Født for tidligt
MILLIONER af ægtepar verden over venter et barn. De fleste af dem kender den omtrentlige dato for fødselen — men nogle overraskes fordi barnet melder sin ankomst tidligere end forventet, og er meget lille.
Dette skete for eksempel for et ægtepar i nærheden af Middletown i den amerikanske stat New York. Den 22. marts 1980 fik de en lille pige — over 3 måneder for tidligt. Hun blev født i 27. svangerskabsuge, i stedet for efter de normale 40 uger. (Man beregner svangerskabsugerne fra den første dag af moderens sidste normale menstruationsperiode).
Den lille pige fik navnet Kelly. Hun vejede kun 790 gram og målte 35 centimeter, hvilket omtrent svarer til bredden af en dobbeltside i dette blad.
Børn der fødes for tidligt og vejer for lidt
Et barn siges at være født for tidligt hvis det kommer til verden mere end 3 uger før den beregnede fødselsdato, det vil sige før den 37. svangerskabsuge. Førhen mente man at et barn var født for tidligt hvis det vejede under 2500 gram, men denne definition blev mange steder ændret fordi nogle fuldbårne børn også vejer mindre end 2500 gram. Epidemien af graviditeter blandt teenagere og endnu yngre piger, har resulteret i at der fødes flere og flere undervægtige børn.
Her i Danmark fødes 6 procent — cirka 4000 børn om året — for tidligt. Disse børn tvinges fra den trygge, lune livmoder ud i en verden som de endnu ikke er rustet til at klare sig i. De er som polarforskere der har mistet deres telt og sovepose.
Disse spædbørn har ganske vist alle de nødvendige organer, men de er ikke helt færdigudviklede. Allerede i svangerskabets 15. uge er barnets hjerte, hjerne, nyrer og fordøjelsessystem dannet. Ja, fosterets endnu ufærdige hjerte begynder at banke allerede i 3. uge!
Naturligvis kan fosteret ikke overleve uden for livmoderen i graviditetens første uger, men takket være de mange lægevidenskabelige fremskridt kan det i dag lade sig gøre at redde børn der fødes så tidligt som i 22. uge. Dette har imidlertid skabt et dilemma — et meget bekosteligt dilemma.
Den nyeste teknik
I begyndelsen af 1960’erne døde over halvdelen af de for tidligt fødte børn som vejede mellem 900 og 1400 gram. I 1963 kunne selv USA’s dygtigste læger ikke redde præsident John F. Kennedys søn Patrick, der vejede 1400 gram ved fødselen.
Indtil for nylig gjorde man ikke alverden for at redde de børn der blev født for tidligt. Hvis de var for uudviklede eller for syge, fik de lov til at dø naturligt. De blev selvfølgelig passet og fik mad, men man satte ikke nogen omfattende behandling i gang for at hjælpe dem. På et tidspunkt besluttede nogle nidkære læger imidlertid at gøre en indsats for at redde disse nyfødte.
I 1975 dannede De Amerikanske Børnelægers Akademi et nyt medicinsk speciale ved navn neonatologi — læren om nyfødte børns behandling, udvikling og sygdomme. Der oprettedes moderne intensivafdelinger for spædbørn hvor man forsøgte at efterligne nogle af livmoderens funktioner. Nu lykkes det at redde cirka 90 procent af de spædbørn der kommer til verden med en fødselsvægt på mellem 900 og 1400 gram!
Behandlingen er imidlertid ubehagelig og virker skræmmende på tilskueren. En nyfødt ligger måske i kuvøse med en halv snes slanger og ledninger forbundet med den lille krop, og huden kan være oversået med blålilla pletter efter nålestik. Bladet Discover har beskrevet en moderne intensivafdeling for spædbørn sådan:
„De fleste af børnene ligger nøgne på polstrede, elektrisk opvarmede borde, og de er forbundet med en lang række kolber og maskiner. Der er som regel en sygeplejerske til hver af dem. . . . De trækker vejret med stort besvær; deres ribben og brystknogler er så bløde at de bøjer indad for hvert åndedrag. Ifølge overvågningsudstyret banker hjertet hos de fleste af dem 150 gange i minuttet, og i løbet af samme tidsrum trækker de vejret mellem 30 og 90 gange.“
Et dilemma
En undersøgelse har vist at der på USA’s hundreder af særlige spædbørnsafdelinger årligt indlægges cirka 17.000 for tidligt fødte børn som vejer mindre end 900 gram. Efter sigende har selv disse børn nu omkring 70 procents chance for at overleve! Men hvad er prisen?
Det anslås at mellem 5 og 20 procent af de for tidligt fødte får alvorlige mentale eller fysiske handicap — langt flere end blandt fuldbårne børn. Og jo mindre barnet er, jo større er risikoen naturligvis. Der er først og fremmest risiko for mental retardering, syns- og høreskader og spastisk lammelse. Men det er ikke alt. Forfatteren af en bog om for tidligt fødte børn siger: „Jeg har set mange børn der vejede under 1500 gram ved fødselen, og som i dag er ordblinde, har adfærdsvanskeligheder, synsbesvær eller andre problemer som lægerne kalder ’mindre’.“
Selv de for tidligt fødte børn som for lægerne at se er normale, har visse vanskeligheder. Dr. Forest C. Bennett, der leder et opfølgningsprogram for spædbørn i højrisikogrupper ved University of Washington i Seattle, siger: „Vore undersøgelser af de for tidligt fødte børn viste at de alle var helt normale. Men forældrene blev ved med at fortælle os at børnene var anderledes end deres brødre og søstre. De smilede ikke så ofte, de kommunikerede ikke så meget med deres mor, de var ikke så opmærksomme på lys og lyde, og de var mere irritable end andre børn. Og når de voksede op og kom i skole, klarede de sig ikke særlig godt.“
Dertil kommer at det er en stor belastning for en familie at have et for tidligt født barn på et hospital der måske ligger langt fra hjemmet, og at komme på besøg der ofte — blot for at se hvor meget den lille lider. Og når barnet endelig kan komme med hjem, opstår der nye problemer. Sandy E. Garrand, der er leder af en forening ved navn Parent Care, siger:
„Det er helt ufatteligt at hospitaler vil bruge 300.000 dollars på at have et barn i intensiv behandling i to-tre måneder, og når barnet så sendes hjem overlades forældrene fuldstændig til sig selv. De får ikke engang at vide om barnet vil blive handicappet. Den slags skaber en stærk følelse af isolation. Familierne belastes. Ægteskaberne belastes.“
En far til en pige der blev født for tidligt kunne ikke lade være med at sige: „I en periode var vi bange for at hun ville dø. Nu er vi til tider bange for at hun vil overleve. Uden al denne teknologi ville hun være død, og vi havde ikke behøvet at stille os selv disse spørgsmål. Det ville måske have været bedre.“
Dr. Constance Battle, der er lægelig leder af et børnehospital i Washington, D.C., fortæller at hun er „stærkt optaget af de tragiske resultater af velment behandling“. Hvilket råd har hun til spædbørnslægerne? „Tænk jer godt om før I griber ind i et menneskeliv som I aldrig mere vil få berøring med. I har ingen anelse om hvilken skærsild barnet lever i.“
I betragtning af hvor mange for tidligt fødte børn der får fysiske eller mentale handicap, og hvor bekostelig behandlingen er, forstår man godt at et blad har kaldt disse børn „et dilemma til 2 milliarder dollars“.
En anden side af dilemmaet
Hvornår betragtes et foster som et menneske? Nogle kvinder får legal abort i helt op til 24. svangerskabsuge. På det tidspunkt er det muligt at redde nogle af de børn der fødes for tidligt. Bladet Omni skriver i den forbindelse: „Forskellen mellem at foretage abort og at redde liv bliver mere og mere udvisket — så udvisket at man på mange hospitaler fjerner fostre på én afdeling, mens man på en anden afdeling redder for tidligt fødte børn der blot er få uger ældre.“
Bladet påpeger at dilemmaet måske vil blive endnu mere udtalt: „Lungerne er de eneste organer der ikke er funktionsdygtige hos børn der er født mellem 16. og 20. svangerskabsuge. Ved brug af højtrykskamre eller iltbehandling kunne grænsen for levedygtighed altså flyttes endnu en tak nedad,“ så endnu yngre børn kunne reddes. Den 27. juli 1985 fødte en kvinde et barn på 340 gram i 22. svangerskabsuge — og barnet lever stadig.
Hvis hjertet hos et aborteret foster bliver ved med at slå i mere end et par minutter, bliver fosteret på nogle hospitaler flyttet over på en anden afdeling, hvor man passer det til det dør. Dr. Elizabeth Brown fra Boston City Hospital fortæller imidlertid at et sådant aborteret barn overlevede og senere blev bortadopteret. Dr. Brown tilføjer at den biologiske mor var „meget lykkelig for at barnet overlevede“.
Livet er dyrebart. Især for forældre er der ikke noget skønnere end at se deres barn trives og vokse sig stort og sundt. Dette gælder uanset om barnet er fuldbårent eller født for tidligt. Men hvordan gik det Kelly, som vi omtalte i indledningen til artiklen? Hvordan kan man hjælpe forældre til for tidligt fødte børn? Hvad kan en vordende mor gøre for at hindre at fødselen går i gang for tidligt? Hvad er grunden til at mange børn fødes for tidligt, og findes der nogen tilfredsstillende løsning på problemet?
[Ramme på side 5]
Skal man redde dem der fødes alt for tidligt?
„Denne situation er ikke opstået som følge af et krav fra forældrene. Det var lægerne, mig selv indbefattet, der gerne ville gå videre. Læger har deres egne kæpheste, deres egne karrierestiger at klatre op ad. Hvis man spørger forældrene, vil man opdage at de er langt mere bange for at få misdannede, handicappede børn end de er for dødfødsler.“ — Dr. William Silverman, pensioneret professor i pædiatri ved det medicinske og kirurgiske fakultet på Columbia University.