Fra en tavs verden

DET var tidligt om morgenen, klokken var omkring fem. Min mand, Basil, og jeg lå lunt og godt under dynerne da han puffede til mig og hviskede: „Skat, det regner.“ Jeg elskede simpelt hen at ligge i sengen og lytte til regnens blide trommen mod huset! Men i otte år havde Basil måttet fortælle mig det når det regnede fordi jeg ikke selv kunne høre det. Men denne gang var det anderledes. Jeg rejste mig op i sengen med et sæt. Jeg kunne høre det! For første gang i flere år kunne jeg høre denne skønne lyd!

Det var ikke mit første genhør med gammelkendte lyde som jeg ikke havde hørt i årevis. Den foregående uge havde været fyldt med en symfoni af lyde — den susende lyd fra en tændt emhætte, den vedholdende summetone i et telefonrør, mine fødders trippen hen over køkkengulvet. Disse lyde, der er så hverdagsagtige for de fleste, var som musik i mine ører. Jeg havde fået min hørelse igen! Nu skal jeg fortælle min historie.

Diagnosen stilles

Jeg begyndte som heltidsforkynder i 1958, da jeg endnu var i mine unge år. I dag, 30 år efter, er jeg stadig i denne tjeneste. Mens Basil og jeg i begyndelsen af 1970’erne hjalp vore medmennesker til at blive seende og hørende i åndelig forstand så de kom til at forstå Guds ords vidunderlige sandheder, begyndte min fysiske hørelse imidlertid at blive drastisk svækket.

I 1977 konsulterede jeg en læge i den californiske by San Pedro som præsenterede mig for ordet „otosklerose“. Han fortalte at det var en almindelig arvelig sygdom og at en operation kunne forbedre min hørelse. Men da jeg gik ud af hans kontor, efter at han havde fortalt mig om de mulige bivirkninger af en operation, sagde jeg selvsikkert til mig selv: ’Ikke mig! Sådan noget sker ikke for mig.’

Ind i en tavs verden

I løbet af de næste tre år gled jeg langsomt ind i en tavs og lydløs verden — en verden helt uden baggrundslyde. Jeg havde fornemmelsen af at folk sneg sig ind på mig bagfra og pludselig stod der. Jeg kunne ikke længere høre den velkendte lyd af min mands bil når han kørte op i indkørselen; pludselig var han der bare, hvilket nogen gange gjorde mig meget forskrækket! Når jeg talte med nogen og ikke kunne se deres læber ærgrede det mig fordi lyden af deres stemme syntes at komme fra en forkert retning. Jeg betragtede nøje deres ansigtsudtryk når de havde sagt noget for at forsikre mig om at jeg ikke svarede forkert. Når jeg spiste kunne jeg ikke samtidig tygge maden og høre hvad der blev sagt. Det værste var når jeg ledte bibelstudier med interesserede der talte meget lavt og ikke altid kunne høre deres kommentarer — det virkede både irriterende og skræmmende på mig. Efter blot én times studium følte jeg mig totalt udkørt.

I 1980 nåede jeg et vendepunkt. Det år blev jeg af Vagttårnsselskabet indbudt til at overvære pionerskolen, der er et intensivt tougers kursus i bibelundervisning. Jeg havde i flere år set frem til at skulle overvære denne skole, men jeg ville ikke få udbytte af kurset medmindre jeg kunne høre hvad der blev sagt. Det fik mig derfor til at opsøge en anden læge.

Denne gang sad jeg foran en høj, rødblond ørelæge med et venligt ansigt og et behageligt væsen. „Jeg er enig med lægen fra San Pedro,“ sagde han. „Du lider af otosklerose.“ Jeg begyndte at føle tiltro til ham, for han lyttede til mine spørgsmål og sikrede sig at han forstod mine spørgsmål før han svarede. Han forstod at lytte! Han tog sig tid til at forklare hvad otosklerose er og gav mig noget læsestof om det. Jeg følte mig lettet, for han viste tilsyneladende interesse for min sygdom.

Hvad er otosklerose?

Ordene oto (græsk for „øre“) og sklerose (græsk for „forhærdelse“) hjalp mig til at forstå hvad det var der var ved at ske i mit øre. Har du nogen sinde hørt om de tre små knogler i mellemøret der kaldes hammeren, ambolten og stigbøjlen? Måske har du knap nok skænket disse knogler en tanke, og dog er vi særdeles afhængige af dem. Det var først da jeg selv fik en øresygdom at jeg lærte deres latinske navne, malleus, incus og stapes, at kende. Stapes (eller stigbøjlen) er det sidste led i knoglekæden som bidrager til at overføre lyden til det indre øre. Normalt angriber otosklerose stapes, og efterhånden som knoglen forbener, bliver de lydsvingninger der overføres til væsken i det indre øre svagere og svagere, hvilket giver nedsat hørelse. Ved stapedial otosklerose kan hørelsen almindeligvis reddes ved et kirurgisk indgreb.

Jeg fandt ud af at når lydens overførsel til det indre øre nedsættes, skyldes det at et eller andet i mellemøret blokerer. Men hvis hørenerven stadig er intakt, er der gode muligheder for at et kirurgisk indgreb vil få et heldigt udfald. Lykkeligvis var min hørenerve ubeskadiget.

Stigbøjlen fjernes

Jeg forestillede mig at alt ville være helt stille mens jeg blev opereret i øret, men det modsatte viste sig at være tilfældet. Jeg var under lokalbedøvelse og hørte høje lyde da lægen ved hjælp af et mikroskop opererede gennem øregangen, fjernede stigbøjlen og erstattede den med en metaltråd. Jeg var stadig på operationsbordet da jeg pludselig hørte en klokkeklar stemme — det var lægen der talte til sygeplejersken. Derefter spurgte lægen mig: „Fungerer det?“ „Jeg kan høre alt!“ udbrød jeg. Han gjorde mig imidlertid opmærksom på at min hørelse snart igen ville svækkes på grund af hævelser i øret og at der måske ville gå et par uger før den igen ville forbedre sig mærkbart.

Før lægen forlod operationsstuen gav han mig min stigbøjle i en lille plasticbeholder. Jeg var forbløffet over hvor lille den var! Jeg tænkte et øjeblik over hvor stor Jehova Gud må være når han kan skabe så små og dog så betydningsfulde ting. Jeg kom i tanker om salmistens ord: „Mine knogler var ikke skjult for dig da jeg blev frembragt i det skjulte, . . . Dine øjne så mig som foster, og i din bog var alle dets dele skrevet op.“ Ja, selv denne lille stigbøjle, den mindste knogle i menneskelegemet, var der tænkt på i moders liv. — Salme 139:15, 16.

Evnen til at høre og tale er en vidunderlig gave fra Skaberen. Det er virkelig et stort tab at miste sin høresans. Til gengæld er glæden ved at få den tilbage endnu større. Hvor er jeg dog taknemmelig for at jeg kunne forlade min tavse verden! — Fortalt af Bette E. Sterrett.

[Ramme på side 19]

Har du hørt det?

Har du hørt om følgende nye metoder i behandlingen af døvhed?

◼ Ménières sygdom, en sygdom i det indre øre som medfører alvorlige balanceproblemer og til sidst døvhed, bliver nu behandlet ad kirurgisk vej ved indoperering af en anastomose udviklet af dr. William House og House Ear Institute i Los Angeles.

◼ De der er totalt døve har mulighed for at blive hjulpet med et såkaldt cochlea-implantat. Det består af et lille elektronisk apparat som indopereres i øret. Det fungerer ved hjælp af en mikrofon og en taleprocessor som bæres på kroppen. Disse apparater omdanner lydbølger til elektriske impulser, som stimulerer hørenerven til at videresende budskaber til hjernen der genkender disse impulser som lyd. En døv patient der har fået foretaget en sådan operation bliver igen bragt ind i de hørendes verden. Selv om patienten kun i meget begrænset omfang bliver i stand til at adskille tale, bliver han i det mindste sat i forbindelse med omverdenen. Det bliver lettere for ham at kommunikere, at skelne mellem lyde i omgivelserne og at kontrollere sin egen stemmeføring. Indtil videre har omkring 1000 patienter fået indopereret en eller anden form for cochlea-implantat. Der synes at være gode muligheder for at denne teknik fremover vil blive endnu mere forfinet.

[Ramme på side 20]

Hvordan man kommunikerer med hørehæmmedea

◼ Begynd med at fortælle personen hvad du gerne vil tale om og skriv særlig vigtige punkter ned på et stykke papir.

◼ Tal tydeligt og en smule langsommere end normalt, men med almindelig stemmestyrke.

◼ Tal med front mod personen, allerhelst med dit ansigt i lys.

◼ Lad være at tygge eller at holde hænderne for ansigtet mens du taler.

◼ Undgå at tale fra et andet værelse eller når der er baggrundsstøj som kan fjernes, som for eksempel lyden fra en rindende vandhane.

[Fodnote]

[Diagram på side 21]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Stapes-operationen.

1. trin: Stapes otosklerosis

2. trin: Stapes fjernes

3. trin: Metaltråd indsættes