Religionen i søgelyset

MÅSKE er du enig med Voltaire, der kaldte religionen for „fanatismens og samfundsurolighedernes fader, . . . menneskehedens fjende“. Eller med Robert Burton, en anglikansk præst fra det 17. århundrede, som sagde: „Den ene religion kan være lige så sand som den anden.“

Men det kan også tænkes at du, i lighed med en person der beskrives af Joseph Joubert, en fransk essayist fra det 18. århundrede, ’finder din glæde og pligt’ i religionen.

Overfladisk religion

De der i dag ’finder deres glæde og pligt’ i religionen har grund til at være foruroligede. Selv i religiøse lande har mange kun en uklar forestilling om hvad deres tro går ud på, og troen har så godt som ingen indflydelse på deres dagligdag. Statistikkerne viser at kirkernes medlemstal falder i visse lande. I Vesttyskland, for eksempel, har man for nylig beregnet at kun 6,8 millioner af landets 26,3 millioner katolikker overværer messen. Intet under at katolske gejstlige giver udtryk for at de ’ikke betragter Vesttyskland som et kristent land, undtagen i ordets mest overfladiske betydning’.

Ifølge World Christian Encyclopedia, der blev udgivet i 1982, er det „ikke kun kristendommen der er i tilbagegang; det er selve fænomenet religion“.

Hvorfor se tilbage på religionens historie?

I betragtning af dette kunne man spørge hvilken fremtid der venter religionen. I løbet af 1989 vil en serie på 24 artikler i Vågn op! søge at besvare dette spørgsmål. Artiklerne vil give en kortfattet men grundig behandling af verdensreligionens historie, fra den opstod til i dag. Et blik i historiens bakspejl vil hjælpe os til at se ind i religionens fremtid i overensstemmelse med det velkendte princip: Man høster som man sår.

Sig ikke straks: ’Jamen, religionshistorie er slet ikke noget for mig.’ Nutiden er et produkt af fortiden, og religionens historie har påvirket os alle, troende såvel som ikketroende.

Selv de der benægter Guds eksistens er religiøse. I hvilken forstand? Jo, de sætter bare noget andet i Guds sted og gør dét til genstand for deres tilbedelse. J. M. Barrie, en skotsk romanforfatter der levede i begyndelsen af dette århundrede, udtrykte det på denne måde: „Det du er mest interesseret i, bliver din religion.“

Når ordet religion bruges i dette blad, er det i denne betydning: en tilbedelsesform der omfatter et sæt religiøse holdninger, trossætninger og skikke som efterleves af den enkelte eller fremholdes af en organisation. En religion indbefatter i regelen troen på en eller flere guder, eller den gør mennesker, ting, ønsker eller magter til genstand for tilbedelse.

Vi håber du vil få udbytte af at læse artikelserien „Religionens fremtid i lyset af dens fortid“. Eftersom religion i lange tider har været årsag til konflikter, vil det være på sin plads at indlede serien med emnet: „Begyndelsen til den religiøse splittelse.“