Hvad er der sket med værdinormerne?

I 1948 sagde general Omar N. Bradley ved en mindehøjtidelighed for den første verdenskrigs afslutning: „Vi har for mange højlærde mennesker og for få gudfrygtige. Vi har løst atomets gåde men afvist Bjergprædikenen. . . . Vor verden består af nukleare giganter og etiske spædbørn. Vi ved mere om krig end om fred. Vi ved mere om hvordan man skal slå ihjel end om hvordan man skal leve. . . . Menneskeheden er i fare for at blive fanget i denne verden af moralske grønskollinger.“

DER var engang hvor man holdt sig til de traditionelle værdinormer der byggede på Bibelen. Men sådan er det ikke mere. Disse normer er gået af mode og er derfor blevet skubbet til side. Det er blevet moderne at vælge en ny livsstil. „Sandhed“ er blevet et relativt begreb. Der er ikke mere noget der er rigtigt eller noget der er forkert. Der er ingen grund til at sætte sig til doms over andre, for enhver skal bedømmes ud fra sine egne værdinormer, og alle kan selv afgøre hvad der er rigtigt. Utugt, ægteskabsbrud, skilsmisse og vanrøgt af børn er ikke nødvendigvis noget man kan laste nogen for. Og heller ingen er parat til at tage ansvaret for konsekvenserne af en sådan holdning — det stigende antal teenagegraviditeter, de mange millioner abortindgreb eller børnenes ødelagte tilværelse. Og da der ikke er nogen der gør noget forkert og ingen der bebrejdes, er der naturligvis heller ingen der får dårlig samvittighed. Verden har faktisk kastet sine værdinormer i affaldsspanden.

De to første mennesker besluttede at de selv ville bestemme hvad der var rigtigt og hvad der var forkert. (1 Mosebog 2:17; 3:5) Men i dag har millioner af mennesker fået den idé at der hverken er noget der er rigtigt eller noget der er forkert. Motiveret af ønsket om at kunne gøre som det passer dem, kaster de alle de traditionelle værdinormer af sig og råber: „Endelig fri! Alt er tilladt!“ Lidenskaberne får frit løb — og så begynder ulykkerne!

I et amerikansk tidsskrift hed det i en overskrift: „Er vi blevet en nation af løgnere?“ Artiklen konkluderede: „Regeringsembedsmænd skjuler kendsgerninger. Videnskabsmænd forfalsker forskningsresultater. Arbejdere ændrer deres anbefalingspapirer for at skaffe sig stillinger. Hvad i alverden er det der foregår? Flere og flere sociale kritikere frygter at den elementære ærlighed har lidt et alvorligt knæk.“

Et andet stort tidsskrift har bragt en artikelserie om etik der blandt andet behandlede følgende emner: Skandaløse forretningshandeler, tillidsbrud i offentlige embeder, lovovertrædelser der spænder over hele registeret af menneskelige fejltrin. Af og til indrømmes en fejl, men aldrig de grove — og intet fordømmes som synd.

Artikelserien slutter: „Hvis amerikanerne skal forbedre deres moralske habitus, bliver de sikkert nødt til at revidere deres syn på de ’værdier’ samfundet prøver at forføre dem med — det være sig et højt betalt job, politisk magt, seksuelle tillokkelser, en luksusbolig eller succes i forretningslivet. Den egentlige udfordring ville da bestå i at de måtte ændre deres ønsker så disse kom til at tjene både samfundets og den enkeltes interesser, og finde frem til en samlet etik der kunne styre midlerne samtidig med at de rette resultater blev nået.“

Følgende overskrift har stået at læse i The New York Times: „FBI siger at ud af 106 forsøg på bestikkelse af embedsmænd i hele staten lykkedes det i 105 tilfælde.“ Blev forsøg nummer 106 da afvist af en ærlig mand? Nej, „han syntes bare ikke at beløbet var stort nok“.

Matthew Troy, forhenværende byrådsmedlem og demokratisk leder fra Queens i New York, har i en tale til en universitetsklasse over temaet „Korruption og ærlighed i forvaltningen“ sagt at bestikkelse er udbredt, og at stemmer til den lovgivende forsamling byttes for dommerembeder. „Den normale pris for et dommerembede ved en højesteret i en stat var 75.000 dollars, og stillinger ved lavere retsinstanser kostede 35.000 dollars.“

Romanforfatteren James A. Michener peger på at mange forherliger de økonomiske eventyr hvorved nogle samler sig en millionformue på andres bekostning. Han nævner også kursplejeskandaler og ublu forretningstransaktioner, religiøse magthaveres skandaløse pengegriskhed, politikeres accept af økologiske katastrofer og deres hensynsløshed over for naturparker, samt at landets ledelse sælger våben til en erklæret fjende og bruger pengene til at finansiere en revolution i Mellemamerika. Desuden nævner han problemerne med den skræmmende sygdom AIDS og med terrorismen.

James Michener konkluderer: „Vi vil huske 1980’erne som det hæslige årti, fordi der i disse år dukkede så mange usmagelige ting op til overfladen.“ Alt sammen noget der bunder i at man har smidt de sande værdinormer over bord.

Den forhenværende amerikanske undervisningsminister William J. Bennett har kritiseret at skoleeleverne ikke er blevet undervist i moralspørgsmål og har peget på hvilke problemer dette har resulteret i:

„Omkring fyrre procent af de 14-årige piger vil blive gravide mindst én gang inden de fylder tyve, og over halvdelen af pigerne vil føde deres børn uden for ægteskabet.

Selvmord blandt teenagere slår alle rekorder og er den næsthyppigste dødsårsag blandt teenagere.

De Forenede Stater har de fleste unge narkomaner i de industrialiserede lande i forhold til indbyggertallet.

Kan vore skoler ’løse’ disse problemer? Nej. Kan de hjælpe til med det? Ja. Gør de alt hvad de kan i den retning? Nej.

Hvorfor ikke? Til dels fordi de er tilbageholdende når det gælder en af hovedopgaverne i forbindelse med undervisning, nemlig det at undervise i moralspørgsmål. Som eksempel kan nævnes en artikel der for nylig har citeret flere lærere fra New York-området for at have sagt at de ’med vilje undgår at forsøge at lære eleverne hvad der etisk set er rigtigt eller forkert’.

Artiklen omtaler en såkaldt ’rådgivningstime’ hvor femten gymnasieelever deltog. I løbet af timen nåede eleverne frem til at det havde været tåbeligt af en af deres skolekammerater at aflevere en pung med 1000 dollars hun havde fundet på skolens område.“ Rådgiveren afholdt sig fra at kommentere elevernes konklusion, og sagde: „Hvis jeg har en forudfattet mening om hvad der er rigtigt og hvad der er forkert kan jeg ikke være deres rådgiver.“

Hertil siger William Bennet: „Der var engang hvor en rådgiver gav råd. Han rådgav eleverne om mange ting — blandt andet om hvad der var rigtigt og hvad der var forkert.“

Skole, kirke og hjem har svigtet

Hjemmet er godt på vej til at blive et ørkenland hvad undervisning i værdinormer angår. Familiernes opløsning fremmer heller ikke ligefrem et godt undervisningsklima — de mange familier hvor begge forældre arbejder; skilsmissefamilierne hvor eneforsørgerne er nødt til at arbejde og børnene derfor overlades til barnepiger, til daginstitutioner eller til sig selv og fjernsynet — der ofte gør sig til fortaler for at dyrke sex for sjov og lærer børnene at vold er løsningen på problemerne. Spalteredaktøren Norman Podhoretz har om følgerne skrevet: „Resultatet har været øget kriminalitet; mere alkohol- og stofmisbrug; flere teenagegraviditeter, aborter og kønssygdomme, og en stigning i antallet af unge der lider en voldsom død (mord, trafikulykker, selvmord). Det eneste sted hvor der kan spores en tilbagegang er i forbindelse med de akademiske præstationer.“

Podhoretz siger videre: „To sociologer har fundet overbevisende statistiske vidnesbyrd om noget vi alle kan iagttage ved blot at se os omkring. Der er flere og flere for hvem det at realisere sig selv går forud for alt andet. Der er færre og færre der mener at de behøver at give af sig selv eller ofre deres egen bekvemmelighed for at imødekomme deres børns ønsker og behov. Forbavsende nok mener to tredjedele af alle amerikanske forældre at ’forældre bør føle sig frie til at leve deres eget liv, også selv om det skulle betyde at de kan tilbringe mindre tid sammen med deres børn’.“

Da John D. Garwood var dekan ved Fort Hays State University i Kansas, sagde han følgende om mangelen på sande værdinormer: „Mange af de problemer vi oplever i dag skyldes at man i hjemmene, skolerne og kirkerne har svigtet i forbindelse med at give børnene gode og varige værdinormer. Den kendte engelske historiker Arnold Toynbee har bemærket at der i den vestlige verden i dag forekommer stigende uærlighed, manglende national karakterstyrke, dalende stolthed over håndværksmæssig dygtighed og en katastrofal optagethed af det materielle. Man hengiver sig til et umådeholdent forbrug og lægger vægt på at tilfredsstille selvet. I disse landes livsstil ser han mange af de elementer der førte til det romerske imperiums undergang.“

At de sande værdinormer er kastet over bord har bevirket at verden befinder sig i et sanseløst jag efter at få mere af alting. Materielt velstående men åndeligt fattigt tumler mennesket rundt uden mål og med. Dets eneste redning er at vende tilbage til kilden til sande værdinormer.