Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w78 15/7 s. 7
  • Nyheder på nært hold

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Nyheder på nært hold
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1978
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Teologer torpederer treenighedslæren
  • Omgåelse af sandheden
  • Opførsel og TV-vold
  • Fængselsproblemet — hvad er løsningen?
    Vågn op! – 1977
  • Passionsspillene i Oberammergau — Holder de sig til Bibelen?
    Vågn op! – 1990
  • Forkyndte Jesus og hans disciple treenighedslæren?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1991
  • Kan fængselsstraffe afskaffe kriminalitet?
    Vågn op! – 1979
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1978
w78 15/7 s. 7

Nyheder på nært hold

Teologer torpederer treenighedslæren

● En højst kontroversiel bog som er blevet udgivet i Storbritannien drager en af kirkens traditionelle læresætninger i tvivl, nemlig læren om at Jesus er Gud. Bogen hedder The Myth of God Incarnate (Myten om Gud i menneskeskikkelse), og dens forfattere, syv kendte britiske teologer, hævder at Jesus ikke var Gud i menneskeskikkelse men „et menneske der var godkendt af Gud“ til at udføre en bestemt opgave.

„Der er egentlig ikke noget nyt ved bogens centrale temaer,“ siger John Hick, der er professor i teologi ved Birmingham universitet og har redigeret bogen. „At den historiske Jesus ikke fremstiller sig selv som Gud i menneskeskikkelse accepteres af alle [teologer] . . . Kristne lægfolk i dag er ikke fuldt ud klar over dette.“ Jesus, siger Hick, „fremholdt ikke læren om en treenighed“. I et af bogens afsnit fremholder Frances Young, der forelæser ved Birmingham universitet, den tanke at læren om Kristi inkarnation vandt indpas i oldkirken ved en sammensmeltning af hedenske og jødiske traditioner.

Selv om teologerne bag denne bog ikke fremstiller Jesus Kristus sådan som Bibelen gør, nemlig som „Guds søn“, har de rettet opmærksomheden mod at treenighedslæren, som kristenhedens kirkesamfund forkynder, er falsk. Jesus hævdede aldrig selv at han var Gud, men sagde: „Faderen er større end jeg.“ — Luk. 1:35; Joh. 14:28. Se også Johannes 20:17.

Omgåelse af sandheden

● Hvert tiende år opføres det kendte passionsspil i Oberammergau i Vesttyskland. Men efter at Det andet Vatikankoncil fordømte antisemitismen, er manuskriptet til skuespillet blevet nøje gennemgået. Byen har vedtaget at bruge et beløb på over to millioner kroner til indstudering af en ny opførelse af skuespillet i en revideret udgave, hvor skylden for Jesu død lægges på de romerske soldater i stedet for på jødernes religiøse ledere, der ifølge Bibelen var de ansvarlige. — Apg. 3:12-15.

Alle var ikke lige begejstrede for den reviderede udgave, og 820 af byens 4800 indbyggere underskrev en protest mod forandringerne. Hvorfor? Var det af hensyn til sandheden? Nej, det var tydeligvis i første række et spørgsmål om penge; de protesterende var bange for at forandringerne skulle bringe byens indtægter af skuespillet i fare. (De 93 opførelser i 1970 gav byen en nettofortjeneste på omkring 44 millioner kroner.)

Men uanset om bystyret godkender den nye udgave eller ej, er det nok så ironisk at der i et skuespil som har til hensigt at fremstille Jesu død, bliver vist en sådan foragt for sandheden — navnlig i betragtning af at Jesus på sin dødsdag sagde til Pilatus: „Dertil er jeg født, og dertil er jeg kommet til verden, at jeg skal vidne om sandheden.“ (Joh. 18:37) Antisemitisme er naturligvis forkert, men man opnår ikke noget ved at prøve at forandre historiske kendsgerninger.

Opførsel og TV-vold

● Påvirkes opvoksende drenge af det hvis de ofte ser brutalitet i fjernsynet? Ja, det mener den britiske psykolog William Belson. Ved en konference der blev holdt sidste år af Det britiske Selskab til Videnskabens Fremme berettede han om en seksårig undersøgelse omfattende 1565 drenge mellem 13 og 16 år som i de foregående 13 år havde set vold i fjernsynet. Det viste sig at for drenge som ofte så brutalitet, var sandsynligheden for at de ville gribe til vold omkring 50 procent større end for dem der ikke regelmæssigt så programmer af den slags.

Dr. Belson indskærpede: „Alle forældre bør nu være mere opmærksomme på at udvise dømmekraft når de afgør hvilke programmer deres børn skal have lov til at se.“ Han tilføjede at de voksne bør forbyde børnene at se udsendelser som de oprigtigt anser for at være skadelige for dem.

Hvad et barn ser og hører, vil påvirke dets opførsel. Men er det nok at man bare for fremtiden passer på hvad børnene ser af vold i fjernsynet? Nej, forældrene bør også modvirke eventuelle skader som børnene tidligere har været udsat for. Profeten Moses sagde meget passende til Guds folk i fortiden: „I skal lægge eder disse mine ord på hjerte og sinde . . . I skal lære eders børn dem, idet I taler om dem, både når du sidder i dit hus, og når du vandrer på vejen, både når du lægger dig, og når du står op.“ — 5 Mos. 11:18, 19.

Ja, det er nødvendigt at give børnene en god åndelig undervisning. Forældrene gør vel i både at overvåge hvad deres børn ser i fjernsynet og at erstatte noget af det med læsning og drøftelse af Bibelen.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del