En musiker finder sand harmoni

„Vågn op!“ interviewer en kendt musiker fra Vesttyskland.

Hvorfor blev du musiker, Hans?

Lige fra jeg var barn har det fascineret mig at lytte til musik. I slutningen af 1950’erne var jeg betaget af guitarmusik med The Shadows og The Ventures. Jeg begyndte at få guitarundervisning da jeg var 11 år.

Senere blev jeg interesseret i klassisk guitarmusik, hvilket jeg begyndte at studere som 18-årig. I 1971 tog jeg den afsluttende eksamen, hvorefter jeg kunne virke som musiklærer. I tre år gav jeg timer til unge og underviste på et konservatorium. Først derefter begyndte jeg at spille underholdningsmusik som professionel.

Det var nærmest ved et tilfælde at „Verde“, et instrumentalnummer jeg spillede på guitar, pludselig en dag blev et hit.

Hvilken plads har musikken i dit liv i dag?

Jeg elsker stadig at spille og at lytte til musik, og vi lever fortsat af det. Men nu er det noget helt andet der indtager førstepladsen i min tilværelse, som du allerede ved.

Hvordan gik det til?

I januar 1977 sluttede en ny trommeslager, Val, sig til vores gruppe. Da vi fik at vide at han var et af Jehovas vidner blev vi enige om ikke at blande os i hans tro, for religion er en personlig sag.

Så snart vi tog på turné opdagede vi at hans syn på moral, på brugen af tobak og på religiøse højtider var helt anderledes end vores. Det førte til livlige diskussioner næsten hver dag, og det at Val brugte Bibelen i sine svar vakte min interesse.

Hvordan havde dit syn på religion været indtil da?

Jeg havde altid troet på Gud men gik kun nødtvungent i kirke. Jeg mente at man måtte have læst teologi for at kunne forstå Bibelen. Men præsterne skuffede mig, og min kirke var ikke i stand til at give mig en stærk tro.

Val kunne til gengæld besvare mine spørgsmål. For eksempel havde jeg aldrig tidligere kunnet få svar på hvor Kain fik sin kone fra. Men den forklaring at Kain giftede sig med en af sine søstre, stillede mig tilfreds. — 1 Mosebog 4:17; 5:4.

Val gav mig en bibel som jeg med det samme begyndte at læse. Jeg læste også de bibelske bøger og blade han gav mig, og stillede ham derefter en masse spørgsmål. Jeg fortalte min kone, Birgit, om de fantastiske ting jeg lærte, og til min store glæde begyndte hun også at tage del i vores bibelstudium. Det var i slutningen af 1977.

Det var åbenbart et meget udbytterigt bibelstudium?

Ja, bestemt. Det besvarede vigtige spørgsmål som jeg tit havde diskuteret med mine venner. Vi var aldrig kommet frem til en tilfredsstillende løsning men havde opstillet hver vores filosofi.

Jeg havde tænkt en hel del over livet, at vi mennesker fødes, vokser op, arbejder hen imod et mål — og til sidst dør. Men var det alt? Hvad var meningen med livet? Nogle bliver for eksempel syge i en tidlig alder. Mange støtter sig selvfølgelig til et svagt håb om at livet fortsætter efter døden, men det er en ringe trøst. Jeg havde også lagt mærke til at menneskene ikke kan løse deres uoverensstemmelser, hverken mellem supermagterne eller enkeltpersoner.

Det var betagende at opdage hvor meget man kan få svar på ud fra Guds ord, som er skrevet til gavn for os mennesker. Det gav ikke kun et svagt håb, men et håb der var fast og velfunderet. Studiet af Bibelen hjalp mig til ikke at fortvivle over verdensproblemerne, og det viste mig hvordan de ville blive løst.

Val sørgede for at vi fik besøg af Gerhard og hans kone, Barbara, der boede i nærheden, da han selv boede langt væk. Gerhard var musiker ligesom jeg. Jeg havde af og til mødt ham i forbindelse med arbejdet i studiet, og jeg var forbløffet over at se hvor meget han havde forandret sig.

Hvilke forandringer tænker du på?

Jeg kunne huske Gerhard som en langhåret popmusiker der havde et hærget udtryk i ansigtet, og som en der undertiden var på stoffer og i øvrigt levede umoralsk. Nu havde han forandret sig fuldstændig, nærmest til ukendelighed. Han virkede rolig og afbalanceret, og han så ren og pæn ud. Det gjorde et stort indtryk på mig.

Fra begyndelsen studerede vi Bibelen fra tre til fire timer om ugen ved hjælp af bogen Sandheden der fører til evigt liv. Da jeg hverken røg, tog stoffer eller førte en umoralsk tilværelse, regnede jeg ikke med at skulle lave ret meget om på min tilværelse. Efterhånden som jeg lærte Gud at kende forstod jeg imidlertid at kristne ikke er en del af den verden der har fjernet sig fra ham, og det skærpede min samvittighed.

Hvad var det der tiltalte dig hos Jehovas vidner?

Jo, lige fra den første gang jeg var til møde lagde jeg mærke til at de der kom der, var helt anderledes end dem jeg var vant til at omgås. De hilste hjerteligt på hinanden og udstrålede kærlighed, venlighed og harmoni.

Jeg lagde endnu mere mærke til dette ved det internationale stævne, „Den sejrende tro“, i München i 1978. Også her var de tilstedeværende hensynsfulde og de lyttede opmærksomt til programmet. Lige efter stævnet skulle jeg optræde som musiker for et helt „normalt“ publikum i Bayern, hvor det ud på aftenen udviklede sig til en knivkamp mellem nogle af de tilstedeværende, der var påvirket af spiritus.

Der var noget andet der også var helt anderledes ved Jehovas vidner. Normalt gør folk et stort nummer ud af kendte personer. Når jeg førhen viste mig offentligt gik det som en løbeild: „Det er Ricky King!“ Men det var ikke tilfældet her. For øvrigt sætter jeg stor pris på at blive tiltalt med mit rigtige navn. Mit kunstnernavn, som står i mit pas og gælder som underskrift, bruger jeg kun i forbindelse med mit arbejde.

Med tiden indså jeg at jeg måtte gøre flere forandringer. Musikken havde hidtil været mit liv, det som alt andet drejede sig om, og den livsform havde min kone tilpasset sig. Nu lærte jeg at musikken ikke burde være det vigtigste i livet. Vi fortsatte med at gøre fremskridt og blev døbt som Jehovas vidner i 1979.

Kan du, ud fra dine egne erfaringer, fortælle noget om hvordan musik kan påvirke mennesker?

Musikken appellerer til vore dybere følelser og tilbøjeligheder og kan forstærke dem. Visse former for musik har en forfriskende, afslappende virkning på os og kan bringe os i en fredelig sindsstemning. Denne form for musik lægger vægt på melodi og harmoni, ikke på taktslag og rytme.

Men også det modsatte kan være tilfældet. Jeg har set hvordan hård rockmusik kan bringe tilhørerne i en aggressiv og voldelig sindsstemning, en sindsstemning der ofte fører til slagsmål foran scenen. Den dundrende rytme i den slags musik får mennesker til hæmningsløst at give luft for deres følelser.

Hvad mener du man skal tage med i sine overvejelser når man vælger musik?

Man må vælge med omhu. Jeg har smidt grammofonplader i skraldespanden efter at jeg fandt ud af at de fremmede spiritisme eller djævledyrkelse. Man kan almindeligvis genkende den slags plader på omslaget eller på teksterne.

Det er en misforståelse at undervurdere sangteksters betydning. Sangskrivere har tilsyneladende noget for enhver smag. Grupper med yngre musikere laver ofte deres sange ud fra deres egne personlige problemer. De taler stærkt til unge, som ofte lærer dem udenad. Teksterne opfordrer dem måske til at prøve at tage stoffer, drikke sig fulde eller begå umoralitet. Denne principløse holdning har mistet noget af sin magt i dag, hvor det at bruge sin „frihed“ fuldt ud øjensynlig har medført andre problemer.

Underholdnings- og dansemusik kan også vække et forkert begær i en. Sangene handler måske om en lykke og ømhed som mange af tilhørerne føler de savner hos den de lever sammen med. Ofte gøres sangeren til ét med det han synger om. Nogle af de musikere jeg kender er af samme grund særlig populære hos kvinder.

Når man først er kommet ind i denne fantasiverden kan det føre til at man tilbeder sangeren. Det begynder måske ret harmløst med at man beder om en autograf for at have et minde. Men nogle begynder at opfatte kunstneren som et idealmenneske. Han bliver deres idol, en slags afgud. De hænger måske et billede af deres stjerne op på væggen, begynder at klæde sig og at se ud som han gør og giver således afkald på deres egen personlighed. Men kristne må huske på at tilbedelse kun tilkommer Gud.

Hvordan bærer du dig ad med at forene dit arbejde med dine forpligtelser som kristen?

Hvis jeg stadig havde måttet rejse rundt på turné for at tjene penge, ville jeg ikke have brudt mig om at fortsætte som professionel musiker. Da jeg førhen måtte rejse flere uger i træk lagde jeg mærke til at presset fra den gamle verden blev stærkere og jeg blev svagere. Jeg indså hvor vigtige de ugentlige møder og samværet med mine medkristne var. Nu hvor min situation har forandret sig, er jeg i stand til at klare det yderligere ansvar som ældste i den lokale menighed.

Nu komponerer jeg og skriver hjemme. Senere kommer optagelserne i studiet. Ind imellem optræder jeg ved særlige festforestillinger, hvor jeg kun er væk hjemmefra i kort tid ad gangen. Naturligvis optræder jeg ikke ved jul og nytår, eller i karnevalssæsonen, selv om musikere har deres største indtjening på de tidspunkter. Det ville afgjort skade min dyrebare tro hvis jeg skulle være på farten hver aften for at spille.

Jeg er lykkelig for at have fundet Bibelens håb om en retfærdig ny ordning og ønsker at give det videre til så mange som muligt. Jeg går regelmæssigt fra hus til hus med Rigets budskab i det område hvor jeg bor. Da jeg selv kan tilrettelægge min tid leder jeg ofte bibelstudier med interesserede midt på dagen. Min kone og jeg er glade for at have kunnet hjælpe en familie på fire til at finde sandheden i Bibelen.

Hvordan ser du på fremtiden?

Når jeg førhen tænkte på våbenkapløbet, hungersnøden, forureningen og de mange andre uløselige problemer i verden, spurgte jeg mig selv om livet overhovedet havde en mening. Nu har jeg et andet syn på tingene, fordi jeg ved at Gud overvåger det hele. Som Salme 37:37, 38 viser, har de der står på Guds side „en fremtid med fred“, men „de ugudeliges fremtid afskæres“.

Jeg er stadig betaget af ordene i Åbenbaringen 21:4: „Og [Gud] vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere. Det som var før er forsvundet.“ Det betyder at sygdom og død, ja alt det „som var før“, vil blive fjernet. Derefter vil jorden blive et fredfyldt paradis.

Ligesom studiet af Bibelen har bragt sand harmoni ind i mit liv, sådan vil Gud føre hele skabningen ind i en altomfattende, fredfyldt harmoni. — Samtale med Hans Lingenfelder.

[Illustration på side 13]

Min tilværelse som musiker begyndte at forandre sig i 1977

[Illustration på side 15]

Hans (guitarspiller til venstre for midten), ved siden af sin kone, glæder sig over samværet med andre kristne