En mislyd i musikindustrien?

PRØV at lytte nøje til musikken fra din radio, dine plader eller dit fjernsyn. Er det mon ægte strygeinstrumenter du hører? Er det mon ægte messingblæsere du lytter til?

Den kolossale udvikling inden for musikteknologien betyder efterhånden at de lyde man hører, ikke nødvendigvis kommer fra de instrumenter man regner med. Måske er det i virkeligheden en såkaldt synthesizer man lytter til. Mange musikere betragter synthesizeren som en mislyd i musikindustrien — de føler at den er en trussel mod deres beskæftigelse.

Hvad er en synthesizer?

En synthesizer er et instrument der kan frembringe lyd ad elektronisk vej. Lydens karakter kan ændres og styres af brugeren. Dette sker ofte ved hjælp af et keyboard (klaviatur) hvor tangenterne ligger på samme måde som på et klaver.

Instrumentet kaldes en synthesizer fordi det frembringer lyde ved at syntetisere eller sammensætte forskellige forudprogrammerede lydlige karaktertræk. Nogle synthesizere og elektroniske keyboards giver mulighed for digital sampling. Det vil sige at lyde kan indspilles i keyboardet og gengives i forskellige tonehøjder alt efter hvilken tangent der bliver anslået. Selv om man ikke i egentlig forstand kan sige at disse keyboards syntetiserer lydene, bliver de i denne artikel medregnet som synthesizere.

Som musikinstrument har synthesizere været fremme i mange år. Men især i løbet af 70’erne steg deres popularitet voldsomt, da de blev taget i brug i popmusikken til at frembringe en ny ’sound’ der bød den elektriske guitar konkurrence. Fra blot at have været et usædvanligt instrument der kunne frembringe nogle interessante lydeffekter, kan synthesizeren nu ved hjælp af digitalteknik programmeres til at efterligne klangen i traditionelle musikinstrumenter.

Hvordan er synthesizeren en trussel mod beskæftigelsen?

Forestil dig at du er violinist og lever af at indspille musik til tv, reklamer og lignende. Lad os antage at der til en given indspilning skal bruges tyve strygere.

Producenten, der ønsker at skære ned på udgifterne, kan få nøjagtig samme strygerklang ved at tegne kontrakt med seks violinister og én der spiller på synthesizer. Synthesizeren har på den måde gjort fjorten violinister arbejdsløse. Hvis dette kun sker en sjælden gang, gør det måske ikke så meget. Men hvis det bliver regelen snarere end undtagelsen — og det mener nogle musikere at det allerede er blevet — kan synthesizeren faktisk true selve musikernes eksistensgrundlag.

Kan synthesizeren efterligne traditionelle musikinstrumenters klangfarve nøjagtigt? Mike Comins, der er violinist og talsmand for sammenslutningen Recording Musicians Association, siger: „Vi har ofte gjort grin med den tanke at [dirigenten] Georg Solti skulle gå på scenen i koncertsalen i Chicago, hvor der kun ville være ham selv og en der spiller på synthesizer. Solti ville hæve armene hvorefter denne fyr ville efterligne lyden af Chicago-symfonikerne fuldstændigt . . . Det er en barsk vittighed, for selv om synthesizeren endnu ikke har erstattet et helt symfoniorkester, hverken ved koncerter eller indspilninger, er den i stand til det, og det er skræmmende.“

Orkester i en kasse?

I 1984 indspillede en musiker et album med lyden af et stort „orkester“, som han kaldte for „LSI-filharmonikerne“.a Orkesteret var i virkeligheden en synthesizer. Musikeren havde skønsmæssigt brugt 2000 timer, over en periode på halvandet år, til at programmere en digital synthesizer så den kunne gengive klangen af et orkester. Resultatet var forbløffende. Tidsskriftet Keyboard kaldte det for „en af de mest bemærkelsesværdige præstationer“ og tilføjede: „Tanken om at et enkelt keyboard kan bibringe os den illusion at det er Chicago-symfonikerne der spiller, er ikke helt fjern.“

Betyder denne mulighed for kunstigt at gengive klangen af et orkester at de traditionelle musikinstrumenter snart vil blive overflødige? Nej, ikke ifølge førnævnte musiker. For, som han siger: „Jeg elsker orkesteret . . . Jeg foretrækker stadig den ægte vare!“

Deri er mange musikere enige. Nogle mener at ingen synthesizere kan efterligne andre instrumenters toner og klangfarve så godt at de ligefrem kan erstatte dem. Musikeren Walter Sear udtaler: „For den erfarne musiker lyder den [syntetiserede] trompet ikke som en ægte trompet. . . . Desuden kan man ikke frasere og artikulere på et keyboard som man kan på et blæseinstrument.“ Han frygter imidlertid at folk ikke er så nøjeregnende når de lytter til musik og at de har vænnet sig til elektronisk lyd til trods for dens „mangel på de småfejl der gør akustiske instrumenter så spændende“.

Sandt nok er synthesizeren årsag til en hel del strid i den professionelle musikindustri. Men synthesizerens udbredelse berører ikke kun de professionelle musikere. Den har også betydning for et velkendt musikinstrument som du måske har derhjemme.

Er pianoets dage talte?

Synthesizerens indtog har skabt svære tider for pianoet (klaveret). Pianoforhandlere melder om dalende salg, og flere kendte firmaer der fremstiller pianoer er gået nedenom og hjem. Samtidig er salget af el-orgler steget voldsomt.

Det er dog ikke pianoets klang der er blevet upopulær. Som ejeren af en pianoforretning forklarer: „Der er helt klart efterspørgsel efter pianoklangen, men i 99 ud af 100 tilfælde er kunderne ligeglade med hvordan de får den.“ Mange foretrækker et el-orgel fordi det holder stemningen, er let at flytte og i mange tilfælde er billigere. Ja, faktisk koster mange af den slags synthesizere mindre end halvt så meget som et piano.

Betyder det at synthesizeren snart vil erstatte pianoet fuldstændigt? Nogle tvivler på at det vil gå så vidt. Produktionschefen John Steinway siger: „Intet vil nogen sinde kunne erstatte et ægte piano der er rigtigt stemt. Selv om de [der fremstiller synthesizere] udretter det utroligste på dette felt, tror jeg ikke at de nogen sinde vil kunne give pianisten samme mulighed for kontrol over instrumentet som han eller hun kan opnå ved et piano.“

Ikke desto mindre mærker pianofabrikanterne en tydelig tendens: Salget af pianoer er dalende, og folk foretrækker den elektroniske efterligning. Det kan være et forbigående modefænomen, men det kan også meget vel være, som tidsskriftet Keyboard siger, „at vi står ved begyndelsen til enden for pianoet“.

Gentager historien sig?

Det er ikke et nyt problem. Op gennem historien har de teknologiske fremskridt ført til at mange der har været dygtige til deres arbejde pludselig er blevet arbejdsløse. Og nu er endog nogle professionelle musikere, på grund af synthesizeren, begyndt at kunne ane at deres karriere måske vil ende i arbejdsløshed.

For dem der enten fremstiller synthesizere eller spiller på dem har teknologien åbnet nye døre med tilsyneladende ubegrænsede muligheder. For dem der lever af at spille på traditionelle instrumenter, synes synthesizeren at være en mislyd der kan koste dem deres arbejde.

Næste gang du hører musik i fjernsynet, i radioen eller fra pladespilleren, så lyt nøje efter og lad ikke dine ører bedrage dig. Det kan være at du lytter til en synthesizer.

[Fodnote]

[Tekstcitat på side 14]

„For den erfarne musiker lyder den [syntetiserede] trompet ikke som en ægte trompet . . . Desuden kan man ikke frasere og artikulere på et keyboard som man kan på et blæseinstrument.“