Grøn stær — en snigende sygdom!

HUN er en munter og aktiv kvinde i begyndelsen af 60’erne og har i mere end 20 år været glad for at arbejde i sit køkken, som hun kender ud og ind.

Men en dag da hun står og arbejder ved køkkenbordet slår hun hovedet mod en skabslåge idet hun vender sig. Hun mumler noget om at det altid går galt når man er uopmærksom. Nogle minutter senere snubler hun over et par sko der står og flyder i nærheden af bagdøren.

Disse uheld skyldes hverken at kvinden er åndsfraværende eller at hun er ude af stand til at styre sine bevægelser. En snigende tyv — øjensygdommen glaukom, også kaldet grøn stær — er i færd med at berøve kvinden synet! Hvis den ikke bliver behandlet vil hun blive blind. Men grøn stær kan bremses i sin udvikling, og kan til dels forebygges. Hvordan?

Det underfulde øje

For at få indblik i denne sygdom er det nødvendigt at vide noget om øjets opbygning. Øjeæblet består af fast bindevæv og er fyldt med en klar væske. Den hvide, uigennemsigtige del af øjeæblet hedder sclera eller senehinden. Gennem den gennemsigtige del af øjet, cornea eller hornhinden, kan man se det fine væv der giver øjet farve — iris eller regnbuehinden. Lyset trænger ind i øjet gennem den mørke åbning midt i regnbuehinden som kaldes pupillen.

Lige bag pupillen sidder lens eller linsen. Bitte små muskler regulerer linsens form så det man ser kommer til at stå skarpt på retina eller nethinden, der består af lysfølsomme sanseceller. For at kunne fungere må øjet være udspilet så den runde form bevares, og dets indre må være gennemsigtigt.

Øjet er ikke tomt indeni. Skaberen har udstyret det med gennemsigtige substanser der hele tiden udskiftes. Det meste af øjet — den del der ligger bag ved linsen — er fyldt med en klar, geléagtig substans der kaldes corpus vitreum eller glaslegemet. Den forreste del af øjet, mellem glaslegemet og hornhinden, indeholder humor aqueus eller kammervæsken, der også er klar. Regnbuehinden opdeler denne væskefyldte del af øjet i to kamre: det forreste og det bagerste øjenkammer.

Bag ved regnbuehinden findes corpus ciliare, et strålelegeme der konstant producerer kammervæske. Denne væske befinder sig under et svagt tryk, der kan variere noget alt efter de forandringer der normalt finder sted i kroppen. Kammervæsken siver gradvis gennem pupillen og ud i det forreste øjenkammer, hvorfra den løber ud til regnbuehindens periferi. Her ledes den igennem et poresystem kaldet trabekelværket og ud i en afløbskanal.

Men hvad sker der hvis pupillen, trabekelværket eller afløbskanalen bliver blokeret? Når der dannes mere væske end der kan løbe ud, begynder trykket i øjet at stige. Kammervæsken øver derved tryk på glaslegemet. Glaslegemet igen øver et stadig stigende tryk på de blodkar og lysfølsomme sanseceller der befinder sig i nethinden.

Nervefibrene fra disse celler samles bagerst i øjet og danner synsnervens bægerformede hoved, der også kaldes papillen. Da der ikke findes nogen sanseceller på den, har alle en lille blind plet i synsfeltet. Efterhånden som trykket stiger bliver blodtilførselen til synsnerven hæmmet. Den glatte, lyserøde papil bliver bleg og uregelmæssig. Bægerformen bliver dybere og bredere. På grund af den manglende blodtilførsel mister nogle af sansecellerne deres følsomhed og dør. Den blinde plet vokser og synsfeltet indskrænkes. Denne langsomme proces kan stå på i flere år og medføre uoprettelig skade.

Udbredt — og ubemærket

Kronisk, åbenvinklet glaukom, også kaldet glaucoma simplex, er en form for „grøn stær“ forårsaget af en blokering af kammervæskens afløb. Den udgør 70 til 95 procent af alle glaukomsygdomme. I begyndelsen kan patienterne stadig se og læse udmærket da det centrale syn er det sidste der bliver angrebet. I sygdommens første stadier er der som regel slet ingen symptomer.

Men efterhånden som kronisk glaukom snigende udvikler sig, vil nogle patienter måske beklage sig lidt over trætte og rindende øjne, eller de føler måske at de trænger til nye briller. Senere ser de måske farvede ringe omkring lyskilder, det såkaldte regnbuesyn, eller de får smerter omkring øjnene. Men mange bemærker slet ikke noget før de begynder at miste det perifere syn, hvilket kan bevirke at de bliver uforklarligt „klodsede“. Til sidst bliver også det centrale syn bemærkelsesværdigt dårligere. På dette fremskredne stadium vil patienten være berøvet det meste af sit syn.

Akut eller snævervinklet glaukom tegner sig for omkring 10 procent af de registrerede tilfælde i De Forenede Stater. Denne form for glaukom rammer som regel ældre mennesker fordi linsen udvider sig med alderen, især hvis personen også lider af katarakt, grå stær. I det tilfælde hvor det forreste øjenkammer er fladt og vinklen mellem hornhinden og regnbuehinden er for snæver, kan den forstørrede linse gradvis bevæge sig frem og hindre kammervæsken i at løbe gennem pupillen. Derved vil presset mod regnbuehinden vokse, hvorved den bulner ud og lukker for trabekelværket og afløbskanalen der ligger i spidsen af vinklen.

Snævervinklet glaukom er sædvanligvis ikke kronisk men akut. I stedet for at trykket stiger gradvist, vil det ske pludseligt og resultere i smerteanfald, nogle gange ledsaget af uklart syn, kvalme og opkastninger. I så fald er der tale om en krisesituation! Hvis ikke trykket mindskes i løbet af 48 til 72 timer vil der opstå varig skade på trabekelværket, hvilket igen vil medføre ubodelig skade på synsnerven.

Ved andre typer glaukom kan trabekelværket blokeres på grund af betændelse, sygdom eller pigmentaflejringer fra regnbuehinden. Læsioner der for eksempel kan opstå ved slag mod øjet, kan resultere i glaukom. Nogle børn fødes med glaukom og må behandles som spæde. Senere kommer sådanne børn måske ikke til at kunne se eller læse lige så godt som andre, og kan fejlagtigt blive anset for at have indlæringsvanskeligheder.

Tidlig diagnose uhyre vigtig

Den gode nyhed vedrørende glaukom er at de fleste tilfælde kan behandles hvis sygdommen opdages i tide. Derfor er det vigtigt med regelmæssige øjenundersøgelser, især hvis man er over 40.

En af de metoder øjenlægen benytter sig af for at måle øjentrykket, er at bruge et såkaldt tonometer. Efter at have dryppet øjet med bedøvende dråber placerer han forsigtigt dette instrument på hornhinden. Tonometeret måler trykket i det indre øje ved at påføre hornhinden en svag belastning. Dette er den grundlæggende undersøgelse. Men den er ikke altid tilstrækkelig når man skal sikre sig at der ikke er tale om glaukom.

„Jeg troede først at jeg havde fået noget i øjet,“ fortæller en midaldrende kvinde. „Derfor trak jeg nogle hår ud af mine øjenvipper fordi jeg mente at det var dem der irriterede øjet. Men så begyndte jeg at få en snurrende fornemmelse i hovedbunden, og mine øjne begyndte at gøre ondt.“ Først blev kvinden undersøgt af sin egen læge, så af en øjenlæge der målte trykket i hendes øjne, og til sidst af en nervespecialist. De mente alle at symptomerne var nervøst betingede.

Hun og hendes mand rådførte sig derefter med endnu en øjenlæge, der lod hende gennemgå en lang række prøver. En provokationsprøve, der bestod i at hun skulle drikke 1 liter vand på én gang, tvang øjets tryk så højt op at det var nok til at fremkalde symptomerne. Diagnosen lød på glaucoma simplex, kronisk glaukom. Hendes syn blev reddet.

Hvorfor lykkedes det ikke for den første øjenlæge at stille den rette diagnose? For det første kan øjets tryk variere i løbet af en dag eller en måned. For det andet kan nogle mennesker lide af glaukom selv om øjets tryk er normalt. Der skal flere forskellige prøver til før man kan tage endelig stilling til om der er tale om glaukom.

„Der er tre væsentlige ting man skal være opmærksom på når man skal stille en glaukomdiagnose,“ siger en øjenkirurg. „Hvis øjets tryk og synsnervens udseende er unormalt og der samtidig forekommer synsfeltsdefekter, kan man begynde at overveje hvilken type glaukom der er tale om.“

Hvis der bliver diagnosticeret glaukom vil øjenlægen måske undersøge irisperiferien og måle dybden af det forreste øjenkammer. Han vil sikkert også udspørge dig om din almene helbredstilstand, da den har stor indflydelse på dine øjne. Dette gælder blandt andet hvis man har for højt blodtryk. „Hvis der tidligere har været tilfælde af glaukom i familien bør patienten først have sine øjne undersøgt inden man påbegynder en behandling der nedbringer blodtrykket,“ siger en læge. Hvorfor? Fordi et for højt blodtryk også får trykket i øjet til at stige. Irritationen i øjnene irriterer også patienten, og blodtrykket og øjentrykket stiger uophørligt.

„Jeg kender en dame der blev indlagt på hospitalet med for højt blodtryk,“ fortsætter lægen. „Hun havde smerter i øjnene og man tilkaldte derfor en øjenlæge. Han behandlede hende med det samme for glaukom ved hjælp af laserkirurgi. Øjentrykket faldt øjeblikkelig og det samme gjorde hendes blodtryk.“ Hvis lægerne først havde nedbragt hendes blodtryk, ville hun måske være blevet blind. Det store væsketryk i øjnene kunne nemlig have standset blodtilførselen til synsnerverne.

Bedre behandlingsmetoder

Når der behandles for glaukom er målet altid at mindske øjets væsketryk for at standse den skade dette forvolder på synsnerven. I de senere år er der gjort store fremskridt på dette felt. Ved kronisk glaukom består behandlingen ofte i daglig brug af øjendråber. Der kan også ordineres tabletter der nedsætter produktionen af kammervæske eller som øger denne væskes afløb. I visse tilfælde er det nødvendigt at operere. En bestemt form for laserbehandling, en ambulant operation, skaber afløb med det samme og kan nedsætte trykket med op til 25 procent.

Hvad akut glaukom angår kan en medicinsk behandling skabe midlertidig lindring. Sædvanligvis kan presset nedbringes permanent ved en iridektomi — en operation hvorved der laves hul i iris. Denne operation kan i dag foretages på få minutter. Øjenkirurgen bedøver øjnene med øjendråber, hvorefter han med en laserstråle laver små men synlige huller i iris. I mange tilfælde kan kirurgen se hvordan væsken strømmer ud af det første hul han laver.

Man har udviklet specielle operationsteknikker til behandling af de mere sjældne former for glaukom. Ved neovaskulært glaukom blokerer en usædvanlig stor mængde blodkar trabekelværket. Øjenkirurgen kan med en laserstråle nedbryde en del af det væskeproducerende væv, corpus ciliare, eller han kan indoperere små dræn som leder væsken gennem trabekelværket. Han kan også vælge at bruge ultralyd, kryokirurgi (frysning) eller laserstråler for at pirre nethindens rand. Dette vil øge blodtilførselen til dette område og få de blodkar der spærrer for kammervæskens afløb, til at skrumpe ind. Det er kun en lille procentdel af glaukomsygdommene der ikke lader sig behandle.

Hvordan man beskytter sit syn

Det er vigtigt at forebygge. Få dine øjne undersøgt hvert andet år. Hvis du er over 40 år og befinder dig i risikogruppen, det vil sige hvis du lider af sukkersyge, grå stær, øjenbetændelse, hjertesygdomme, eller stærk nærsynethed, eller hvis andre i din familie har haft grøn stær, bør du blive undersøgt mindst én gang om året.

Tag ikke let på symptomerne. Gå til øjenlægen med det samme.

Hvis du er i tvivl, konsultér da en øjenlæge til. Prøv at få din praktiserende læges hjælp til at finde endnu en specialist, en dygtig øjenlæge der er i besiddelse af tidssvarende udstyr.

Har du fået at vide at du har grøn stær? Følg da omhyggeligt din læges anvisninger. Et lægetidsskrift skriver at når det mislykkes at holde glaukom under kontrol skyldes det hovedsagelig manglende samarbejdsvilje fra patientens side.

Spring aldrig en konsultation over. De fleste øjenlæger vælger at kontrollere deres patienter med tre til seks måneders mellemrum fordi øjnene i løbet af dette tidsrum kan gennemgå væsentlige forandringer. Efter et års tid eller deromkring bliver de fleste patienter desuden immune over for de øjendråber de tager og har derfor i mange tilfælde brug for at få ordineret en anden medicin.

Vær omhyggelig med at tage medicinen. Brug ikke medicin der er blevet for gammel. Hvis du behandles af andre læger, oplys dem da om hvilken medicin du tager, især hvis du har problemer med hjertet. Bær altid et kort på dig som fortæller at du lider af grøn stær og som oplyser hvem din øjenlæge er, hvilken medicin du får, og i hvilke doser.

Husk: Glaukom kan næsten altid bremses i sin udvikling — hvis man får at vide hvad man skal gøre og omhyggeligt tager sine forholdsregler.

[Diagram på side 15]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Glaslegemet

Kammervæsken

Pupillen

Hornhinden

Regnbuehinden

Linsen

Corpus ciliare

Papillen

Nethinden

Senehinden

[Illustration på side 17]

Optometrist i færd med at undersøge en patient for grøn stær