Den elektroniske chef ser dig
„DET sker oftere og oftere at maskiner overvåger de ansatte,“ rapporterer Technology Review. „Man overvåger i meget større omfang, og overvågningen er blevet udvidet fra samlebåndene til kontorerne.“
I en undersøgelse fra 1987, foretaget af Kongressens Kontor til Vurdering af Teknologi (USA), blev det afsløret at mellem fire og seks millioner amerikanske kontorfolk uafbrudt overvåges af en vagthund i form af en datamat.
Datastyrede overvågningssystemer bliver hovedsagelig anvendt af banker, offentlige institutioner og værker, af forsikrings-, telefon-, og luftfartsselskaber, og inden for hotelbranchen. Sådanne steder arbejder de ansatte under skarp kontrol af en elektronisk „chef“ — et overvågningssystem der er konstrueret til at holde øje med hvad de laver på arbejdspladsen og hvor hurtigt de arbejder.
En elektronisk „chef“ lukker aldrig et øje. Gennem et netværk af kabler, videoskærme og skjulte mikrofoner kan en datamat holde øje med i hundredvis af ansatte samtidig, og give ledelsen nøjagtige oplysninger om hvad den enkelte laver på et hvilket som helst tidspunkt af arbejdsdagen. Med den tiltagende datastyrede overvågning er det forståeligt hvis flere og flere ansatte nærer mistanke om at der bliver holdt øje med dem.
Hvordan betragter ansatte og virksomhedsledere denne nye „chef“? Og hvordan har den datastyrede overvågning påvirket arbejdsmiljøet?
Hvad kan de?
Datamater kan automatisk måle den tid det tager at besvare et telefonopkald eller taste et beløb ind på et kasseapparat. Ved et tryk på en knap kan en overordnet der befinder sig et andet sted, checke en tasteoperatørs hastighed eller tælle de fejl en kontorist har lavet en given dag.
Nogle overvågningssystemer sætter arbejdsgiveren i stand til at registrere „ineffektiv arbejdstid“, det vil sige den tid en ansat er væk fra sit skrivebord for at gå på toilettet eller for at tage en pause. Andre systemer sætter lederen i stand til at lytte med på samtaler ved de ansattes arbejdssteder. De kan høre alt hvad du og din sidemand siger.
Bladet Technology Review omtaler et firma som har installeret datamater i dets lastvognspark, således at lastbilchaufførernes fart, antal gearskift og tomgangstid bliver registreret. Datamaten afslører endog hvor længe en chauffør holder stille for at spise frokost eller holde kaffepause!
Hvorfor nogle bruger dem
Nogle taler varmt for anvendelsen af datamater til den slags overvågning. De hævder at det hjælper arbejdsgiverne til at vurdere en arbejders indsats mere nøjagtigt og objektivt end en menneskelig leder, der for eksempel kan ligge under for egne fordomme.
„Datamaten kan skære lige igennem,“ skriver Vico E. Henriques, der er formand for Computer and Business Equipment Manufacturers Association (amerikansk arbejdsgiverforening på datamatområdet). „Den behandler alle lige, uanset køn, race, religion, fysiske handicap, erfaringer fra tidligere job eller andre faktorer der kunne blive skyld i at ledelsen blev sagsøgt for diskrimination.“
Det hævdes endvidere at når man lader datamaskiner overvåge hvad hver enkelt yder, vil der være mindre risiko for at arbejdere med særlige evner bliver overset af deres overordnede. „Den automatiske registrering kan for eksempel gøre det lettere for et firma at udpege de højest ydende blandt de ansatte og belønne dem derefter,“ skriver Vico E. Henriques i bladet Management World.
Mens datastyret overvågning kan være et effektivt lederredskab, indrømmer Henriques at det også kan bruges „tankeløst, ja endog uforsvarligt“. Hvordan det?
En ubønhørlig „chef“
„Datastyret overvågning giver øget stress på arbejdspladsen, mindsker glæden ved arbejdet og undergraver i sidste ende ledelsens eget mål, som er øget produktivitet,“ hævder Karen Nussbaum og Virginia duRivage i bladet Business and Society Review. Mange ansatte har klaget over at datastyret overvågning påfører dem et alt for stort pres. Den elektroniske „chef“ får en stab af udkørte arbejdere, siger de.
Nogle firmaer har benyttet datateknologi for at øge produktionshastigheden, hvorved de ansatte tvinges til at forcere tempoet for at holde trit med deres maskiner. Andre steder overvåges de ansatte så nøje at det har skabt en atmosfære af forfølgelsesvanvid. Bladet Time har omtalt et luftfartsselskab på vestkysten af USA som bruger datamater til at overvåge nøjagtig hvor mange sekunder dets 400 medarbejdere, der tager mod pladsbestilling, bruger på hvert telefonopkald og hvor lang tid der går imellem opkaldene. De ansatte får minuspoint hvis deres ekspeditioner gentagne gange har oversteget 109 sekunder eller hvis de bruger mere end 12 minutter om dagen på toiletbesøg ud over den tid der er sat af til frokost- og kaffepauser. Hvis man på et år har fået 37 minuspoint kan det betyde at man bliver fyret.
Systemer som disse skaber et fjendtligt forhold mellem de ansatte og ledelsen, hævder kritikerne, og får arbejderne til at føle det som om ledelsen står på lur, klar til at falde over dem ved blot den mindste ændring i arbejdstempoet.
Derudover kan en ’robotchef’ ødelægge det menneskelige forhold mellem ansatte og ledelse. De ansatte vil begynde at føle at de arbejder for at tilfredsstille en maskine — næppe en misundelsesværdig oplevelse. I stedet for at øge produktionen, kan datastyret overvågning i virkeligheden mindske den ved at ødelægge den ansattes initiativ og arbejdsmoral.
„Maskiner kan ikke motivere de ansatte, de kan ikke forstå deres problemer og de kan ikke fremelske loyalitet over for firmaet,“ hævder Nussbaum og duRivage.
Kan man leve med en sådan „chef“?
Eftersom verden i al almindelighed ikke drives af kærlighed, har hverken de ansatte eller arbejdsgiveren altid modpartens interesser for øje. Derfor er den elektroniske „chef“ blevet en realitet. Imidlertid er ansatte og arbejdsgivere enige om at man kan gøre meget for at den datastyrede overvågning bliver mere hensigtsmæssig og mindre stressfremkaldende.
Eksempelvis kan ledere i forvejen oplyse de ansatte om at de bliver overvåget, for at de ikke skal føle sig udspioneret. Nogle ledere anbefaler at de ansatte får fri adgang til alle de oplysninger der bliver indsamlet om dem.
Henriques mener at „den periode hvor de ansatte bliver overvåget bør være af rimelig længde og at man bør tage hensyn til almindelige humørsvingninger“. I overensstemmelse med dette har nogle arbejdsgivere fundet det bedst at overvåge en arbejders indsats over en længere periode, så både de gode og de dårlige dage kan blive regnet med over en periode på nogle uger eller måneder.
Man kan desuden mindske stressniveauet ved at lade de ansatte selv medvirke til at fastsætte realistiske normer for deres indsats, i stedet for at lade en datamat diktere hvor hurtigt et arbejde bør gøres. „Nogle firmaer har bedt de ansatte om at hjælpe med at fastsætte adfærdsnormer på arbejdspladsen, for derved at mindske behovet for overvågning,“ siger Technology Review.
Interessant nok taler Bibelen om at arbejde „er Guds gave“ og at „hvert menneske bør spise og drikke og nyde godt af al sin møje“. Og den tilføjer: ’Der er ikke noget bedre end at mennesket fryder sig over de ting det udretter, for det er dets del.’ (Prædikeren 3:13, 22) Der er således al mulig grund til at nære tillid til at der i Guds nye verden ikke vil være plads til overvågningssystemer som den elektroniske „chef“ der ødelægger arbejdsglæden.
Men indtil da kan det være skræmmende dag efter dag at skulle stå til regnskab over for en elektronisk „chef“. En positiv indstilling kan imidlertid hjælpe dig til at klare presset. En telefonist sagde at han klarede det pres det var at arbejde under elektronisk overvågning, ved at have „et vist mål af ukuelighed og humoristisk sans“. Hvis du er nødt til at arbejde under en sådan ubarmhjertig „chef“, så vær positiv og fleksibel. Forsøg at få det bedste forhold til den „chef“ der altid ser dig.