Løsningen på fattigdomsproblemet

EN DEL religiøse ledere er så dygtige til at belægge deres ord at mange virkelig tror at de gejstlige ved hvordan forholdene kan forbedres. Men er der nogen grund til at tro at religiøse ledere, ved at støtte revolutionære elementer i samfundet, vil kunne løse de problemer som det har været umuligt for politikere og økonomer at løse?

Kirkeledere forsvarer deres propagandaiver, men det er ikke alle der er overbevist om deres oprigtighed. Forfatteren Edmund Burke har skrevet: „Det er en udbredt misforståelse at det er dem der råber højest på borgernes vegne der er mest interesserede i deres velfærd.“ Kunne det mon tænkes at nogle kirkeledere har andre motiver end ønsket om at se retfærdigheden ske fyldest?

Det brasilianske blad Veja fremsætter denne påstand: „I virkeligheden er det magt Kirken ønsker . . . Den kendsgerning at verdens rigdomme hovedsagelig er koncentreret i de protestantiske, buddhistiske og ateistiske lande, tvinger Kirken til at genvinde sin magt ved hjælp af de fattige i den tredje verden.“

Og selv om der er præster som ikke søger personlig fordel af deres bestræbelser, vil de fattige da virkelig blive hjulpet ved at støtte en befrielsesbevægelse der fremmer social aktivisme? Er det på den måde fattigdomsproblemet skal løses?

Et mønster for sande kristne

Hvilket eksempel satte den som alle sande kristne må efterligne, Jesus Kristus? Da han befandt sig på jorden lod han sig ikke involvere i socialt reformarbejde, og han fraveg ikke sin opgave, der gik ud på at fortælle andre om Guds rige. (Lukas 4:43; Johannes 6:15) Angående social aktivisme har pave Johannes Paul II sagt: „Det fremgår tydeligt af evangelierne at for Jesus repræsenterede ethvert forehavende der ville gribe ind i hans opgave som tjener for Jahve [Jehova], et forsøg på at friste ham.“

Hermed være ikke sagt at Jesus ikke var opmærksom på de fattiges behov, for det var han. Bibelen siger at han fik „inderligt ondt af dem, for de var medtagne [eller plagede] og omtumlede som får uden hyrde“. (Mattæus 9:36) Til dem der ønskede at være hans disciple, sagde han: „Kom til mig, alle I som slider og slæber og er tyngede af byrder, og jeg vil give jer ny styrke.“ — Mattæus 11:28.

En af Bibelens profetier giver følgende beskrivelse af Kristi riges styre: „Han vil udfri den fattige som råber om hjælp, og den nødstedte og den der ingen hjælper har. Han vil ynkes over den ringe og den fattige, og de fattiges sjæle vil han frelse. Fra undertrykkelse og vold vil han genløse deres sjæl, og deres blod vil være dyrebart i hans øjne.“ — Salme 72:12-14.

De der ønsker at efterligne Jesus må derfor vise stor medfølelse med de fattige og søge at hjælpe dem. Men hvordan? Jesus vidste at denne verden bliver styret af Satan Djævelen, og han prøvede derfor ikke at reformere den. (Lukas 4:5-8; Johannes 12:31; 14:30; 18:36) Men han hjalp de fattige ved at give dem en viden som ville sætte dem i stand til at klare livets problemer.

Jesus lærte sine disciple at de skulle være arbejdsomme, hvorved de ville efterligne ham og hans Fader. „Min Fader er blevet ved med at arbejde til nu, og jeg bliver ved med at arbejde,“ sagde han. (Johannes 5:17) Kristi disciple blev desuden undervist i hvordan de kunne sørge for sig selv og deres familie ved at være retskafne, ærlige og flittige. (Filipperne 4:4-8; 1 Thessaloniker 4:11, 12) Dette skulle de gøre i bevidstheden om at der ville komme noget bedre når Guds riges styre blev en realitet.

Guds rige — den eneste løsning

Jesu budskab var at Guds rige er den eneste realistiske og varige løsning på fattigdomsproblemet og alle andre problemer. Hvad mener du selv? Hvorfor taler befrielsesteologiens tilhængere så lidt om Guds rige?

Sandheden er at de har mistet troen på Bibelens løfter om Guds rige. Men da Jesus lærte sine disciple at bede om at ’Guds rige måtte komme og at hans vilje måtte ske her på jorden som i himmelen’, talte han ikke om et illusorisk håb. Den bøn vil en dag blive besvaret. Guds rige er en virkelig regering. Vi kan være overbeviste om at Kristus aldrig ville føre sine trofaste disciple bag lyset ved at lære dem at bede om noget der aldrig ville gå i opfyldelse. — Mattæus 6:9, 10.

Apostelen Peter var så begunstiget at han så en forudskildring af dette. Det skete da Jesus blev forvandlet for øjnene af Peter og to andre apostle på et højt bjerg. Mange år senere kunne Peter derfor skrive: „Det var jo ikke snedigt opfundne fabler vi fulgte da vi gjorde jer bekendt med vor Herres Jesu Kristi kraft og nærværelse; nej, vi havde været øjenvidner til hans storhed.“ — 2 Peter 1:16-18.

I et syn så Peter altså Kristus som regerende konge i Guds rige! „Derfor,“ fortsætter Peter, „har vi det profetiske ord [blandt andet det profeterne Esajas og Daniel har skrevet om Riget] mere stadfæstet.“ (2 Peter 1:19) Profeten Daniel har for eksempel beskrevet hvordan han i et syn så Kristus blive indsat som konge. Daniel skriver: „Og der blev givet ham [Kristus] herredømme og ære og kongemagt . . . hans herredømme er et varigt herredømme der ikke skal forsvinde, og hans rige er et som ikke vil blive ødelagt.“ — Daniel 7:13, 14.

Hvad vil der ifølge „det profetiske ord“ ske med de nuværende menneskeskabte regeringer når Guds rige kommer som svar på de bønner Kristi disciple har bedt? Lyt til den inspirerede udtalelse i Daniel 2:44: „I de kongers dage [de regeringer der findes i dag] vil himmelens Gud oprette et rige som aldrig vil blive ødelagt [riget som Kristus lærte sine disciple at bede om]. Og riget vil ikke blive overdraget til noget andet folk. Det vil knuse og gøre ende på alle disse riger [de nuværende menneskeskabte regeringer], men selv bestå evindelig.“

Kun gennem Guds rige kan menneskeheden gøre sig håb om at fattigdomsproblemet vil blive løst. Sandheden er den at mennesker ikke er i stand til at regere over hinanden på den rette måde. Historien viser at „det ene menneske har udøvet myndighed over det andet til skade for det“, uanset hvilken menneskeskabt styreform man har forsøgt sig med. Guds ord har for længe siden ladet forstå at det ganske enkelt ikke står til mennesker at styre deres skridt uafhængigt af Gud. — Prædikeren 8:9; Jeremias 10:23.

På den anden side kan vi trygt stole på at de storslåede velsignelser der er profeteret om ved Esajas, vil blive til virkelighed: „De skal bygge huse og bo der; og de skal plante vingårde og spise deres frugt. De vil ikke bygge for at en anden skal bo der; de vil ikke plante for at en anden skal spise. . . . De skal ikke slide til ingen nytte, og de skal ikke føde børn til pludselig rædsel; for de er et afkom af Jehovas velsignede, og deres efterkommere er hos dem. Og før de kalder, svarer jeg; mens de endnu taler, hører jeg.“ — Esajas 65:21-24.

Når Jehova Gud indfører disse tilstande vil han ikke gøre brug af menneskers bestræbelser, heller ikke befrielsesteologien. Nej, hans himmelske regering vil tage magten og forene alle lydige mennesker og derved indføre retfærdighed og velstand. Hav derfor altid Guds rige i tanke. Sæt det først i dit liv. Ja, „det er bedre at søge tilflugt hos Jehova end at stole på et menneske.“ — Salme 118:8; Mattæus 6:33.

[Illustration på side 7]

Guds rige vil løse de fattiges problemer