Snegle — en plage eller en delikatesse?
AF VÅGN OP!-KORRESPONDENT I PAPUA-NY GUINEA
KLOKKEN er seks om morgenen. Vi er i byen Kavieng i provinsen New Ireland i Papua-Ny Guinea. En mand tager en 5-liters spand, går ud af sit hus og ned i sin køkkenhave. I løbet af ti minutter har han fyldt spanden. Med grøntsager? Nej, med snegle! Sådan gør han hver morgen i et forsøg på at begrænse sneglenes angreb, så han også selv kan få lov at nyde nogle af grøntsagerne.
For år tilbage var der snegle så godt som alle vegne, og de spredte sig hastigt i Papua-Ny Guineas kystområder. Man anslår at der i byen Madang alene har været over en million af disse snegle. De forårsagede megen skade på afgrøder og haver. I Kavieng var de også et mareridt for bilister, navnlig på regnfulde aftener. Det vrimlede bogstavelig talt med dem, så det kunne være både glat og støjende at køre på vejene.
Men hvor kom alle disse snegle fra? Ét er sikkert, de stammer ikke fra Papua-Ny Guinea. Sneglene tilhører nemlig arten Achatina fulica, den afrikanske kæmpesnegl. På de indfødtes sprog, Ny Guinea-pidgin, bliver de kaldt demdems. Sneglene er blevet indført til øerne i det sydlige Stillehav fra Østafrika, via det sydøstlige Asien.
Ifølge de indfødte var det japanske soldater der under den anden verdenskrig bragte snegle til områderne New Britain og New Ireland i Papua-Ny Guinea. Hvorfor? Fordi de allieredes særdeles effektive blokader forhindrede japanernes forsyningsskibe i at nå frem til de japanske besættelsestropper i Papua-Ny Guinea. Sneglene blev da indført for at afhjælpe den akutte mangel på fødevarer.
Det er aldrig lykkedes særlig godt at avle disse spiselige snegle i Japan, fordi klimaet dér er for koldt. Men i Papua-Ny Guinea viste forholdene sig at være så perfekte at hver snegl lagde op til 6000 æg i sin levetid. Inden længe havde de formeret sig i en sådan grad at man i blot en lille have kunne fylde en hel spand med snegle hver dag!
Forsøg på at holde sneglene nede
Skallen fra en demdem kan blive op til 10 centimeter lang — så det er en temmelig stor snegl. Og eftersom de formerer sig så voldsomt kan de anrette betydelige skader på afgrøder og vegetation. Hvad kan man gøre ved dem? Da de først var blevet indført, viste det sig praktisk talt umuligt at udrydde dem. Men de kan holdes nede.
Lokkemad med gift som for eksempel metaldehyd har været anvendt med nogen succes. Man har også forsøgt at indføre kødædende snegle der lever af demdems. Men de store snegle formerer sig så hurtigt at bestanden opretholdes.
Hvad kan man ellers gøre ved sneglene? Hvorfor ikke bruge dem sådan som det var tanken da de oprindelig blev indført på øerne? Hvorfor ikke spise dem?
„Demdems“ som delikatesse
Melanesierne bruger sneglene som hønse- og svinefoder. Det anbefales også at fodre kyllinger med snegle der er blevet afskallet og kogt eller soltørret. Svin lærer selv at knuse skallerne, men sneglene bør koges forinden, da svinene ellers kan få sygdomme fra sneglenes parasitter.
Hvis du ikke synes om at spise snegle rå, kogte eller soltørrede, er der også andre måder at tilberede dem på. Husk at i lande som Schweiz, Frankrig, Spanien, Kina og i mange dele af Afrika bliver snegle betragtet som en delikatesse der ofte serveres på nogle af de bedste restauranter!
I Papua-Ny Guinea blev der for nylig nedsat en demdem-komité med det formål at vise folk hvordan sneglene kan tilberedes og serveres. Komiteen tilbyder endog en opskrift fra ejeren af en af de fineste restauranter i Melbourne i Australien. Så må tiden vise om det vil lykkes at lære folk i Papua-Ny Guinea at det er fint at spise demdems.