Sund og rask ad naturlig vej

Af Vågn op!-​korrespondent i Vesttyskland

DA SHIRLEY holdt op med at ryge, begyndte hun at tage på. Hendes mand foretrak at hun bevarede den slanke linje, så han foreslog at de begge begyndte at jogge for at holde sig i form. De sluttede sig derfor til de millioner af andre som inden for de senere år er begyndt at gøre en indsats for at få et bedre helbred.

Ligesom folk i mange andre lande er tyskerne blevet grebet af vor tids helsebølge. Dette kommer blandt andet til udtryk ved at der findes omkring 4200 bodybuilding- og motionsklubber i landet. Næsten halvdelen af medlemmerne er kvinder, så det er ikke overraskende at verdensmesterskabet i bodybuilding for kvinder tre år i træk er blevet vundet af en tysker.

For dem der foretrækker at holde sig i form ved at følge talemåden „man er, hvad man spiser“, har Tyskland over 2700 helsekostforretninger og cirka 1000 såkaldte bio-butikker der sælger frugter og grøntsager som er økologisk dyrkede, uden brug af kemikalier eller kemiske gødningsstoffer. Og naturligvis holder en hel del af Tysklands indbyggere på at den daglige vitaminpille har stor betydning for deres helbred.

Disse forskellige veje til et godt helbred er baseret på naturlig forebyggelse af sygdomme i stedet for helbredelse. Men hvad nu hvis denne naturlige forebyggelse svigter? Så vil mange tyskere gribe til lignende naturmetoder for at blive helbredt.

Krop, læg dig selv!

Foruden den ortodokse eller klassiske lægevidenskab er der i hele Europa en lang række forskellige naturlæger der går ind for alternative behandlingsformer. Formålet med den naturmedicin de ordinerer er ikke at dulme symptomerne, men at styrke og hjælpe legemets eget immunforsvar, så kroppen kan helbrede sig selv.

En journalist skrev for nylig: „Flere og flere patienter er begyndt at tro på planters helbredende egenskaber.“ I denne forbindelse bør man være opmærksom på at mange former for urtemedicin, for eksempel digitalis, der udvindes af planten fingerbøl, nu kan fremstilles syntetisk. Det syntetiserede stof er måske endda bedre end det naturlige. Men selvfølgelig er ikke alle stoffer der kan udvindes af planter, lige uskadelige. Tænk for eksempel på opium, skarntyde og giftige svampe.

På den anden side bør man heller ikke være blind for farerne ved mange af de traditionelle behandlingsformer, farer man i mange tilfælde først for nylig er blevet opmærksom på. De traditionelle lægemidler har ofte større bivirkninger end naturmedicinen. Et almindeligt kendt eksempel er lægemidlet thalidomid. De fleste former for medicin har imidlertid visse bivirkninger som man nøje må afveje med de gavnlige virkninger.

Efter sigende er hvert tredje lægemiddel der sælges i Tyskland nu fremstillet af naturligt forekommende stoffer, og ikke af kemikalier. En af landets tidligere præsidentfruer, doktor Veronica Carstens, der er specialist i medicinske sygdomme, mener at dette er en positiv tendens. Hun siger: „Jeg har intet imod den klassiske lægevidenskab. Men jeg finder at de alternative behandlingsformer er et glimrende supplement til den klassiske lægevidenskab.“

Doktor Carstens tilskynder stærkt lægerne til at sætte sig ind i begge behandlingsformer og til at nedbryde de skranker der så længe har adskilt dem. Dette har åbenbart givet resultater. En undersøgelse der i begyndelsen af dette årti blev foretaget på universitetet i Freiburg, viste at 60 procent af alle praktiserende læger i Tyskland regelmæssigt eller fra tid til anden ordinerer naturmedicin når de føler at der ikke er behov for almindelig medicin. Måske er der i virkeligheden tale om næsten 100 procent, eftersom de fleste praktiserende læger er opmærksomme på at behandling i boblebade har en gavnlig virkning på vævs-, muskel- og seneskader.

Der er i dag mange fortalere for de formodede helbredende egenskaber ved gyldenris, brændenælde, hvidløg, citronmelisse, enebær og lignende planter. Når man indtager dem som te, bruger dem i kompresser eller udvinder ekstrakter eller tinkturer af dem, skal man ganske vist ikke forvente den øjeblikkelige lindring som såkaldt mirakelmedicin kan fremkalde, men til gengæld behøver man heller ikke at bekymre sig så meget om de eventuelle bivirkninger. Dette stemmer med det lægelige princip: „Primo non nocere“ („gør først og fremmest ingen skade“).

Vand — hvad kan være mere naturligt?

Brugen af vand i helbredende eller forebyggende behandlinger, for eksempel på kurbadeanstalter, er også en naturlig vej til sundhed. Med hensyn til dette er tyskerne „langt foran alle andre, for ingen andre steder findes der et sådant udbud af terapeutiske, helbredende og forebyggende vandkure,“ skriver det tyske nyhedsmagasin Der Spiegel. Alt dette begyndte med et kursted i den belgiske by Spa, der er kendt for sine naturlige mineralvandsforekomster. Det er desuden værd at lægge mærke til at man i Tyskland forbinder et kurophold med helbredet, ikke med adspredelse eller ferie.

I løbet af 1985 havde næsten hver ottende tysker et ophold på et af disse kursteder. Nogle betalte det selv, og andre kom ind under Tysklands omfattende sygesikring, der gav mange mulighed for at modtage en behandling mod en symbolsk betaling. Det er dog ikke alle der er berettigede til at modtage et kurophold på sygesikringens regning, ligesom det er begrænset hvor ofte dette kan lade sig gøre.

En særlig populær vandkur er Kneipp-vandkuren, som for over hundrede år siden blev udviklet af Sebastian Kneipp i en lille by sydvest for München. Den udføres nu på snesevis af kursteder i hele Europa, og selv Japan får snart sit første Kneipp-kursted. Dette er ikke overraskende i betragtning af hvor stor vægt der lægges på fysisk sundhed i Japan, som det fremgår af Awake! for 22. februar 1987.a

Hydroterapi, som Kneipp-vandkuren bygger på, er „behandling af sygdomme eller svagheder gennem udvortes anvendelse af vand“, og den forekommer i mange forskellige varianter: boblebade, brusebade, karbade, øvelser under vandet, massage, varme og kolde kompresser, for blot at nævne nogle få. Kneipp-vandkuren er baseret på den antagelse at vand kan (1) opløse eller nedbryde ophobede giftstoffer som hæmmer blodkredsløbet, (2) fjerne disse giftstoffer og (3) styrke organismen.

Bladet Australian Family Physician skrev i decembernummeret for 1984 at ’hydroterapi, øvelser i opvarmet vand, er en teknik der benyttes ved behandling af reumatiske, neurologiske og ortopædiske lidelser’. Og det russiske lægetidsskrift Akush Ginekol berettede i 1982 om ’en normalisering af kvindens forplantningsevne efter behandling på et kursted’.

Kneipp-vandkuren siges at være særlig effektiv ved behandling af hjerte-karsygdomme og nervøse lidelser. Den har også givet gode resultater ved behandling af rygsmerter i boblebade eller blot ved øvelser i et kar med varmt eller koldt vand. Man kan med god ret sige at Kneipp var mange årtier forud for sin tid, eftersom den moderne videnskab har erkendt værdien af hydroterapi, som det vil fremgå af ethvert nummer af Indexus Medicus.

I bogen Die Kneipp Kur af Lothar Burghardt siges der: „Efter behandling på et kursted faldt antallet af fraværsdage på grund af sygdom med over 60%. Dette betyder en besparelse i sygedagpenge . . . og større produktivitet. Efter behandling på et kursted faldt medicinforbruget desuden drastisk (med to tredjedele). . . . Økonomer og sociologer fra forskellige lande har uafhængigt af hinanden konstateret at for hver mark der investeres i behandling på kursteder, spares der tre mark i sygdomsforbundne udgifter.“

En tidligere højtstående militærlæge, Fritz Allies, bemærker: „Omkostningerne ved et ophold på et kursted dækkes almindeligvis af patientens sygesikring eller af den tyske pensionsfond, og de kan løbe op i mange tusind mark for hver patient. Opholdet forventes at tjene sig ind med tiden. Man håber at patienten vil blive mere arbejdsdygtig som følge af behandlingen, og dermed i stand til at bidrage til sygesikringen, i stedet for at modtage sygedagpenge eller førtidspension.“

Forsikringsselskaberne kan næppe betragtes som godtroende eller fordomsfulde når det gælder behandlinger der efter alt at dømme har en god indvirkning på helbredet. Bladet DAK Magazin, der udgives af et anset tysk forsikringsselskab, skrev således i martsnummeret for 1987: „DAK-kuropholdet, der består i fire ugers aktiv helsetræning, resulterer i en næsten utrolig forbedring af patientens velbefindende.“

Dette bekræftes af det tyske lægetidsskrift Münchener Medizinische Wochenschrift, som skriver: „For to år siden gennemgik vi 100 tilfældigt udvalgte rapporter udfærdiget efter patienternes kurophold. I 88% af disse tilfælde gav kurstedernes læger udtryk for at resultatet havde været positivt.“

Et advarende ord

At spise sundt og ikke for meget, og at få tilstrækkelig hvile og motion samt masser af frisk luft, er en stor hjælp til at forblive sund og rask. Kurstederne, som forsøger at opbygge et miljø uden stress og jag, kan i regelen tilbyde dette — og mere til. Et ophold på et kursted kan endda hjælpe en til at ændre livsstil, for eksempel hvis man gerne vil holde op med at ryge. „En kur,“ udtaler Vesttysklands sundhedsminister, Rita Süssmuth, „er for mange mennesker et vendepunkt i deres behandling af sig selv, og kan føre til en bedre og mere sundhedsorienteret livsstil.“

Det skal dog indrømmes at der er farer forbundet med ethvert forsøg på at bevare et godt helbred. Nogle former for medicin, både kemiske og naturlige, har negative bivirkninger, selv når de tages efter lægens forskrifter. Ufornuftige diæter kan føre til fejlernæring. Og for meget eller forkert motion kan resultere i tennisalbuer, ankelsmerter og rygproblemer — for slet ikke at nævne den tid man har spildt på det.

Under et kurophold må man desuden være opmærksom på faren for dårligt selskab. Når man er borte fra hjemmet og familien og pludselig har god tid, kan man let blive fristet til at bruge denne tid på en uklog måde. Det fremgår af denne udtalelse fra en kvinde der har været på et kurophold: „Hvis tre uger uden arbejde — og ægtefælle — ikke er ferie, hvad er det så? Lidt romantik er en del af behandlingen.“

De der ønsker at følge de kristne normer for moral og adfærd har bemærket at hvis de åbent fortæller andre om Guds rige, beskytter det dem mod mennesker med tvivlsomme opfattelser eller motiver. Kristne vidner for Jehova som har modtaget behandling på kursteder, har ofte haft gode resultater med at forkynde og afsætte bibler og bibelsk læsestof. Visdommen ovenfra taler for at gifte kristne ikke tager på et kurophold uden deres ægtefælle.

Men uanset om man ligger i sengen derhjemme, er indlagt på et hospital eller opholder sig på et kursted, er det afgjort bedre at dvæle ved det gode helbred menneskene vil få i fremtiden end at ruge over ubehaget ved de lidelser man i øjeblikket må døje med. „Liflige ord er en bikage med honning,“ lyder et bibelsk ordsprog, „søde for sjælen og lægedom for knoglerne.“ — Ordsprogene 16:24.

Vær ligevægtig!

„Problemet ved at søge at bevare legemets sundhed er at det er så svært at gennemføre uden at skade sindets sundhed,“ skrev den engelske forfatter G. K. Chesterton for et halvt århundrede siden. Man kunne omskrive hans ord til: „At vise det fysiske helbred for stor opmærksomhed vil afgjort skade det åndelige.“

Man kan meget let komme til at gå til yderligheder. De fleste viser ikke deres helbred nok opmærksomhed, og blandt dem der gør, vil der altid være nogle som går for vidt. Det er klogest at bevare ligevægten, hvilket vil sige at man må være realistisk. Det er godt at huske på at det der hjælper den ene, måske ikke hjælper den anden; eller, som nogle udtrykker det: ’Hvad der kurerer en smed, slår en skrædder ihjel.’ Desuden bør man holde sig for øje at det er umuligt at opnå et fuldkomment helbred i vor tid. Bliv derfor ikke en uligevægtig ’sundhedsapostel’ der i tide og utide fremsætter sin uforgribelige mening om hvordan man kan bevare sit gode helbred. Lad ikke sundheden blive det vigtigste i tilværelsen.

Menneskenes Skaber, Jehova Gud, har lovet at ingen indbygger i hans kommende nye verden vil sige: „Jeg er syg.“ (Esajas 33:24) Men for at opnå liv i denne nye ordning må man først tro på Gud og nærme sig ham gennem hans søns, Jesu Kristi, sonoffer. (Apostelgerninger 4:12; Hebræerne 7:25; 11:6) Hvor vil de der kommer til at opleve den tid være lykkelige; for da vil alle, som noget ganske naturligt, være sunde og raske!

[Fodnote]

[Tekstcitat på side 26]

„Omkostningerne ved et ophold på et kursted dækkes almindeligvis af patientens sygesikring eller af den tyske pensionsfond“

[Illustrationer på side 24, 25]

Behandling på tysk kursted

[Kildeangivelse]

Kurverwaltung Bad Salzschlirf

[Kildeangivelse]

Kurverwaltung Bad Camberg

[Kildeangivelse]

Kurverwaltung Bad Camberg