Vi betragter verden
RAPPORT OM VERDENS SUNDHED
Tyve procent af verdens befolkning — omkring én milliard mennesker — har alvorlige helbredsproblemer, hedder det i en rapport fra WHO (Verdenssundhedsorganisationen). De mest alvorlige lidelser er børnesygdomme, luftvejsinfektioner, diarré, seksuelt overførte sygdomme (deriblandt AIDS), tuberkulose, sneglefeber og malaria. Det forlyder at de største helbredsproblemer findes i de afrikanske lande syd for Sahara, hvor 160 millioner lider af AIDS, parasitsygdomme, malaria og andre sygdomme, samt i det sydlige og østlige Asien, hvor 40 procent af befolkningen, omkring 500 millioner, er ramt af sygdomme og underernæring. Mange er fanget i en ond cirkel hvor fattigdom medfører sygdom, som igen fører til øget fattigdom og sygdom. De fattige lande bruger gennemsnitlig under 35 kroner pr. indbygger om året på sygdomsforebyggelse. Ifølge WHO’s generaldirektør, dr. Hiroshi Nakajima, ville man ved blot at bruge 14 kroner mere pr. indbygger kunne vaccinere mod og bekæmpe de fleste sygdomme med medicin.
PAVEN STØTTER NU GALILEI
„Pave Johannes Paul II har erkendt at det var ’uklogt’ af den katolske kirke at fordømme Galilei fordi han påstod at jorden ikke var universets centrum,“ skriver The Christian Century. Kirken fordømte i 1633 Galilei for at fremme det kopernikanske verdensbillede, der går ud fra at solen, og ikke jorden, er universets centrum. Noget sent nedsatte paven endelig, i 1979, en kommission der skulle undersøge sagen. Den fremlagde sin første rapport i 1984 hvori det hed at Galilei uretmæssigt var blevet fordømt som kætter. I en tale i Pisa, Galileis fødeby og det sted hvor han foretog sine berømte tyngdekrafteksperimenter, erkendte paven at hans arbejde havde været „et vigtigt skridt i udviklingen af forskningens metodologi . . . og i retning af at forstå naturens verden“.
BESLUTNINGER PÅ STÅENDE FOD
Træffer man de bedste beslutninger når man står eller når man sidder? Et forsøg foretaget af University of Southern California har vist at „mennesker under pres træffer svære beslutninger cirka 20 procent hurtigere når de står op end når de sidder,“ skriver tidsskriftet American Health. Forsøgspersonerne, som henholdsvis stod eller sad, blev bombarderet med spørgsmål på en edb-skærm. De der stod op klarede sig bedst. Især de der var oppe i årene og som førte en stillesiddende tilværelse øgede deres evne til at træffe beslutninger når de stod op. Dette er ikke overraskende, for hjerterytmen forøges med cirka ti slag i minuttet når man står, hvilket ’stimulerer de hjernecentre som regulerer søvn/vågen-tilstanden’. Det anbefales derfor at mennesker med stillesiddende kontorarbejde i dagens løb regelmæssigt rejser sig op og strækker lemmerne.
AIDS VIA BLODTRANSFUSION
Helt op mod 40 procent af Sovjets AIDS-ofre har pådraget sig viruset gennem inficeret blod, skriver The Toronto Star. Formanden for Sovjets Lægevidenskabelige Akademi, Valentin Pokrovskij, kalder situationen „særdeles alarmerende“ og indrømmer: „Vi har et uacceptabelt højt antal tilfælde hvor AIDS-virus er blevet overført via blod under kirurgiske indgreb.“ I byerne Elista og Volgograd har man sporet årsagen til AIDS-smitten til inficerede kanyler der er blevet benyttet på hospitalerne. Her er mindst 81 børn blevet smittet med viruset.
„GAMMELDAGS“ LANDBRUG BEDST
„Det Nationale Videnskabernes Akademi [i USA] er nået til det resultat at landmænd der kun bruger få eller slet ingen kemikalier til deres afgrøder, kan producere lige så meget som de der bruger sprøjtemidler og kunstgødning,“ skriver The New York Times. „Undersøgelsen, der er foretaget af nogle af de mest fremtrædende forskere [i USA], er måske den største bekræftelse af den succes det har medført at benytte dyrkningsmetoder der bygger på rent biologiske samspil i stedet for på kemikalier.“ Indtil for nylig har landmændene fået at vide at de ville få størst udbytte ved at bruge rigeligt med kunstgødning og sprøjtemidler, hvorimod de mere naturlige dyrkningsmetoder blev anset for mindre givtige. Men efterhånden som insekter og ukrudt er blevet stadig mere modstandsdygtige over for kemikalierne, har man måttet bruge dem i større mængder, hvilket har øget sundhedsfaren. Undersøgelsen viste at når man benytter sig af vekseldrift og et varieret husdyrhold er man ofte i stand til at øge høstudbyttet, nedbringe omkostningerne og skåne miljøet. Metoden er dog mere arbejdskrævende.
EN NY TRUSSEL
„Alt imens USA kæmper med stoffet crack,“ skriver bladet Time, „er der dukket et endnu mere skræmmende stof op, nemlig det såkaldte ’ice’.“ Ligesom med crack er der ikke tale om et nyt stof. Det er en rygelig form for krystalliseret metylamfetamin, der siden 1960’erne er blevet kaldt speed. Ligesom med crack er „ice“ vanedannende, medfører dybe depressioner, paranoia og krampe. Mens rusen fra crack varer under 30 minutter, kan rusen fra „ice“ vare i otte timer eller mere. Stoffet, der allerede udgør det største narkotikaproblem på Hawaii, „vinder nu også i alvorlig grad frem flere steder på det amerikanske fastland,“ skriver Time.
MIKROBØLGEOVNE OG MADLAVNING
Mad der tilberedes i mikrobølgeovne udsættes for koncentrerede mikrobølger der omdanner madens indhold af vandmolekyler til damp, hvorved den hurtigt bliver varmet op. Bedre design og sikkerhedsnormer har mindsket faren for stråleskader. „Alligevel frembyder mikrobølgeovne en fare som ikke findes ved almindelige ovne,“ hedder det i en artikel i The New York Times. Et af de spørgsmål der rejses er om opvarmningen altid er tilstrækkelig til at slå alle de skadelige organismer ihjel der kan findes i fødevarer, såsom trikiner i svinekød og salmonellabakterier i kylling. En del af problemet er at mikrobølgeovne ikke gennemvarmer maden lige meget overalt, hvilket bevirker at maden kun bliver delvis gennemstegt, samt at luften i ovnen måske ikke er tilstrækkelig varm til at dræbe de organismer der befinder sig på madens overflade. Man er også i tvivl om hvorvidt det er sikkert at anvende plastic i ovnene, eftersom noget af det plasticmateriale der bruges til indpakning kan trænge ind i maden, især når plasticen er i direkte kontakt med maden. Det hævdes at de fleste problemer lader sig løse hvis tilberedningsvejledningen nøje følges.
USKADELIG SPRAYDÅSE
En opfinder fra den australske østat Tasmanien har lavet en spraydåse som hverken bruger klorfluorkarboner (CFC) eller hydrokarboner, der begge skader jordens ozonlag. Som drivmiddel bruges kvælstof, et stof der udgør fire femtedele af atmosfæren. Foruden at være lettilgængeligt er omkostningerne i forbindelse med at bruge kvælstof lave, og gassen skader ikke atmosfæren efter brug. Man har tidligere ladet brugen af kvælstof som drivmiddel ude af betragtning eftersom det ville have krævet en bekostelig forstærkning af beholderen hvis den skulle fyldes med en tilstrækkelig mængde af denne gas. Opfinderen har overvundet dette problem ved at bruge en lille gascylinder forbundet med en specialkonstrueret ventil inden i beholderen, skriver avisen The Australian. Opfindelsen har kun én bevægelig del og kan ikke brænde eller eksplodere, og det siges at den opfylder standarden for spraydåser i hele verden. Den forventes at komme på markedet i begyndelsen af næste år.
JORDSKÆLVSSYNDROM
Jordskælv fremkalder stress hos både mennesker og dyr. Sidste sommer, da tusindvis af større og mindre jordskælv rystede byen Itō i Japan, begyndte mange at klage over maveproblemer, diarré og især søvnløshed. Lægerne var „tilbageholdende med at ordinere patienterne en fuld dosis beroligende medicin, af frygt for at de ikke ville vågne i tilfælde af en ny række jordskælv,“ forklarer bladet The Daily Yomiuri. Byens dyrehospitaler rapporterede at de lokale kæledyr også led af et jordskælvssyndrom: tør pels, hårtab, kløe, opkastninger, manglende appetit, dvaskhed og feber — alt sammen stress-symptomer.
OPGØRELSE OVER VERDENS VILDMARKER
Hvor stor en del af verden er stadig vildmark og relativt uberørt af mennesker? Rundt regnet en tredjedel af planetens landareal — 48,07 millioner kvadratkilometer — siger miljøpolitik-analytikeren J. Michael McCloskey og geografen Heather Spalding, efter at have forsket i 18 måneder i spørgsmålet. I deres studium af luftfotografiske kort „udelod de områder der viste veje, bebyggelser, lufthavne, jernbaner, rørledninger, højspændingsledninger, dæmninger, bassiner og oliekilder,“ siger Science News. Desuden „medregnede de ikke landområder der var mindre end 4000 hektarer“. Øverst på listen over vildmarker står Antarktis. Derefter kommer Nordamerika (37,5 procent); Sovjetunionen (33,6 procent); Australasien, der også omfatter de sydvestlige Stillehavsøer (27,9 procent); Afrika (27,5 procent); Sydamerika (20,8 procent); Asien (13,6 procent) og Europa (2,8 procent). Under 20 procent af verdens vildmarker er juridisk beskyttede mod udnyttelse.