Træf kloge beslutninger om din sundhed

„Livet. Vær med i det!“ Dette australske slogan synes måske umiddelbart at være et overflødigt råd, eftersom de fleste jo gerne vil leve. Der er dog det særlige ved dette slagord at det lægger ansvaret for at lade sig engagere i sunde aktiviteter over på den enkelte, dersom han eller hun ønsker at forbedre sin sundhed og sin livskvalitet.

De fleste er klar over at de i det store og hele selv er ansvarlige for deres sundhedstilstand. Et godt eller dårligt helbred er sjældent en tilfældighed. Hos de fleste af os er helbredet direkte forbundet med den personlige levevis. „Hvad du spiser og drikker i dag, går og taler i morgen,“ hedder det i en engelsk reklame, oversat til dansk. Med andre ord: Vi er et produkt af det vi spiser.

Dr. Thomas Stachnik fra Michigan State University siger at sygdom og dødelighed i den amerikanske befolkning „ikke længere har relation til de smitsomme sygdomme der var fremherskende ved århundredskiftet; i stedet har det relation til de kroniske sygdomme der hidrører fra vor levevis“. Og hvilken form for levevis er det da der resulterer i tårnhøje udgifter til lægebehandling og i overbelagte hospitaler?

Dr. Anthony Moore fra Royal Melbourne Hospital i Australien lægger ikke fingrene imellem; han taler om „folk der med cigaretter har tvunget blodet bort fra deres hjerte og fortrængt luften fra deres lunger; som har ladet deres legemer forfalde på grund af dovenskab; som med grådige gummer har gravet deres egen grav; folk hvis organer er blevet nedbrudt af alkohol; hvis knogler er blevet splintrede på grund af ulovlig kørsel; hvis nerver er blevet flossede på grund af ærgerrighed eller bekymring; hvis personlighed er blevet en plage for andre på grund af medicinmisbrug; hvis nyrer er blevet ødelagt af aspirin og hvis sind er blevet sløvet af beroligende midler“.

Nogle vil måske sige: „Nå ja, vi skal jo alle dø når vores tid kommer, så hvorfor al den ståhej om helbredet?“ Men eftersom menneskets gennemsnitsalder ifølge både Bibelen og statistikken er omkring halvfjerds år, er det trods alt klogt at gøre hvad man kan for at leve den fulde tid, og bevare helbredet så godt som muligt. — Salme 90:10.

Den der vælger en fornuftig levevis har derfor truffet en klog beslutning om sin sundhed. Hele livet igennem er det klogt at være opmærksom på hvad ens legeme behøver og hvordan det reagerer forskelligt på den måde man behandler det. Er du træt og sløj? Hvorfor? Skyldes det alderdomsprocessen? For megen aktivitet og for lidt søvn — eller for megen hvile og for lidt motion? Er du overvægtig? Hvorfor? Har du spist en alsidig kost der svarer til dit behov, eller har din kost været bestemt af det du bedst kan lide?

Det er ikke nødvendigt at leve livet farligt for at kunne sige at man har haft et indholdsrigt liv.

Fornuftig brug af medicin og andre behandlingsformer

De der er syge har ikke desto mindre brug for lægehjælp, og i nogle tilfælde kan det være nødvendigt at tage medicin for at blive rask. Der findes imidlertid et stort udbud af medikamenter og andre behandlingsformer for så godt som enhver lidelse. Folk bombarderes desuden konstant af reklamer der skal overbevise dem om at receptfrie medikamenter, vitaminer, urter, behandlinger, tonics og så videre, er nødvendige for enhver form for hoste, hovedpine, smerte, mavebesvær, kløe og så videre. Ifølge en undersøgelse anslår man at 90 procent af alle de symptomer som folk søger lægehjælp for, kan kureres af legemet selv, uden piller, vitaminer, urter, behandlinger eller medicin.

Et rundspørge der for nylig blev foretaget i De forenede Stater har vist at hver tredje der betragtede sig som rask tog ikke-lægeordineret medicin og at næsten hver fjerde brugte ordineret medicin.

Tro ikke at en bestemt slags medikamenter, vitaminer, urter eller behandlinger er uskadelige blot fordi du for har brugt dem tilsyneladende uden bivirkninger, eller at du er nødt til at tage dem som forebyggende medicin. Det forholder sig med medicin og andre lægemidler som med alkohol: jo længere man tager dem, jo større er risikoen for at der senere hen viser sig bivirkninger i form af sygdomme der skyldes et for stort forbrug. Man bør især være påpasselig når det drejer sig om lægeordinerede midler, idet undersøgelser har fastslået at mindst to ud af fem patienter som får lægeordineret medicin lider af en eller anden form for bivirkninger.

I stedet for at tage lægemidler eller andre medikamenter blot fordi de er let tilgængelige og tilsyneladende ikke giver bivirkninger, vil det være klogt at fastslå hvor effektiv medicinen eller behandlingen i virkeligheden er. Den skade den kan forvolde eller de unødvendige udgifter kan veje tungere end de forventede gavnlige virkninger.

I en artikel som understregede de farer der er forbundet med en ufornuftig brug af medicin, stillede en australsk avis følgende spørgsmål: „Hvordan kan man bedømme sin læge?“ Den svarede: „Får du en recept hver gang du besøger lægen? Hvis svaret er ja, så skift læge,“ lød avisens råd. Du skal altså ikke betragte dit besøg hos lægen som værdiløst hvis han bare giver dig et råd i stedet for at ordinere en medicin. Avisens råd gælder også i forbindelse med naturlæger, hvoraf nogle måske er tilbøjelige til at ordinere deres foretrukne eller dyreste medicin hver gang man besøger dem.

Det er klogt at prøve at leve så længe som muligt uden piller eller lægebehandling. Antallet af dem der kan sige de lever en pillefri tilværelse bliver imidlertid stadig mindre.

Om at søge lægehjælp

„To ud af tre patienter i en familielæges venteværelse behøvede i virkeligheden ikke at være der,“ hedder det i bladet USA Today. Det samme kan sandsynligvis siges om besøgende hos kiropraktorer, naturlæger og mange andre der praktiserer som helbredere. Når man begynder at fejle noget bør man gør op med sig selv om man virkelig har brug for en læge, eller om det simpelt hen er et spørgsmål om at affinde sig med situationen. Er problemet psykisk? Skyldes det følelsesmæssigt stress? I så fald vil du muligvis selv kunne klare det, måske med en rådgivers hjælp. Er du virkelig syg, eller er du rask men bekymret på grund af nogle personlige problemer? Er sygdommen noget lægen kan kurere, eller er det blot en almindelig forkølelse, hoste eller virusinfektion som går over af sig selv når den får sin tid til det? Er det en lidelse der kan holdes nede eller lindres, eller er det noget man må affinde sig med på grund af alderdom?

Hvad enten man søger en kvalificeret specialist eller ikke, er det klogt at prøve at skaffe sig flere oplysninger om sygdommen, om hvad der muligvis har forårsaget den og om hvordan den kan behandles. Sådanne oplysninger vil måske overbevise dig om at det mange gange ikke er nødvendigt at søge lægehjælp. Eller måske kan din viden, hvis du drøfter dit problem med lægen, i høj grad være ham en hjælp når han skal bistå dig med at genvinde helbredet. Men når du taler med din læge, så vis alligevel respekt for hans erfaring og viden; i modsat fald vil han måske ikke stille sig forstående over for dine synspunkter.

Bør man forhøre sig om en anden læges mening selv om man er nogenlunde sikker på at diagnosen er rigtig? Det afhænger af sygdommens natur og andre faktorer. Men undertiden er der god grund til at gøre det, for eksempel når det drejer sig om en operation, når lægen foreslår en langvarig behandling eller når det drejer sig om en alvorlig sygdom. På de hospitaler hvor man som fast regel hører mere end én læges mening, er der sket en drastisk nedskæring i antallet af operationer.

Dr. Goldstein, der er docent i forebyggende medicin ved Sydney University, har sagt at folk tager alt for let på operative indgreb. En almindelig indstilling synes at være: „Er der tvivl, så skær det ud!“

Selv om lægen indtager en speciel stilling og har særlige forudsætninger for at bedømme et sygdomstilfælde, er han ikke nogen gud. David Maddison fra det medicinske fakultet på Newcastle University i Australien siger: „Man kan ikke ignorere de stadig flere vidnesbyrd om de mange gange hvor eksperter har taget fuldstændig fejl, og dét ofte på så betydningsfulde områder at det bogstavelig talt har rystet verden. . . . Meget inden for lægegerningen tyder på at den ’guddommelige’ læges tid er ved at være forbi — den æra vil hurtigt være forbi hvor patienten behøvede, eller troede han behøvede, lægen i så høj grad at han tillagde ham en langt større viden og autoritet end han i virkeligheden fortjente.“

Undertiden kan det altså være klogt at rådføre sig med en anden læge eller kirurg — hvis afgørelse ikke er dikteret af økonomisk vinding — især før man lader sig køre til operationsstuen for at blive opereret for en sygdom der ikke kræver akut behandling.

Kloge moralske beslutninger

Selv om lægen går oprigtigt op i sin lægegerning er der en anden faktor man ikke må overse, nemlig patientens moralske værdighed. Aborter og blodtransfusioner er måske lovlige og acceptable i lægens øjne, men betragtes som moralsk forkerte af patienten, især når denne er en sand kristen hvis tro bygger på Bibelen. — 2 Mosebog 21:22-25, NW; Apostelgerninger 15:28, 29.

Om beslutningen er moralsk rigtig eller ikke afgøres af forskellige faktorer, og for at træffe en sådan beslutning må man have en ligevægtig indstilling og en god dømmekraft. Edward Keyserlingk, der er jurist og professor ved Carleton University samt koordinator for Canadas Lovreformkommission, siger at „etik, lægevidenskab, teologi og retsvidenskab“ alle spiller en rolle i moralske beslutninger. Men hvilken faktor vil du mene at man bør tage mindst hensyn til når der opstår en konflikt? Ifølge ovennævnte professor bør det retsvidenskabelige spille en begrænset rolle og være den instans man sidst tyr til.

Dr. Robert Dickman fra Case Western Reserve University i Cleveland, Ohio, siger: „Den måde hvorpå patienters moralske (og/eller religiøse) synspunkter påvirker deres opfattelse af sundhed og sygdom og de forventninger de stiller til lægevidenskaben, synes at være et anliggende som med rette sorterer under familielægen.“

Selv læger må undertiden træffe moralsk vanskelige beslutninger. En regering gør det måske lovligt at bruge narkotiske stoffer, foretage abort eller reklamere for tobak for at fremme rygning. Men mange læger vil af moralske grunde nægte at gå ind for dette.

I bladet Canadian Medical Association Journal siger Jim Garner: „Det afgørende princip er naturligvis at hvis et menneske eller en organisation mener at en bestemt handlemåde er forkert, har det eller den en absolut ret til at sige det, uanset om den pågældende handling er godkendt af loven . . . Vi har selv pligt til at træffe vore beslutninger vedrørende moralske forhold; som borgere må vi hver især rette os efter loven, men loven tilsidesætter ikke moralen.“ — Kursiveret af os.

Lægegerningen har ingen indbygget moral. Det er den voksne patient eller, hvor det drejer sig om mindreårige børn, familieoverhovedet, der må afgøre hvad der er moralsk rigtigt. Og sådanne beslutninger bør træffes på grundlag af dyb respekt for og kærlighed til Jehova Guds overordnede love. — Salme 119:97.

Bibelen påbyder at mænd skal „elske deres hustruer som deres egne legemer“. Selv om en mand måske ikke fuldt ud forstår de ’kvindelige, skavanker hans kone måtte lide af, bør han altså beskæftige sig med og være oprigtigt interesseret i hvilke læger eller naturlæger hans kone besøger og hvilken behandling de ordinerer. Han bør aldrig unddrage sig dette ansvar eller som mand føle sig forlegen ved det, og overlade det til sin kone og lægen (som regel en anden mand) at træffe beslutningerne. Det at man er „ét kød“ i ægteskabet indebærer at manden har ægte og kærlig omsorg for sin kone. — Efeserne 5:28, 31.

Når der skal træffes beslutninger angående en lægebehandling er det altså den enkelte patient og familiens overhoved der har det største ansvar. De kan naturligvis søge råd hos nære slægtninge eller samarbejdsvillige læger og kirurger når vanskelige beslutninger må træffes. Men fremfor alt vil det være klogt at følge en moralsk adfærd som Jehova Gud kan godkende. I sidste instans er det hans vilje og lov der er bindende for alle mennesker, hvad enten de er patienter eller læger.

[Tekstcitat på side 18]

„Hvad du spiser og drikker i dag, går og taler i morgen“

[Tekstcitat på side 19]

„To ud af tre patienter i en familielæges venteværelse behøvede i virkeligheden ikke at være der“

[Tekstcitat på side 20]

„Meget inden for lægegerningen tyder på at den ’guddommelige’ læges tid er ved at være forbi“

[Ramme på side 21]

GØR DU DETTE . . .

• Overfylder dig med mad?

• Ryger tobak?

• Drikker store mængder alkohol?

• Går uden om fysisk arbejde?

• Tager medicin regelmæssigt?

SÅ MISBRUGER DU DIT HELBRED

BURDE DU GØRE DETTE . . .

• Gå til læge? — eller hjælpe dig selv?

• Tage medicin? — eller ændre din levevis?

• Lade dig operere? — eller søge en alternativ behandling?

• Anse alt for rigtigt hvis loven tillader det? — eller gøre det der behager Gud?

HVEM SKAL TRÆFFE DEN ENDELIGE BESLUTNING?