Hånden — smidig og smuk

SITUATIONEN var kritisk. En ung pige havde fået hovedpulsåren i det ene ben revet over ved en motorcykelulykke. Nu var hun lige blevet bragt ind i hospitalets modtagelse, hvor der ikke var nogen kirurgiske instrumenter hvormed den kraftige blødning kunne standses. Hvad kunne lægen gøre?

„Jeg brugte hånden som klemme,“ fortæller professor Napier i sin bog Hands, „idet jeg så godt jeg kunne pressede arterien sammen mellem pege- og tommelfingeren. Til sidst fik jeg bundet et stykke tråd — det eneste jeg kunne få fat i — rundt om arterien, hvilket standsede blodtabet. . . . Det er kun med hænderne man så hurtigt og effektivt kan klare en sådan nødsituation. Kun de færreste patienter er klar over hvordan en velanbragt finger under en operation har reddet deres liv.“

Sådanne greb ville være umulige hvis ikke tommelfingeren havde et sadelled. (Se billedet.) Sadelleddets udformning tillader næsten lige så stor bevægelighed som skulderens kugleled, men i modsætning til dette behøver sadelleddet ikke støtte fra omliggende muskler. Det er grunden til at tommelfingeren i samarbejde med fingerspidserne kan udføre yderst fint afpassede bevægelser.

Prøv engang at vende siderne i dette blad eller at samle en lille genstand op uden at bruge tommelfingeren. En sydafrikansk læge har sagt: „Jeg har lagt utallige tommelfingre i skinner, og når patienterne kommer op til mig igen siger de som regel at de aldrig havde forestillet sig at de brugte tommelfingeren så meget.“

Menneskets hånd, med en tommelfinger der samarbejder med de øvrige fingre, er et alsidigt redskab. Hvordan skulle man kunne fotografere, skrive et brev, hamre et søm i væggen, holde på et telefonrør eller træde en nål hvis man ikke havde hænderne? Takket være hænderne kan pianister spille pragtfulde musikstykker, kunstmalere frembringe smukke malerier og kirurger udføre komplicerede operationer. „Hvad fingerfærdighed angår er aberne handicappede, med deres korte tomler og lange fingre,“ hedder det i The New Encyclopædia Britannica.

Der er også en anden væsentlig forskel mellem en menneskehånd og en abehånd. Henved en fjerdedel af det motoriske afsnit i hjernebarken styrer musklerne i hånden. Professor Guyton oplyser i sin lærebog Textbook of Medical Physiology at det motoriske afsnit i menneskets hjernebark „er meget anderledes end hos dyrene“, hvilket giver mennesket „en enestående evne til at benytte hånden, fingrene og tommelen når det skal udføre opgaver der kræver stor behændighed“.

Hertil kommer at neurokirurger har opdaget endnu et område i menneskets hjerne som de kalder „håndens færdighedsområde“. Det er håndens sanseceller der gør det muligt for os at udføre komplicerede opgaver. Der findes et utal af mikroskopiske nerveender i hånden, især i tommelfingeren. En læge har udtalt til Vågn op!: „Når folk mister blot en ganske lille del af følesansen i spidsen af deres tommelfinger, har de svært ved at håndtere småting som for eksempel en skrue.“ I armene findes der andre sanseceller som sætter os i stand til at udføre præcise bevægelser med hænderne, selv når det er bælgmørkt. Det er grunden til at vi om natten når vi ligger i vores seng, kan klø os på næsen uden at slå os selv i ansigtet.

Selv en så enkel bevægelse som det at række ud efter et glas vand er ved nærmere eftertanke ganske forunderlig. Hvis man holder for løst om glasset kan det glide ud af hånden, og hvis man holder det for stramt kan det gå i stykker så man skærer sig. Hvordan bærer man sig ad med at holde tilpas stramt om glasset? De følelegemer i hånden der registrerer tryk sender besked til hjernen, som derefter sender de nødvendige instruktioner tilbage til musklerne i den udstrakte arm og hånd.

Øjeblikkelig, endog uden at man behøver at se på glasset, bliver det nænsomt ført op til læberne. Ens opmærksomhed er måske samtidig rettet mod fjernsynet, eller man kan være optaget af en samtale. „At glasset bliver ført op til læberne uden at man slår det mod ansigtet,“ skriver dr. Miller i sin bog The Body in Question, „er en hyldest til den udstrakte arms raffinerede balanceevne. Og at glasset bliver ved munden skønt det bliver lettere efterhånden som det tømmes, viser hvor præcist informationerne opdateres.“

Intet under at menneskets hånd har fyldt tænkende mennesker med forundring. „I mangel af ethvert andet bevis,“ skrev den berømte videnskabsmand Sir Isaac Newton, „ville tommelfingeren i sig selv overbevise mig om Guds eksistens.“ „Vi kan sende mennesker til månen,“ siger professor Napier, „men trods al den blændende elektronik og mekanik vi kan fremstille, er vi ikke i stand til at lave en kunstig pegefinger der både kan bruges til at føle med og til at kalde på andre med.“ Opslagsværket The New Encyclopædia Britannica skriver at hånden sandsynligvis er „den smukkeste og den smidigste legemsdel“ og er med til „at adskille mennesket fra alle andre levende primater“.

[Illustrationer på side 5]

Tommelfingerens sadelled muliggør større bevægelighed end de øvrige fingres tilsvarende led

[Illustration på side 6]

Menneskets hånd, med tommelen der kan drejes og samarbejde med de øvrige fingre, er et alsidigt redskab

[Illustration på side 6]

Sansecellerne i hånden og armen sætter hjernen i stand til at koordinere indviklede bevægelser