Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g89 22/10 s. 30
  • Fra vore læsere

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Fra vore læsere
  • Vågn op! – 1989
  • Lignende materiale
  • Fra vore læsere
    Vågn op! – 1990
  • Fra vore læsere
    Vågn op! – 1990
  • Fra vore læsere
    Vågn op! – 1989
  • Fra vore læsere
    Vågn op! – 1989
Se mere
Vågn op! – 1989
g89 22/10 s. 30

Fra vore læsere

Dødens købmænd Hvilket vanvid at øde milliarder af kroner på våben, når der hvert år dør 14 millioner børn af sult! (8. juni 1989) Vågn op! gør en glimrende indsats ved at afsløre våbenhandlernes forbrydelser og vise at Skaberen snart vil indføre en ny verden hvor der råder fred og sikkerhed.

C. G. P., Forbundsrepublikken Tyskland

Sundhedsfarlig mad Jeg læste med interesse artiklen „Pas på hvad du spiser!“ i Vågn op! for 22. juni 1989. For snart halvandet år siden var vi en tur i udlandet. Jeg blev noget forbløffet da jeg opdagede at man vaskede det brugte service i varmt sæbevand men ikke skyllede sæben af før det blev tørret. Artiklen nævnte ikke at man skal sørge for at skylle sæben af.

S. B., De Forenede Stater

Det er vigtigt af hensyn til sundheden at man skyller sæben af. Vi er glade for at De nævner det. — RED.

Der er forbavsende mange mennesker der lader fødevarer stå i timevis i stuetemperatur eller som ikke engang vasker hænder før de laver mad. Jeg har besøgt jeres hovedkontor i New York og er hver gang blevet imponeret over hvor pinligt rent der er. Vi burde alle følge det eksempel i vores hjem.

M. B., De Forenede Stater

Den genetiske revolution Jeg studerer hortikultur og er lige blevet færdig som havebrugskandidat. Eksamensspørgsmålet drejede sig om „genetisk manipulation“. I kan nok forstå jeg blev noget overrasket da jeg næste dag så jeres artikel (22. juli 1989) om samme emne. Oplysningerne var up to date og klart fremlagt.

A. L., Frankrig

Imponerende lysshow For ikke længe siden spurgte min datter på fire år mig hvor lyn og torden kommer fra. Jeg gav hende en kort forklaring, men det var hun ikke tilfreds med. Så slog jeg op i nogle bøger om naturvidenskab, men deres forklaring var alt for teknisk. Jeres artikel (22. maj 1989) gav et klart svar på mine spørgsmål. Og fotografierne gjorde stort indtryk på børnene! I adskillige dage derefter skulle deres godnathistorie handle om ’lyn og torden’.

P. G., Forbundsrepublikken Tyskland

Tobak I forstod rigtignok at udmale farerne ved at ryge. (8. juli 1989) Jeg er selv ryger og synes ikke der er noget forkert ved at ryge. Hvorfor skulle det være forkert, hvis man bare gør det på en ansvarlig måde? Som Paulus skrev: ’Jeg vil gerne gøre ét, men kommer til at gøre noget andet’. Jeg tror ikke at man i dette spørgsmål kan klare sig med hvad Bibelen siger.

S. S., Forbundsrepublikken Tyskland

Den medicinske forskning har tydeligt påvist at der ikke er nogen „ansvarlig“ måde at ryge på. Det går ud over de ikkerygere som er tvunget til at indånde den giftige tobaksrøg. Artiklen nævnte derfor Bibelens syn på sagen og gav nogle realistiske og praktiske forslag til hvordan rygere kan gøre sig fri af deres nikotinafhængighed. Set i deres sammenhæng viser de ovenfor citerede ord af apostelen Paulus at man med Guds hjælp kan holde op med at gøre det forkerte. (Romerne 7:21-25) — RED.

Naturglæde Jeg nød virkelig at læse artiklen „Skabt til at finde glæde i naturen“. (22. juni 1989) Nu er jeg blevet klar over at stierne i nationalparkerne er anlagt af hensyn til vores sikkerhed. En dag vil vi kunne færdes overalt uden fare, for vor store Skaber har lovet at omdanne jorden til et smukt og trygt paradis.

M. L., De Forenede Stater

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del