Nyt om sundhed

Menneskets immunforsvar Vi bliver konstant angrebet af millioner af mikroorganismer som forsøger at trænge ind i vores varme, fugtige krop. Men hvis det lykkes dem at trænge ind, bliver de angrebet af et utrolig kompliceret immunforsvar, som består af milliarder af højt specialiserede celler der styres af en lang række proteiner. Tidsskriftet Time skriver: „Immunforsvaret kan bedst sammenlignes med det mest komplicerede af alle organerne, nemlig hjernen.“ Derefter citerer bladet immunologen William Paul: „Immunforsvaret har en fænomenal evne til at behandle information, til at lære og huske, til at frembringe, opbevare og anvende information.“ Dr. Stephen Sherwin tilføjer: „Det er et utroligt system. Det identificerer molekyler som aldrig før har været i kroppen. Det kan skelne mellem dem der hører til og dem der ikke gør.“ Og hvis ikke de hører til, er det ensbetydende med krig — total krig.

Forfinede kulhydrater Måltider eller snacks bestående af simple, forfinede kulhydrater, som for eksempel sukker, kan gøre én søvnig og energiforladt på trods af at de får blodets indhold af druesukker til at stige. Forsøg har vist at koncentrations- og ydeevnen mindskes efter indtagelse af sådanne måltider. Mange overvægtige spiser for mange forfinede kulhydrater i form af søde sager eller i brød og pasta. Årsagen til at rygere ofte tager på i vægt når de holder op med at ryge, er at de tilfredsstiller kulhydratbehovet ved at begynde at spise flere søde, forfinede kulhydrater.

Farlig overvægt Selv lettere overvægt gør midaldrende og yngre kvinder mere udsatte for at få hjertesygdomme. Dette viser resultaterne fra nogle undersøgelser man gennem otte år har foretaget blandt 116.000 sygeplejersker i alderen fra 30 til 55 år. Fedme er skyld i 70 procent af alle hjertesygdomme hos stærkt overvægtige kvinder og 40 procent hos knap så overvægtige. I en artikel i The New York Times siges der: „Tidligere undersøgelser blandt mænd har vist at middelsvær overvægt øger risikoen for hjertesygdomme. Men det er første gang at man har påvist risikoen ved selv lettere overvægt hos midaldrende kvinder, udtaler dr. Charles H. Hennekens, der er epidemiolog ved Brigham and Women’s Hospital i Boston og som er en af foregangsmændene til undersøgelserne. Han tilføjer at resultaterne viser at ’fedme i lighed med cigaretrygning og svær alkoholisme er en af hovedårsagerne til forhøjet sygelighed og dødelighed i De Forenede Stater’.“

Vuggedød og rygning Efter tre års forskning har to læger i Sverige påvist en nær sammenhæng mellem rygning og vuggedød — de pludselige og uforklarlige dødsfald blandt spædbørn i alderen fra én til seks måneder. Dr. Bengt Haglund og dr. Sven Cnattingius har indsamlet oplysninger om 280.000 levendefødte børn i Sverige, og i denne gruppe var der 190 tilfælde af vuggedød, hvoraf 50 ifølge lægerne skyldes at moderen røg. Blandt mødre der røg moderat — én til ni cigaretter daglig — under graviditeten, var risikoen for at miste barnet på grund af vuggedød dobbelt så stor som blandt mødre der ikke røg. Blandt storrygere — der røg ti eller flere cigaretter daglig — var risikoen tre gange så stor. Dr. Haglund siger: „Set ud fra et forebyggende synspunkt er rygning den største enkeltårsag til vuggedød.“ Han nævner dog at også andre socioøkonomiske faktorer kan spille ind, blandt andet moderens alder og samfundslag, og spørgsmålet om hvorvidt faderen bor hos moderen og barnet. I The New York Times kunne man læse følgende kommentar: „Undersøgelsen viser at der er færre tilfælde af vuggedød i de skandinaviske lande end i andre industrilande, som for eksempel De Forenede Stater.“