Måske tager de deres ansvar for at opdrage dig „i Jehovas tugt og formaning“ meget alvorligt. (Efeserne 6:4) De forlanger måske at du tager med til de kristne møder og lignende. De ved at „dårligt selskab ødelægger gode vaner“, og derfor forbyder de dig måske at komme sammen med nogle af dine venner. (1 Korinther 15:33) Måske øjner de nogle problemer som du helt har overset. Det kan godt være at deres indstilling og tankegang ikke er helt på linje med din. Men er det grund nok til at gøre oprør og løbe hjemmefra?

Det er godt at huske på de ord Gud tilføjede da han påbød at børn skulle ’ære deres fader og moder’. Han sagde: „For at det kan gå dig godt og du må leve lang tid på jorden.“ Det er altså ikke udelukkende for at behage dine forældre at du bør adlyde dem. Det er også for at behage Gud, for det er i virkeligheden ham du på den måde viser respekt og lydighed. Ved at du overholder de regler dine forældre fastsætter — selv om du måske har en anden opfattelse af tingene end de har — viser du at du elsker og respekterer Gud, og det vil han belønne dig for. — Efeserne 6:1-3; 1 Johannes 5:3.

Det kan godt være at det nogle gange betyder at du må bøje dig og underlægge dig dine forældre og deres krav. Men så er det godt at huske på at de har større livserfaring. Du skal ikke sammenligne dig med andre hvis forældre måske ikke har en bibeloplært samvittighed. Betragt det som en slags skole for livet. Selv som voksen kan man som regel ikke bare gøre hvad man har lyst til men må tage hensyn til andre. Nogle handlinger vil senere hen medføre problemer eller ansvar som man hellere ville have været foruden. Der er ingen der udelukkende kan gøre hvad de har lyst til. Dette oplever du i øjeblikket i skolen, og sådan vil det også være på en arbejdsplads.

Når dine forældre forlanger noget af dig som du ikke bryder dig om, skulle du tænke på princippet i Kolossenserne 3:23, 24: „Hvad I end gør, så arbejd på det med hele jeres sjæl som for Jehova, og ikke for mennesker, for I ved at det er fra Jehova I til gengæld vil få arven.“ Glem aldrig at Jehova vil belønne dig for den trofasthed du viser ved at være lydig mod dine forældre og underordne dig dem. Den der holder ud vil få en storslået belønning i form af evigt liv i fuldkommenhed. — Esajas 65:21-23; Åbenbaringen 21:3-5.

Løser det problemet?

Noget andet man bør overveje er om det egentlig løser problemet at løbe hjemmefra. Sandt nok får man måske det hele lidt på afstand. Men man kan ikke løse problemer ved at flygte fra dem. Før eller siden bliver man alligevel nødt til at se dem i øjnene. „Det fjerner ikke problemerne at løbe hjemmefra,“ siger Amy, der forlod sit hjem som 14-årig. „Det skaber bare flere.“ Hvad kan man i stedet gøre?

Kærlighed og forståelse

Overvej engang hvordan problemet er opstået. Forholdet mellem forældre og børn kan blive ret anspændt når børnene kommer i teenagealderen. Hvorfor? Bladet Adolescence forklarer: „Puberteten er en overgangsalder hvor der sker store forandringer. Samtidig er forældrene til teenagerne måske midaldrende og erfarer selv en overgangsalder, og denne kombination af to udviklingsfaser kan være yderst belastende for begge parter.“ Ja, sandsynligvis er det ikke kun dig der gennemlever en vanskelig tid og derfor har brug for særlig forståelse. Det lykkes dog de fleste familier at klare skærene uden at der opstår en egentlig krise, når alle lader deres gensidige kærlighed og respekt komme til udtryk.

Hvorfor ikke gøre en bevidst indsats for ikke kun at have øje for dine egne interesser men i stedet vise kærlighed, i erkendelse af at ’kærligheden aldrig svigter’ og at den „dækker over en mængde synder“. (1 Korinther 13:8; 1 Peter 4:8) Viser man andre kærlighed vil den blive gengældt.

Måske har du gjort noget forkert og er nu bange for hvordan dine forældre vil reagere eller hvilke konsekvenser det vil få. Da vil det være bedst at du får forholdet bragt ud af verden ved at søge hjælp hos nogle der er ældre end du selv. Forsøg først at få talt ud med dine forældre. Kristne unge har desuden den fordel at de kan henvende sig til menighedens ældste og dér hente hjælp til at få problemerne løst og sagen bragt i orden. Det er vigtigt at man ikke flygter fra problemerne men søger at få dem løst på en fornuftig måde. Så kan man lægge dem bag sig i stedet for at have dem hængende over hovedet.

Men hvad nu hvis man føler sig uønsket eller forholdene i hjemmet er direkte farlige for ens sikkerhed? Eller hvis man bliver misbrugt seksuelt? Disse spørgsmål vil blive behandlet i en kommende artikel.

[Illustration på side 15]

Hvis du løber hjemmefra, vil din familie blive bekymret og bange