Er der håb for de hjemløse?

„MENNESKETS behov for husly er lige så stort som dets behov for mad og vand, og et hjem er en betingelse for at man kan leve en civiliseret tilværelse. Først når man har erkendt rigtigheden af dette, vil man indse hvad hjemløshed i virkeligheden er: En krænkelse af menneskets værdighed og af en af de mest grundlæggende rettigheder.“ — Lord Scarman, leder af Udvalget for Det Internationale Hjemløseår i Storbritannien.

Udtalelser som denne viser tydeligt at embedsmænd og regeringer er opmærksomme på behovet for flere og bedre boliger, og der gøres en indsats for at dække dette behov. Spørgsmålet er imidlertid: Hvor meget nytter det? Lad os betragte nogle få eksempler:

Nytter bestræbelserne?

The Times of India skriver at der hver dag er brug for 125 nye boliger hvis Bombays voksende befolknings behov skal dækkes. Det lyder måske ikke af ret meget, men det bliver trods alt til 45.000 boliger om året. Det er imidlertid kun hvad der skal til for at dække befolkningstilvæksten. Hvis beboerne i byens over 800.000 usunde slumboliger skulle genhuses inden for tyve år, skulle der bygges yderligere 110 boliger om dagen. Det bringer det samlede antal op på over 85.000 om året. Hvis dét skal kunne lade sig gøre „må vores produktionshastighed firdobles“, hedder det i artiklen. I Indiens hovedstad, New Delhi, er situationen stort set den samme. Man nåede end ikke at bygge en tiendedel af de 450.000 boliger man havde sat sig som mål at rejse i tyveårsperioden fra 1961 til 1981.

I Afrika er boligmangelen et problem som regeringerne må gøre meget for at løse på grund af folkevandringen fra landet til byerne. I nogle lande „er arbejdsløse byboere simpelt hen blevet sendt ud på landet,“ skriver avisen The Star, der udkommer i Johannesburg i Sydafrika. I andre lande får kun de der gennem længere tid har boet fast i byerne tilladelse til at arbejde der. Disse håndfaste metoder har resulteret i internationale anklager for diskrimination, især i tilfælde hvor racemæssige faktorer er indblandet. Har det mindsket boligmangelen? „Problemet med at skaffe arbejde og boliger til dem der strømmer til fra landet truer med at tage overhånd i en stor del af Afrika — ja, i hele den tredje verden,“ oplyser artiklen. „Man frygter at det sociale system, skolevæsenet, kloaksystemet og vand- og elforsyningen vil bryde sammen i de større afrikanske byer.“

I Storbritannien er boliger til de fattige samt reparation eller nedrivning af forfaldne huse to store problemer der kræver øjeblikkelig opmærksomhed. „Men samtidig med at vi får at vide at landet ’ikke har råd’ til at bruge flere penge på at løse disse forfærdelige problemer, er der ingen grænser for hvor store tilskud der gives til dem der køber eget hus,“ skriver avisen Catholic Herald. På grund af nedskæringen af tilskuddene til billige boliger bygges der nu mindre end en femtedel i forhold til for ti år siden. Dertil kommer „at vi også skal betale en regning på cirka 50 millioner pund for reparation af såvel private som offentlige bygninger,“ oplyser avisen. Det ligger hen i det uvisse hvad regeringen vil gøre for at dække disse udgifter.

„I Amerika omfatter problemet boligmangel ikke kun at skaffe de desperate og de hjælpeløse tag over hovedet,“ hedder det i en lederartikel i avisen New York Post. I New York koster det for eksempel myndighederne næsten 12.000 kroner om måneden at have en familie boende på et hotel for hjemløse, og den årlige regning for denne tjenesteydelse beløber sig til over 800 millioner kroner. Dertil kommer at myndighederne årligt bruger 1,6 milliarder kroner på at drive 28 offentlige herberger. Alligevel stiger antallet af hjemløse i byen hele tiden. Hvorfor? „Ingen ved hvordan man bedst kan hjælpe de hjemløse,“ konkluderer en artikel om emnet i U.S.News & World Report. „Bedre boliger, flere arbejdspladser og lettere adgang til fødevarehjælp vil ikke kunne løse problemerne for dem der er mentalt forstyrrede, alkoholikere eller narkomaner.“

Symptomerne behandles

For regeringerne verden over er det tydeligvis en næsten uoverskuelig opgave at afhjælpe dagens — og morgendagens — boligproblemer. Hvorfor? Fordi boligmangelen og hjemløsheden ikke er isolerede problemer. De er nært knyttet til andre problemer der er lige så uløselige, for eksempel befolkningseksplosionen, fattigdommen, arbejdsløsheden og inflationen. Hvis disse problemer ikke bliver løst, er det ikke sandsynligt at bolignøden kan afhjælpes. Jamen findes der i det hele taget et land som ikke plages af i det mindste nogle af disse problemer? Eller et land hvis regering er på vej til at løse dem? Til begge spørgsmål må vi svare nej.

I lyset af dette kan man sammenligne bestræbelserne for at afhjælpe boligmangelen med et forsøg på at tilstoppe revner og sprækker i et hus der er ved at falde sammen. Man gør det måske i den bedste hensigt, men man opnår kun at behandle symptomerne. Det der er behov for er at man river det gamle hus ned og bygger et nyt helt fra grunden.

Dette er ikke et nyt synspunkt. Det blev fremlagt allerede for 1900 år siden, og det var så langt forud for sin tid at datidens traditionsbundne ledere havde svært ved at acceptere det. „Ingen vil lappe gammelt tøj med et stykke nyt stof; for det nye stof vil krympe og rive det gamle itu,“ sagde Jesus Kristus. (Mattæus 9:16, NY Testamente — på hverdagsdansk) Hvad mente han med det?

En varig løsning

Jesus nøjedes ikke med at behandle symptomerne, han beskæftigede sig med årsagen. Han lærte sine disciple at se hen til Guds rige efter en varig løsning — ikke bare på boligproblemet, men på alle de vanskeligheder der plager menneskeheden i dag. „Lad dit rige komme. Lad din vilje ske, som i himmelen, således også på jorden,“ tilskyndede han dem til at bede. (Mattæus 6:10) Dette rige, der vil gennemføre Guds vilje på jorden, vil ikke blot lappe på denne gamle, faldefærdige tingenes ordning. Det vil erstatte den med en ny.

Hvad vil alt dette betyde for dig og mig? Læg mærke til hvad den hebraiske profet Esajas blev inspireret til at sige: „De skal bygge huse og bo der; og de skal plante vingårde og spise deres frugt. De vil ikke bygge for at en anden skal bo der; de vil ikke plante for at en anden skal spise. For som træets dage skal mit folks dage blive; og mine udvalgte vil bruge deres hænders værk fuldt ud.“ — Esajas 65:21, 22.

Bemærkede du at det der lægges vægt på her ikke er at der blot skal bygges flere huse? Nej, det vigtigste er rimelighed, lighed og retfærdighed. Kunne du ikke tænke dig at leve under en regering der lagde vægt på disse ting? Du ville ikke blot kunne få dit eget hus, hvilket er mere end der bliver de fleste beskåret i dag, men du ville også komme til at bo i fredfyldte omgivelser, med rigelig mad, ren luft, rent vand og gode naboer. Alt dette og meget mere vil Guds riges retfærdige regering udvirke.

I lydighed mod Jesu befaling fortæller Jehovas vidner i dag folk alle vegne om „denne gode nyhed om riget“. (Mattæus 24:14) Gennem dette blad og dets søsterblad, Vagttårnet, samt ved personlige besøg, ønsker de at henlede folks opmærksomhed på disse vidunderlige forhold der snart vil blive indført. Tag dig derfor tid til at finde ud af hvordan du kan få lov til at leve under denne retfærdige regering, som vil gøre hele jorden til et evigt, paradisisk hjem for menneskeheden.

[Tekstcitat på side 12]

„De skal bygge huse og bo der.“ — Esajas 65:21