Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g89 22/4 s. 11
  • Hvordan der vil blive gjort ende på volden

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Hvordan der vil blive gjort ende på volden
  • Vågn op! – 1989
  • Lignende materiale
  • Virkelig beskyttelse er nær!
    Vågn op! – 1976
  • Hvordan ser Gud på vold?
    Vågn op! – 2002
  • Når vold hører op én gang for alle
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1996
  • Vold
    Vågn op! – 2015
Se mere
Vågn op! – 1989
g89 22/4 s. 11

Hvordan der vil blive gjort ende på volden

SKØNT menneskeheden har haft rigelig tid til at bringe volden under kontrol, er den kun blevet værre. Vi magter åbenbart ikke at løse problemet! Hvordan kan vi da håbe at få afskaffet volden!

Som med alle andre problemer må vi se hen til Skaberen efter løsningen. Og løsningen er Guds rige — en retfærdig, himmelsk regering. Jesus Kristus viede sit liv på jorden til at forkynde for mennesker om denne regering. Det er netop den regering vi beder om med ordene: „Lad dit rige komme. Lad din vilje ske, som i himmelen, således også på jorden.“ — Mattæus 6:9, 10.

Men hvordan vil Guds rige gøre ende på volden? Om vor tid siger Bibelen profetisk: „I de kongers dage vil himmelens Gud oprette et rige som aldrig vil blive ødelagt. Og riget vil . . . knuse og gøre ende på alle disse riger, men selv bestå evindelig.“ (Daniel 2:44) Ja, Guds rige vil fuldstændig fjerne de regeringer der findes på jorden og de samfund de hersker over, sammen med al den vold og kriminalitet der præger dem.

Hvornår vil dette ske? Opfyldelsen af profetierne i Bibelen viser at det vil ske i vor levetid. Hvordan kan vi vide det? Det kan vi fordi Jesu profeti om „tegnet“ der ville markere „afslutningen på tingenes ordning“ nu er ved at få sin opfyldelse. Dette ’tegn’ indbefatter „tiltagende lovløshed“. (Mattæus 24:3-14, 34) Hvilken befrielse når Gud fjerner denne voldsdominerede verden! For at få lov til at opleve de gavnlige virkninger af dette må vi imidlertid være optaget af at gøre Guds vilje nu. — 1 Johannes 2:17.

I en af Bibelens profetier, nedskrevet af profeten Esajas, opfordrer Gud os til at følge hans vejledning og „vandre på hans stier“. Profetien siger at de der gør det „skal smede deres sværd til plovjern . . . og de skal ikke mere lære at føre krig“. (Esajas 2:3, 4) I en anden profeti i Esajas’ bog beskrives resultatet: „Der høres ikke mere om vold i dit land, om at der hærges og nedbrydes inden for dine grænser.“ Hvorfor ikke? Fordi „Jehova skal være varigt lys for dig“. — Esajas 60:18-20.

Allerede nu kan vi glæde os over et vist mål af fred når vi lærer Jehova Guds vilje at kende og underlægger os den, men tænk så på hvordan det vil blive når Guds rige snart befrier jorden for al uretfærdighed. Da vil der ikke længere være nogen grund til at frygte, ingen grund til at være angst for at gå på gaden eller igennem en park efter mørkets frembrud. Det vil ikke længere være nødvendigt at låse dørene eller at bekymre sig om sin sikkerhed. — 2 Peter 3:13.

Kunne du tænke dig at leve i denne nye verden uden vold? Dette kan blive dit sikre fremtidshåb, for det bygger på Skaberens eget, helt igennem pålidelige, ord. Jehovas vidner vil med glæde hjælpe dig til at få indsigt i de skønne fremtidsudsigter Skaberen tilbyder os alle. Hvorfor ikke selv tage initiativ til at finde ud af hvordan det forholder sig? Da vil også du med glæde kunne se frem til at der snart gøres ende på al vold!

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del