Passionsspillene i Oberammergau — Holder de sig til Bibelen?
Af Vågn op!-korrespondent i Forbundsrepublikken Tyskland
OBERAMMERGAU er en smuk lille bjergby i Bayern. Mange af dens indbyggere har i den seneste tid ladet deres hår og skæg stå fordi de i år skal medvirke i et skuespil. Herved viderefører de en tradition som stammer fra noget deres forfædre gjorde helt tilbage i 1633.
Dengang truede pesten byen, og indbyggerne svor at hvis de blev skånet ville de fremover regelmæssigt opføre et såkaldt passionsspil, en dramatisk fremstilling af Kristi lidelseshistorie. I den katolske kirke var dette allerede en århundredgammel tradition.
Passionsspillet i Oberammergau blev uropført i 1634. Da 350-årsjubilæet blev fejret i 1984, tiltrak forestillingerne hele 443.000 tilskuere, som strømmede til fra hele verden. I år vil spillet blive opført i perioden fra maj til september.
I landsbyens gader er der et utal af hoteller, restauranter og butikker som sælger souvenirs og træskærerarbejder. Faktisk er spillet eksistensgrundlag for mange af byens borgere.
Hvorfor kommer alle disse mennesker? „For mig er det ikke bare teater,“ svarer en gæst. „Det er en gudstjeneste.“ Mange andre synes det samme, selv om det er den lokale kommune — og ikke kirken — der står for opsætningen.
Spil for galleriet?
Det var to præster der skabte den nyere version af passionsspillet. Den ene skrev manuskriptet til det i 1810, den anden reviderede det et halvt århundrede senere. Manuskriptet har de tyske biskoppers blå stempel, og nogle hævder at det „nøje følger evangelieberetningerne“.
I årenes løb er mange iscenesættere imidlertid gået på kompromis med evangelieberetningerne for at undgå at støde anderledestroende, deriblandt jøderne. Til en vis grad er indholdet i skuespillet altså dikteret af hvad publikum forlanger. For eksempel har man udeladt nogle passager i det gamle manuskript som afslører de jødiske lederes had mod Jesus, herunder Mattæus 21:43, hvor Jesus siger til dem: „Guds rige vil blive taget fra jer og givet til en nation der frembringer dets frugter.“
På grund af denne kompromisholdning er også Guds navn, Jehova, blevet lempet ud, selv om manuskriptet indeholder følgende ord som Jesus henvendte til Gud: „Jeg har gjort dit navn kendt for de mennesker du gav mig.“ (Johannes 17:6) I manuskriptet fra 1960 hed det for eksempel at Isak blev ofret „som følge af Jehovas vilje“, men i manuskriptet fra 1984 står der i stedet: „Som følge af Herrens vilje.“
Ikke tro mod evangelierne
I passionsspillet genoplives de begivenheder der udspandt sig i forbindelse med Jesu arrestation, domfældelse og henrettelse, om end man pynter noget på den bibelske beretning. Der er endda scener af begivenheder skildret i den apokryfe Tobits bog, som slet ikke hører med til Guds inspirerede ord. (2 Timoteus 3:16) Og gentagne gange tales der fejlagtigt om „das Ostern“ (den kristne påske) i stedet for om „das Passah“ (den jødiske påske).
Desuden skildres Judas Iskariot som en vendekåbe der blot besnakkes af Jesu fjender til at forråde sin Mester. I virkeligheden var det Judas selv der, af lutter pengegriskhed, tog initiativet og gik til de øverste præster. (Mattæus 26:14-16; jævnfør Johannes 12:4-6.) I passionsspillene i Oberammergau er Judas desuden til stede ved det sidste aftensmåltid. En sammenligning mellem Johannes 13:21-30 og Mattæus 26:20-29 viser imidlertid at Judas må have forladt værelset før Jesus indstiftede Herrens aftensmåltid. Det lyder også mest rimeligt, for Jesus ville næppe have indstiftet ’en pagt om et rige’ med en forræder. — Lukas 22:29.
’Sammenkog’ af sand og falsk lære
Hvis man er godt kendt med Bibelen kan man skelne hvornår stykket er i overensstemmelse med Skrifterne og hvornår det ikke er. Et eksempel på det første er replikken: ’Når det nydes værdigt / frelser den nye pagts hellige brød sjælen fra døden.’ Dette er i harmoni med Bibelens lære om at sjælen dør. Hvis én ’uværdigt’ nyder gavn af Jesu offer, vil hans sjæl selvfølgelig ikke blive ’frelst’ fra døden. — Ezekiel 18:20.
Derimod får man det rette indtryk af Jesu identitet, for efter sin opstandelse siger han til Maria Magdalene: „Jeg stiger op . . . til min Gud og jeres Gud.“ (Johannes 20:17) Heraf fremgår det klart at Jesus ikke var Gud, sådan som det påstås i kristenhedens treenighedslære. Dér hvor manuskriptet holder sig til Bibelen modsiger det altså kirkernes dogmer.
I skuespillet får man også det rigtige billede af Guds rige. Filip siger til Jesus: „Grundfæst Guds rige i hele verden,“ hvortil Jesus svarer: „Det du ønsker, skal ske når tiden er inde.“ Jesus tilføjer senere: „Jeg skal ikke mere drikke af vintræets frugt før Guds rige kommer.“ Og Tomas spørger: „Vil hver få tildelt sit eget område?“ Af disse replikskifter fremgår det at Guds rige er en regering som vil herske over jorden, og ikke blot det evige liv eller noget inden i os selv, sådan som mange tror. — Se Daniel 2:44; 7:13, 14; Lukas 22:18; Åbenbaringen 5:10.
I en af afslutningsscenerne følger man jødernes øverste råd i deres forgæves forsøg på at få Jesu legeme „kastet i graven for de kriminelle“. Denne formulering er interessant. Forbrydere som jøderne regnede for uværdige til at blive lagt i en grav hvor Gud ville mindes dem, blev nemlig kastet i Hinnoms Dal (Gehenna), hvor affald blev brændt i en evig ild. I Bibelen bruger Jesus dette sted nær Jerusalem som et symbol på fuldstændig tilintetgørelse, uden noget håb om opstandelse fra de døde. — Mattæus 18:8, 9.
Det var først efter frafaldet fra den sande kristendom at Gehenna blev forbundet med det hedenske helvedesbegreb. Denne ubibelske lære har listet sig ind i Oberammergau-spillet dér hvor der siges: „Lad alle ånder opstå fra helvede,“ og hvor Herren siger: „Jeg vil jage Satan ned i helvede.“ Som det ses, spiller Bibelens lære altså ikke en central rolle i stykket.
Fremmer ikke forståelsen af Bibelen
Fra maj til september vil Oberammergaus borgere spille de 1700 roller i det seks timer lange drama. De vil agere jøder, romerske soldater, Jesus, Judas og apostlene, og opføre forestillingen omtrent hundrede gange under åben himmel i al slags vejr.
Passionsspillene vil endnu en gang trække hundredtusinder af mennesker til. Men vil de besøgende blive tilskyndet til at tage imod den opstandne Kristus og imod Guds rige som den eneste løsning på menneskehedens problemer? Nej, for Guds rige omtales kun i vage vendinger. Og selv om Djævelen to gange omtales som hersker, eller „fyrste“, over denne verden, lader stykket det stå hen i det uvisse hvilken skæbne der venter ham. Skuespillet går altså let hen over Bibelens vigtigste lærepunkter og modsiger tilmed flere af dem.
Bibelen viser at Jesus Kristus snart vil befri menneskeheden fra Satan og hans indflydelse, som er roden til alt ondt. Også alle de onde på jorden vil blive fjernet. Derefter vil Guds himmelske rige begynde sit tusindårige styre over jorden. (Åbenbaringen 20:4, 6) Under dette styre vil jorden blive forvandlet til et paradis hvor lydige mennesker kan leve evigt i fuldkommen sundhed og lykke. — Salme 37:10, 11, 29; Romerne 16:20.
[Ramme på side 16]
Hvorfra stammer passionsspillene?
Opslagsværket The World Book Encyclopedia skriver følgende om passionsspil:
„Et passionsspil er et drama om en guds død og opstandelse. De gamle ægyptere opførte passionsspil til ære for guden Osiris. De gamle grækere gjorde det samme for guden Dionysos.“
Gemeinde Oberammergau, Haag
[Kildeangivelser på side 16]
Gemeinde Oberammergau, Haag