Unge spørger:

Er Gud virkelig interesseret i mig?

„JEG syntes ikke det var retfærdigt,“ sagde den 24-årige Louise mens hun tænkte tilbage på sin tidlige barndom, hvor moderen pludselig blev syg og døde. „Jeg havde ondt af mig selv. Hvorfor skulle det ramme mig? Hvorfor kunne andre have en moder at elske, mens jeg ikke havde nogen? Jeg spurgte mig selv: ’Er Gud slet ikke interesseret i mig?’“

Mange unge har lidt de samme kvaler. Utallige andre har mistet en fader eller moder, ikke på grund af døden, men på grund af separation eller skilsmisse eller fordi den ene af forældrene simpelt hen har forladt hjemmet. Det anslås at to ud af fem børn som lever i dag vil komme til at tilbringe noget af deres barndom uden den ene af deres forældre. Selv om dette ikke gælder dig, kan du sikkert se at verden er fuld af ulykkelige ofre for sygdom, krig, kriminalitet, børnemishandling, uretfærdighed og fattigdom. Somme tider ser det faktisk ud til at ægte kærlighed og tillid er forsvundet. Selv nogle som tror at der findes en Gud, spørger: ’Er han virkelig interesseret i mig?’

Men eftersom ingen mennesker nogen sinde har set Gud, hvordan kan vi da vide om han overhovedet eksisterer?

Vidnesbyrd om en omsorgsfuld Skaber

Guds eksistens og omsorg kan ses i den måde vort legeme er bygget på. Betragt for eksempel dine hænder. Kan du se hvor let de kan holde dette tidsskrift og vende dets blade? Hver dag bruger du dine hænder til at udføre over 1000 funktioner! Din hånd kan vride, dreje, skubbe, trække og gribe fat. En voksen mand kan udøve et tryk på 68 kilo med sin højre hånd. Men der er noget andet som gør vore hænder til noget enestående.

Vidste du at kun menneskehænder — dine hænder — kan udføre præcisionsarbeide, såsom at træde en nål eller skrive med en blyant? Ja, kun menneskehånden er konstrueret med en tommelfinger der sidder modsat de øvrige fingre, så den kan røre spidsen af fingeren ved siden af. Denne evne sætter dig i stand til med sikker hånd at bruge en kunstners pensel, en træskærers kniv eller en matematikers regnemaskine. Er denne smidighed ikke et vidnesbyrd om en Skaber der ønsker at vi skal være i stand til at virkeliggøre de ideer vi undfanger i vort skabende sind? Hvor nedslående ville det ikke være hvis vores hjerne kunne udtænke et smukt kunstværk, men vore hænder ikke kunne gribe om en pensel, har du nogen sinde prøvet at føre en pensel eller en blyant uden at bruge din tommelfinger?

På grund af sin smidighed og sine forbløffende muligheder er menneskehånden blevet beskrevet som „redskabet over alle redskaber“. Synes du det er fornuftigt at mene at et så ypperligt konstrueret redskab er blevet til ved et lykketræf eller et blindt tilfælde? For kort tid siden udviklede nogle højt uddannede ingeniører en kunstig hånd som virker ved de svage elektriske impulser fra musklerne i armstumpen. Den eftergør nogle af den normale hånds bevægelser. Slet ikke nogen ringe præstation! Det har kostet både tid og penge og krævet en avanceret teknologi at fremstille denne og andre erstatninger for organer og lemmer. En række legemsdele er blevet eftergjort ved en relativ ny videnskab, bionik, hvor man bruger en højt udviklet datateknik. Alligevel har en biomedicinsk reporter skrevet i Science Digest: „Med hensyn til størrelse, effektivitet, raffinement og anvendelsesmuligheder er der ingen sammenligning mellem den bedste kunstige indretning og den naturlige legemsdel.“

„Ingen sammenligning!“ Tænk over det. Hvis mennesker, selv med den mest moderne teknik, ikke formår at frembringe en kunstig legemsdel som fuldt ud kan måle sig med den naturlige, er det da ikke klart for dig at originalen må være frembragt af en Konstruktør med mere end menneskelig visdom?

Også andre af dine organer bærer vidnesbyrd om en Skaber der har omsorg for os. Husker du sidst du betragtede en regnbue, en solnedgang eller en blomst? Ville du have glædet dig lige så meget over den hvis du opfattede alle farver som nuancer af sort og hvidt, som det er tilfældet med visse dyr? Tænk også på hvordan din smagssans glæder dig. Forestil dig at du ikke kunne smage forskel på din yndlingsdessert og grøntsager! Og dog kan du sagtens leve uden at se farver, og du kan få god næring uden at kunne smage forskel på maden. Viser dette ikke klart at den der har dannet os, også har omsorg for os? Han vil at vi skal nyde livet og ikke blot eksistere.

Vi ser også at Gud har følelser hvis vi kaster et blik på nogle af de egenskaber han har nedlagt i forskellige dyr.

En Gud med følelser

Har du nogen sinde iagttaget nogle kattekillinger som tumler rundt med hinanden og forsøger at fange alt, lige fra et garnnøgle til deres egen hale? Eller har du set eller læst om oddere der farer ned ad deres hjemmelavede mudderglidebane og plasker ud i en dam? I zoologisk have har du måske været ved at knække sammen af latter når aberne opfører deres komediespil. Men hvem har lært disse små „komikere“ disse pudsige handlinger? Ingen. De er født med dette instinkt.

Det samme kan siges om moderkærligheden. Den der har skabt disse instinkter må selv have inderlige følelser, og tillige humoristisk sans. Han må, som Bibelen beskriver ham, være en ’lykkelig Gud’. Han må nære oprigtig interesse for hver enkelt af os. — 1 Timoteus 1:11.

„Men hvis alt dette er sandt,“ græd den unge Louise der omtales i begyndelsen af artiklen, „hvorfor lod han så min moder dø?“ Lad os gå et skridt videre, og spørge: Hvorfor skal nogles mødre overhovedet dø? Tænk på de utallige ofre for vold og sygdom. Tænk på deres hjælpeløse børn. Ja, hvorfor er verden så fuld af lidelser?

En der er mægtig nok til at skabe et uendeligt univers, kan afgjort standse lidelserne på jorden. Og eftersom der er talrige vidnesbyrd om at han interesserer sig for os, må han have nogle meget vægtige grunde til at tillade så smertelige forhold. Adskillige år efter sin moders død erfarede Louise personligt at Gud interesserede sig for hende. Hun fandt tilfredsstillende svar på de spørgsmål der pinte hendes hjerte. Disse svar vil blive behandlet i næste nummer af Vågn op! Men hun fandt mere end det — og lige netop på det tidspunkt hvor hun behøvede det mest.

„Jeg var nået dertil at jeg var parat til at tage livet af mig selv på grund af sorg, tomhed og mangel på kærlighed,“ siger hun oprigtigt. Efter sin moders død havde hun været på det ene børnehjem efter det andet og havde fået meget lidt kærlighed. „Men efterhånden indså jeg at Gud brød sig om mig og følte med mig. Jeg er overbevist om at han ledede begivenhederne i mit liv således at jeg kom i kontakt med Jehovas Vidner. Jeg fandt virkelig kærlighed i deres menigheder. De viste oprigtig interesse for mig. Jeg har sandelig fået en mængde nye ’mødre, fædre, søstre og brødre — ja, endda hjem’, nøjagtig som Jesus lover i Bibelen. Gud har besvaret mine bønner om hjælp til at komme over mit problem, og derfor ved jeg at Gud virkelig er interesseret i mig.“ — Markus 10:29, 30.

„Jeg vil takke dig, fordi jeg er underfuldt skabt; underfulde er dine gerninger, det kender min sjæl til fulde.“ — Salme 139:14.

[Tekstcitat på side 18]

Efter at have studeret tommelfingerens anatomi skrev den berømte videnskabsmand Isaac Newton: „I mangel af ethvert andet bevis ville tommelfingeren i sig selv overbevise mig om Guds eksistens.“ Hvorfor sagde han det?

[Illustrationer på side 17]

Vort legeme er skabt sådan at vi ikke blot er i live men også kan glæde os over livet. Vore øjne ser farver, ikke kun sort og hvidt. Smagssansen forøger nydelsen ved at spise. Vore hænder kan udføre præcisionsarbejde. Alt dette er vidnesbyrd om en Skaber som tager sig af os

Den Skaber der indgav dyrene at være legesyge såvel som at vise deres spæde afkom moderkærlighed, må selv være i besiddelse af inderlige følelser

Hvis en kunstig hånd forudsætter dygtige designere og en avanceret teknologi, kan vi da forestille os at der ikke står en dygtig Konstruktør bag den naturlige?