Truslen fra kernevåbnene

FORESTIL dig to drenge der befinder sig i en lukket garage hvor gulvet er overhældt med benzin. Begge drenge har en æske tændstikker i hånden . . .

Sådan kan det nuværende forhold mellem de to supermagter træffende skildres. Begge ligger inde med frygtindgydende kernevåben der, hvis de blev taget i brug, ville medføre begge parters udslettelse. Dag og nat står deres præcisionsstyrede missiler klar til at sprede død og ødelæggelse.

I tusindvis af disse dødens sendebud holdes skjult under jorden i betonsiloer. Andre hundreder er gemt i undervandsbådes skrog, og atter andre er ophængt under jetflys tilbagestrøgne vinger. En skrækslagen verden gruer for hvad der vil ske hvis disse våben en dag bliver taget i anvendelse.

Det redegør en firestjernet general for ved at udtale at en kernekrig ville være „en katastrofe langt større end nogen anden i historien“. En videnskabsmand tilføjer: „Der er en reel fare for at menneskeheden udryddes.“

En græsk anekdote handler om en mand ved navn Damokles der blev anbragt under et sværd som kun var ophængt i et enkelt hår. Sværdet kan passende sammenlignes med kernevåbnene og Damokles med menneskeheden. Fjern sværdet, så er Damokles i sikkerhed, vil nogle sige. Men er der udsigt til at det vil ske? De senere års begivenheder har givet mange håb:

Marts 1983: USA’s præsident, Ronald Reagan, foreslår Det Strategiske Forsvarsinitiativ, der indebærer modforholdsregler som vil gøre kernevåben „ineffektive og forældede“.

Januar 1986: Den sovjetiske leder, Mikhail Gorbatjov, foreslår alle kernevåben afskaffet ved udgangen af dette århundrede. Han udtaler senere: „Vi er parate til forhandlinger om ikke blot at bringe våbenkapløbet til ophør, men også om de størst mulige våbennedskæringer, så vidt som til generel og fuldstændig afrustning.“

Men hvor sandsynligt er det at disse tendenser nogen sinde vil medføre at verden bliver fri for kernevåben? Hvad stiller sig hindrende i vejen for et gunstigt udfald?