De sundhedsfarlige anaboliske steroider

ANABOLISKE STEROIDER! Navnet på disse stoffer leder tanken hen på de pinlige dopingskandaler ved de olympiske lege i 1988 i Seoul. En række håbefulde sportsfolk blev ved den lejlighed diskvalificeret af Den Internationale Olympiske Komité for at have brugt doping. Supersprinteren og guldvinderen i 100-meterløb fik ikke lov at sole sig længe i æren af sin medaljehøst. Efter løbet afslørede prøver at han havde anaboliske steroider i kroppen, hvilket kostede ham hans guldmedalje og hans verdensrekord.

Episoder som denne er dog langtfra usædvanlige i sportsverdenen. Ved de olympiske vinterlege sidste år i Calgary i Canada blev en deltager udelukket fra konkurrencerne efter at være blevet testet og fundet steroidpositiv. Da man i 1987 afholdt det ansete atletikstævne for verdenseliten i Zürich i Schweiz, udeblev halvdelen af de 28 sportsfolk der var indbudt til at deltage i kraftdisciplinerne kuglestød, hammerkast, spydkast og diskoskast efter at have erfaret at der ville blive taget dopingprøver.

Ved de panamerikanske lege i 1983 i Venezuelas hovedstad Caracas blev 15 atleter udelukket efter at have brugt anaboliske steroider. Og ved olympiaden i 1984 blev flere medaljevindere frataget deres medaljer af samme grund.

Sådanne skandaler har ramt stort set alle sportsgrene, deriblandt atletik, bodybuilding, vægtløftning og fodbold. I De Forenede Stater blev for eksempel 20 rugbyspillere fra flere forskellige hold udelukket fra en turnering efter en dopingtest. En rugbyspiller siger om forholdene inden for den professionelle fodboldverden: „På nogle af holdene tager mellem 75 og 90 procent af spillerne anaboliske steroider.“ Tidsskriftet Psychology Today skriver: „Mange af de . . . adspurgte anslog at stort set alle bodybuildere på konkurrenceplan bruger anaboliske steroider.“

Men hormonmisbruget er ikke begrænset til sportseliten. Også mange andre sportsudøvere, selv helt unge, bruger muskelopbyggende stoffer.

Dr. William N. Taylor, medlem af De Forenede Staters olympiske dopingkontrolprogram, har udtalt at brugen af sådanne medikamenter har nået „et epidemisk omfang“. Han tilføjer at anaboliske steroider ud over at blive brugt af sportsfolk, bliver brugt af folk i alle samfundslag lige fra universitetsprofessorer og revisorer til politibetjente og ufaglærte. „Problemet begrænser sig ikke længere til idrætsverdenen,“ siger han. „Det er et samfundsproblem; og misbrugerne leger med et stof der er stærkt som dynamit.“

De kraftigtvirkende steroider med anabolisk virkning er syntetisk afledede udgaver af det mandlige kønshormon testosteron. Man har i årevis anvendt steroidhormoner i lægeligt øjemed, men under nøje opsyn, for at fremskynde forsinket pubertet, genopbygge muskler efter operation eller sygdom, og beskytte blodlegemerne under strålebehandling eller kemoterapi. Ved den slags fysiologiske problemer har anaboliske steroider vist sig at være et effektivt redskab i kyndige lægers hænder.

I 1950’erne begyndte sovjetiske læger og videnskabsmænd imidlertid at pumpe idrætsfolk med det mandlige hormon testosteron for at øge deres muskelkraft og deres atletiske præstationer. Eftersom de sovjetiske konkurrencedeltagere derved opnåede en betydelig fordel frem for deres modstandere, dominerede de i den periode næsten alle idrætsdiscipliner på den internationale sportsarena.

Nationalismen stak så sit hæslige ansigt frem. En amerikansk læge besluttede at indhente russernes forspring på den sportslige valplads ved at fremstille et syntetisk anabolisk steroid som er billigere end testosteron og lettere at producere, og som kunne indtages i pilleform eller ved indsprøjtning. Lægens opfindelse viste sig at være uhyre virkningsfuld. Det var nu muligt at forbedre sportspræstationer ved biokemisk manipulation. Dermed var en uforsonlig sportskrig i gang.

Drømmen om stjerneværdighed

Mange unge der drømmer om en tilværelse som tindrende stjerner på sportshimmelen, véd lige så vel som deres trænere, og måske deres forældre, at blot en ringe forbedring i hurtighed og muskelstyrke kan gøre forskellen mellem middelmådighed og topklasse. I betragtning af de klækkelige præmiebeløb den vordende sportsstjerne kan vinde og den ære en sejr vil kaste over hans idrætsforening, trænere, forældre og ham selv, kan han føle sig stærkt fristet til at tage anaboliske steroider.

Dr. Taylor skriver i tidsskriftet Psychology Today: „Jeg har fået i snesevis af henvendelser fra fædre der ønskede at jeg skulle gøre deres sunde, normale børn større og stærkere ad biokemisk vej. Nogle har endda tilbudt mig femcifrede dollarbeløb.“ En anset idrætsekspert hævder at mange unge sportsfolk indtager anaboliske steroider med både deres forældres og træneres billigelse.

Brugere af disse hormonpræparater indrømmer åbent at de virker efter hensigten. En forhenværende professionel bryder udtaler: „Jeg indtog 15 milligram steroid i pilleform om dagen. I løbet af 30 dage blev jeg næsten 20 procent stærkere. Dette ville normalt kræve seks måneders træning.“ Vægtløftere hævder at de ved brug af syntetiske hormoner kan træne længere tid og med tungere vægte og at den fornødne hviletid bliver forkortet betydeligt.

Også i mange andre lande er bodybuilding blevet en mani. Om Kina hedder det i tidsskriftet Women’s Sports & Fitness for august 1987 at en kondibølge er „ved at skylle ind over landet . . . I alle større byer kan man nu købe blade om bodybuilding.“

Et helt andet sted på kloden, nemlig i Østtyskland, spiller steroidpræparater en stor rolle i idrætsudøvernes tilværelse. The World Street Journal skriver herom: „’Østtyske steroider er de bedste,’ bemærker en californisk betjent. ’Deres idrætsfolk har nemlig ry for at være bedre, større og stærkere.’“

Medaljens bagside

„Man siger at der foregår et vældigt kokainmisbrug,“ bemærker en kendt fysioterapeut som behandler sportsfolk. „Men det er ikke så omfattende som misbruget af anaboliske steroider. Blandt unge er det nærmest epidemisk.“ Overalt i verden springer unge mennesker med på vognen og begynder at lege russisk roulette med deres helbred, blot for at opnå et stærkere og mere veltrimmet legeme.

„Paranoia, hallucinationer, storhedsvanvid eller voldelige tendenser er altid skræmmende,“ siger Psychology Today. „Bodybuildere der benytter anaboliske steroider kan være tilbøjelige til at udvikle sådanne psykotiske og maniske symptomer, viser en undersøgelse fra McLean Hospital i Belmont i Massachusetts.“

Mænd kan desuden blive ramt af testikelatrofi, sterilitet, impotens og begynde at få bryster — til tider i en sådan grad at et kirurgisk indgreb bliver nødvendigt. De kan også blive ramt af leversvulster, nyreskader, slagtilfælde, hjertesygdomme eller personlighedsforandringer så de udvikler voldelige eller selvmorderiske tilbøjeligheder.

Sportspiger der anvender steroider kan blive ofre for en uigenkaldelig maskulinisering i form af øget hårvækst på krop og i ansigt, en dybere stemme, brystformindskelse og uregelmæssig menstruation.

Når man betænker hvor mange helbredsødelæggende bivirkninger der rammer dem der bruger anaboliske steroider for at blive stærke og flotte i en fart, må man uvægerlig spørge sig selv om hvad der vil ske med sådanne når den første sejrsrus har fortaget sig og publikums klapsalver er forstummet. Når de bliver ældre vil de beskæmmet se tilbage på deres ungdom og erkende at de har betalt en kolossal pris for deres narcissistiske forfængelighed og deres ambitioner om at nå til tops inden for sportsverdenen. Er det virkelig prisen værd? Nej, fornuftige unge mennesker vil erkende at det er jag efter vind at satse liv og helbred på at vinde denne verdens menneskers kortvarige bifald og beundring.