Når man leger udvikles man

Denne lille pige er ustandselig på opdagelse. Drevet af en levende nysgerrighed skal hun fingerere ved alting i huset. Hvis huset ikke ligefrem er børnesikret vil hendes moder råbe „nej, nej“ og slå hende over de små fingre; men derved lægger moderen også en dæmper på den nysgerrighed som er afgørende for om barnet kommer til at klare sig godt i skolen og senere i livet. Man bør være beskyttende, men ikke overbeskyttende. Udendørs er der større bevægelsesfrihed, her kan et rør måske blive til en tunnel igennem et bjerg, eller en hule hvor bjørnemor og bjørnebarn kan bo.

Nogle få år senere får fantasien vinger. En kasse der har været brugt som emballage, bliver til et legehus, en stol bliver til førersædet i en bil, et kosteskaft bliver til en ilter ganger der kan galopere ud og redde nogen. En sandkasse, med potter og pander og en spand vand, giver uanede muligheder. Det er ganske vist vigtigt at der er opsyn med børnene mens de leger, men deres leg behøver ikke altid at have en bestemt struktur eller at være organiseret, den kan sagtens være ledet af spontanitet. Impulsivt kan små børn blive til cowboys, flyvemaskiner, læger og sygeplejersker, fædre og mødre, astronauter, og brølende bulldozere — alt sammen inden for en halv times tid.

Leg er en væsentlig forudsætning for et barns udvikling. Hvis man ikke giver et barn nok tid til at lege og noget at lege med, hæmmer man udviklingen af dets sind og krop, følelser og kreativitet.