Tag ikke fejl af hyænen

Kun få dyr har et så dårligt ry som hyænen. Og det må indrømmes at den ikke hører til de mest charmerende skabninger. Hyænens lysende øjne, hængende bagparti og utilnærmelige væsen gør at mange betragter den som et tarveligt og skurkagtigt dyr. Hertil kommer at hyænen ler, kagler og hviner, hvilket minder om en sindssygs latter. Dens uhyggelige hyl gennemtrænger ofte den stille afrikanske nat. Disse karaktertræk får dig måske allerede til at gyse!

Men hyænerne har fået mere negativ omtale end de fortjener. Lad os derfor rette nogle af misforståelserne. For det første betragtes hyænen ofte som en slags hund, hvilket den på ingen måde er. Den er en særskilt art, og dens lighed med en hund er kun overfladisk.

Almindeligvis opfattes hyænen også som et krysteragtigt eller fejt dyr. Men en kryster ville næppe være en dygtig jæger. Jæger? Ja, hyæner er ikke kun ådselædere. De har et usædvanlig kraftigt skulderparti og de stærkeste kæber af alle de afrikanske kødædere — hvilket gør dem til så dygtige jægere at de endog kan nedlægge en bøffel. Hyænerne hører faktisk til de største rovdyr i Afrika.

Når forfatteren Chris McBride har studeret kødæderne i det sydlige Afrika, har han ofte set hyæner jage hunløver væk fra det bytte som disse var i gang med at æde. Kun hanløven kan modstå det voldsomme angreb fra en flok hyæner. Hvis hyænen virkelig var fej, ville den da angribe en så frygtindgydende fjende? Næppe.

Hvorfor ler den?

Hyænens afsindige latter eller kaglen lyder måske lidt uhyggelig. Men den prøver udelukkende at komme i kontakt med de øvrige medlemmer af klanen. „Hver plettet hyæne har sit eget hyl som kan genkendes af andre hyæner,“ siger den sydafrikanske ekspert dr. G. Mills. På den måde kan vidt spredte medlemmer af klanen lade hinanden vide hvor de er, så de hurtigt kan samle sig hvis det bliver nødvendigt. For eksempel hvis de skal forsvare deres territorium eller der skal kaldes til ædegilde. Deres begejstring over at have nedlagt et bytte eller opdaget et ådsel kommer til udtryk i denne skingrende kaglen.

Men ikke alle hyæner ler. Den brune hyæne, fra det sydlige Afrika, er mere stilfærdig og mindre end den almindelige, plettede hyæne, og den foretrækker at jage alene i stedet for i flok. Den meddeler sig især til andre ved hjælp af dufte.

Den brune hyæne overfører sin egen særlige duft til græsstængler, buske eller sten ved at afsondre et sekret fra nogle specielle punge ved endetarmen. Hyænens lugtesans er så skarp at den tilsyneladende kan lugte sig frem til køn, rang, ja, selv hvilket individ i klanen der er tale om.

Ser du med afsky på hyænen? Det skal indrømmes at den ikke er tiltalende, og man har ikke ligefrem lyst til at omfavne den. Men dyr er forskellige. Mange skabninger gør indtryk på os på grund af deres kraft og dygtighed. Set i det lys er der meget ved hyænen som kan fascinere os.