Er du nysgerrig?
NYSGERRIGHED er en form for videbegær. Hvis man er nysgerrig er man ivrig efter at lære nyt og finde ud af hvordan tingene forholder sig. Jehova har nedlagt denne trang i os, en trang der får os til at begynde at udforske vore omgivelser næsten fra fødselen. Selve vor tilværelse er én lang indlæringsproces. Hvis vi skal gøre os håb om at blive modne og ligevægtige voksne mennesker, må vi tilfredsstille vor nysgerrighed, vort ønske om at finde ud af hvordan tingene forholder sig.
Dette gælder især på det åndelige område. Om vi vil opnå evigt liv eller ej afhænger af om vi lærer Jehova Gud at kende. (Johannes 17:3) Bibelen fortæller at han ønsker at vi skal søge ham, ’famle os frem til ham og virkelig finde ham’. (Apostelgerninger 17:23, 24, 27) Hvis vi undertrykker vor nysgerrighed eller ikke giver den lov til at udvikle sig, vil vi blive hæmmet i vor åndelige vækst. Mangel på interesse for åndelige anliggender kan i virkeligheden være dødbringende. — Salme 119:33, 34; Hoseas 4:6.
Derfor er det altid, lige fra de tidligste tider, blevet understreget over for Jehovas tjenere at det er nødvendigt at modtage undervisning og oplæring for at tilfredsstille ønsket om at lære nyt. (5 Mosebog 6:6, 7; 31:12; 2 Krønikebog 17:9) Jesus, Messias, er den største lærer der nogen sinde har levet på jorden. (Mattæus 9:35) Hans disciple fulgte hans eksempel. Selv når de mødte modstand fortsatte de med „uden ophør at undervise og at forkynde den gode nyhed“. (Apostelgerninger 5:42) Deres undervisning vakte interesse hos de videbegærlige. Mange reagerede ligesom indbyggerne i Berøa, der ’tog imod ordet med den største iver og daglig undersøgte Skrifterne om disse ting forholdt sig således’. — Apostelgerninger 17:11.
Mange af de aktiviteter der i nutiden foregår i den kristne menighed har ligeledes at gøre med undervisning. Derved opfylder menigheden det væsentligste formål med sin eksistens, nemlig at fremkalde et ønske om at lære Jehova og hans hensigter at kende, og opfylde det. Denne form for nysgerrighed er både sund og gavnlig.
Sæt grænser for nysgerrigheden
Somme tider kan det imidlertid være nødvendigt at beskytte børn mod deres egen nysgerrighed. Små børn er i fare når de rækker ud for at røre ved noget varmt eller når de nysgerrigt putter skarpe ting i munden for at prøve hvordan de smager. Vi hæmmer ikke deres vækst ved at afstikke grænser for deres nysgerrighed i sådanne henseender.
Når børnene bliver ældre kan deres nysgerrighed igen bringe dem i vanskeligheder. En dreng i teenagealderen kan for eksempel være meget nysgerrig efter at se hvad et pornoblad indeholder, og en teenagepige kan af ren og skær nysgerrighed begynde at eksperimentere med tobak eller andre stoffer. En gruppe unge samles måske og drikker en masse øl — bare for at se hvordan det er! Vi hæmmer ikke de unges naturlige vækst og udvikling hvis vi hindrer dem i at få stillet denne form for nysgerrighed.
Kan en moden kristen også blive ført i vanskeligheder af sin nysgerrighed? Ja. Paulus advarede Timoteus imod nogle der pirrede de kristnes nysgerrighed for at ødelægge deres tro. „Timoteus! Vogt det som er blevet dig betroet,“ skrev Paulus, „idet du vender dig bort fra den tomme snak som krænker det der er helligt, og fra modsigelserne i den ’kundskab’ der falskeligt kaldes således.“ — 1 Timoteus 6:20, 21.
I sit andet brev til Timoteus gav Paulus endnu en advarsel: „[Disse mænd] er afveget fra sandheden, idet de siger at opstandelsen allerede har fundet sted; og de ødelægger troen hos nogle.“ (2 Timoteus 2:18) Kan du forestille dig den nysgerrighed disse påstande må have vakt? De uforsigtige har måske tænkt: ’Hvad mener disse mænd? Hvordan kan de sige at opstandelsen allerede har fundet sted?’ Deres nysgerrighed har måske fået dem til at lytte. Med hvilket resultat? Troen hos nogle blev ødelagt. Det var lige så farligt at lytte til en sådan tale af nysgerrighed, som det er at eksperimentere med stoffer eller pornografi.
Vil det nu sige at kristne er snæversynede og uvillige til at lytte til andre menneskers meninger? Nej, det er ikke det der er pointen. Men kristne advares mod at åbne deres sind for noget der senere kan volde dem sorg. Tænk for eksempel over hvor meget anderledes historien kunne have formet sig hvis Eva havde nægtet at tilfredsstille sin nysgerrighed ved at lytte til Satan Djævelens bedrageriske ord! (1 Mosebog 3:1-6) Apostelen Paulus advarede de ældste fra Efesus mod „ulve“ der i den samme ånd som Satan benyttede over for Eva, ’fremførte fordrejede ting for at trække disciplene bort efter sig’. (Apostelgerninger 20:29, 30) Sådanne „ulve“ prøver at „udnytte“ os ved hjælp af „falske ord“. Disse ord udtrykker tanker der virker som gift på de kristnes åndelige sundhed. — 2 Peter 2:3.
Hvis du vidste at en væske var giftig, ville du så drikke den af nysgerrighed for at se hvordan den smagte? Eller for at se om du kunne tåle giften? Selvfølgelig ikke. Vil det da være klogt at lytte til ord hvis åbenbare formål er at bedrage os og trække os bort fra sandheden? Næppe!
Pas på verdslig filosofi
Vor nysgerrighed kan også skade os hvis den får os til at undersøge verdslig filosofi. Filosofi kan defineres som „en metode hvorved man gennem fornuft og spekulation søger at nå frem til en helhedsopfattelse af tilværelsen og at finde grundbetingelser og principper for menneskets viden, vurdering og handlen“. De der støtter sig til menneskers forskellige filosofiske teorier vil imidlertid i sidste ende vise sig at være som dem der „altid lærer og dog aldrig er i stand til at komme til nøjagtig kundskab om sandheden“. (2 Timoteus 3:7) Dette skyldes en grundlæggende fejl hos dem: De stoler på menneskers visdom og ikke på visdommen fra Gud.
Apostelen Paulus tøvede ikke med at afsløre denne fejl. Han skrev til korintherne at „denne verdens visdom“ er „tåbelighed i Guds øjne“. (1 Korinther 3:19) Og han advarede romerne imod dem der var „tomhjernede i deres overvejelser“. (Romerne 1:21, 22) Jehova er kilden til alt. Det er med rette vi ser hen til ham efter „nøjagtig kundskab og fuld skelneevne“ og det er med rette vi beder ham åbenbare „Guds dybder“ for os. (Filipperne 1:9; 1 Korinther 2:10) Den væsentligste kilde til Guds visdom er hans ord, Bibelen.
Vi bør aldrig undervurdere den fare menneskers filosofi rummer fordi den ignorerer Guds ord. Den moderne filosofiske tænkning har fået mange af kristenhedens præster til at antage evolutionsteorien. De har endda forladt troen på at Bibelen er inspireret af Gud. I stedet lytter de til den højere bibelkritik i et forsøg på at virke „intellektuelt respektable“. Politiske og sociale filosofiske teorier der lægger vægt på individets frihed, har ført til en epidemi af aborter, udbredt kønslig umoralitet, stofmisbrug og lignende. Og materialismen får i dag de fleste til at bedømme lykke og succes ud fra hvor mange materielle ejendele man har.
Alle disse filosofiske teorier er forsøg på at løse problemer eller søge lykke gennem menneskers spekulationer og uden Guds hjælp. De ignorerer alle den grundlæggende sandhed som Jeremias anerkendte: „Jeg ved, Jehova, at menneskets vej ikke står til ham selv. Det står ikke til en mand der vandrer, at styre sine skridt.“ (Jeremias 10:23) Vor lykke og vor frelse afhænger af om vi er lydige mod Jehova og stoler på ham. Det vil derfor være klogt af os at modstå fristelsen til at give vor nysgerrighed frie tøjler og udsætte vort sind for menneskers filosofiske teorier der kan fordærve vort sind og i sidste ende betyde at vi kommer til at høre til dem som ikke har noget håb.
Nysgerrighed angående afslutningen
Lige siden Jehova i Eden åbenbarede at han havde til hensigt at fjerne de onde følger af Satans oprør, har hans trofaste tjenere været levende interesseret i at finde ud af hvordan han vil gennemføre sin hensigt. Selv englene kunne tænke sig at vide dette! (1 Peter 1:12) På Jesu tid var mange stærkt interesseret i at få at vide nøjagtig hvornår Riget ville komme. Jesus fortalte dem imidlertid gentagne gange at det ikke var Jehovas vilje at de skulle kende dette tidspunkt. (Mattæus 25:13; Markus 13:32; Apostelgerninger 1:6, 7) Ethvert forsøg på at fastsætte en bestemt dato ville have været forgæves. Jesus rådede dem til i stedet at være opmærksomme på deres kristne ansvar og til at ’våge’ hver eneste dag. — Lukas 21:34-36.
Verdensbegivenhederne i vor tid viser tydeligt at afslutningen er nær, og mange kunne tænke sig at vide præcis hvornår den vil komme. Det er sket at forskellige begivenheder har overbevist nogle om at de har fundet dagen og timen. Da deres forventninger ikke er blevet indfriet har de lidt store kvaler, og måske har de endda været nær ved at holde op med at tjene Gud. Det er langt bedre at overlade alt dette til Jehova, og stole på at han vil lade afslutningen komme netop når tiden er inde til det. Vi ved alt hvad vi behøver at vide for at kunne være rede når afslutningen kommer.
Vær ligevægtig
Ligesom det er med så meget andet, er det også med nysgerrigheden: Den kan være en velsignelse eller en forbandelse. Hvis den styres rigtigt kan den afdække kostelige skatte i form af kundskab der bringer glæde og forfrisker sindet. En sund nysgerrighed med hensyn til Skaberen, hans vilje og hans hensigter kan være yderst tilfredsstillende og gavnlig. En utæmmet, sygelig nysgerrighed kan lokke os ud i et morads af spekulationer og filosofiske teorier hvori sand tro og gudhengivenhed ikke kan overleve. Hvis vor nysgerrighed truer med at føre os ud i noget tvivlsomt, bør vi derfor passe på ’at vi ikke føres med af lovbrydernes vildfarelse og kommer bort fra vort eget faste ståsted’. — 2 Peter 3:17.