Vi betragter verden
MØRKE UDSIGTER
„Vi lever stadig i en farlig verden,“ fastslår The Economist. „Den kolde krigs afslutning og den nye afspænding mellem Øst og Vest har fristet mange til at tro at fred og fordragelighed nu hører til dagens orden. Men det er ikke tilfældet. Selv om verden er sluppet af med én væsentlig kilde til international spænding, er der stadig mange tilbage. Hverken had, intolerance, aggression eller ideologiske sammenstød hørte op i det urolige år 1989. . . . På nogle punkter medførte 1989 måske endda at verden, eller dele af den, blev farligere.“ Hvordan? Jo, for „når supermagternes indflydelse mindskes, bliver de enkelte regionale magters optræden mere uforudsigelig,“ skriver The Economist. „Og hidtil passive folk vil måske nu føle sig tilskyndet til handling af det eksempel der blev sat af dem som vandt deres frihed i 1989.“ Mange af stridspunkterne — grænsestridigheder, religiøse og etniske modsætningsforhold, gammel indgroet fjendtlighed, ideologiske og principielle konflikter — går igen overalt i verden. Og visse mindre nationer har eller arbejder på at anskaffe sig atomvåben og kemiske våben, hvilket øger „sandsynligheden for at talen om krig en dag vil blive til barsk virkelighed“.
ASTROLOGIEN I FREMMARCH
„Omtrent hver anden indbygger [i Frankrig] — både blandt mænd og kvinder, erhvervsledere og arbejdere — tror på det overnaturlige. Det er faktisk en hel religion som lever højt på et stadigt voksende marked,“ hedder det i det franske blad L’Express i en artikel om franskmændenes interesse for det overnaturlige, herunder astrologi, magi, telepati og spiritisme. Der er over 40.000 professionelle astrologer i Frankrig, og de har 10 til 12 millioner klienter. Selv store, veletablerede firmaer engagerer astrologer til at tegne „personlighedsprofiler“ for at afgøre om en eventuel kommende direktør eller chef er egnet til stillingen, og om hans „astralhoroskop“ passer til det øvrige personales.
ALKOHOLISMENS HØJE PRIS
Ifølge det brasilianske dagblad O Globo var Brasilien i 1987 det land i verden hvor der blev drukket mest spiritus, nemlig 13,5 liter pr. indbygger. Men prisen var høj. I 1988 kostede alkoholismen Brasilien rundt regnet 125 milliarder kroner. Avisen O Estado de S.Paulo skriver: „De 12 millioner brasilianske alkoholikere koster landet hvad der svarer til 5,4 procent af bruttonationalproduktet på grund af sygeorlov, invalidepension eller arbejdsulykker.“ Den samlede pris er selvfølgelig langt højere, eftersom det er umuligt at sætte tal på de psykiske omkostninger, ikke alene for alkoholikerne, men også for deres ægtefæller og børn.
EN JURIDISK MILEPÆL
For tre år siden var en 28-årig kvinde der var gravid i 26. uge og samtidig dødsmærket af kræft, indlagt på et sygehus i USA, hvor hun fik stærk, smertestillende medicin. På sygehuset frygtede man for strafansvar hvis ikke der blev gjort forsøg på at redde barnet, og bad derfor en domstol træffe en afgørelse. Dommeren, der ønskede at afveje hensynet til moderen med hensynet til barnet, bestemte at barnet skulle tages ved kejsersnit. Men for nylig har appelretten ved den amerikanske stat Columbias distriktsdomstol fundet at denne dom var forkert. Så vidt der foreligger vidnesbyrd om patientens ønsker, skal der ene og alene tages hensyn til disse. „Kompetente og inkompetente personer har lige ret til legemlig integritet,“ mente domstolen. „Dette gælder uanset patientens livskvalitet; retten til legemlig integritet bortfalder ikke blot fordi man er syg, endsige døende.“ Ifølge domstolen skal en dommer „især lægge vægt på hvilke værdinormer og mål den inhabile patient vides at have, og om muligt forsøge heraf at udlede hvilken beslutning vedkommende ville træffe.“ Både moderen og barnet døde.
DE ’SER’ MED ØRERNE
Et nyt tilbud inden for underholdningsbranchen vil gøre det muligt for blinde at få mere ud af biograffilm, fjernsynsprogrammer og teaterforestillinger. I en artikel om introduktionen af systemet i Europa skriver International Herald Tribune, som udkommer i Paris, at det består i auditiv billedbeskrivelse. Ud over den sædvanlige film- eller teaterlyd, vil synshandicappede i nogle særlige, åbne hovedtelefoner kunne lytte til et synkroniseret lydbånd hvor handlingen fortælles indimellem replikskiftet. Her beskrives også personerne, deres påklædning, gestus og ansigtsudtryk, så de blinde bedre kan forestille sig det de ikke kan se. Tanken er at de specielle lydbånd skal kunne afspilles i særligt udstyrede teatre og at de skal sendes i radioen på FM-båndet som ledsagelse til fjernsynsprogrammer.
DYRT FLY
USA’s præsident skal fremover flyve med „det dyreste transportfly der nogen sinde er bygget“, oplyser bladet Time. Målet med Air Force One, populært kaldet „det flyvende Taj Mahal“, der er bestilt for flere år siden, er at det skal være det rummeligste, sikreste og bedste fly der er fremstillet — „mere selvforsynende, med større rækkevidde (11.500 km), mere komfort og flere bekvemmeligheder end noget andet fly“. Det indeholder en præsidentsuite med dobbeltseng og et badeværelse, yderligere seks toiletter, 85 telefoner, udstyr til et minihospital, et 0,2 kubikmeter stort pengeskab, et tv-anlæg som kan tage otte kanaler samtidig, to kabysser med køleskabe og frysere med proviant til 23 besætningsmedlemmer og 70 passagerer i en uge, samt det sidste nye inden for antimissilskyts, kommunikationsudstyr og mange andre administrative indretninger. „Det koster amerikanerne næsten en milliard dollars at få deres præsident i luften, og det vil koste 6000 dollars i timen at holde ham på vingerne,“ hedder det i Time. „Det er mere end hele Grønlands bruttonationalprodukt.“
ARBEJDSABER
På grund af den store mangel på arbejdskraft i Sydkorea har en plantageejer lige uden for Seoul sat aber til at plukke pinjekogler i sin plantage. Ifølge den japanske avis Mainichi Daily News viste det sig at hver af de 20 ansatte aber „efter kort tids optræning bestilte lige så meget som fem mand daglig“. Lokale embedsmænd oplyser at man i år vil indføre flere aber fra Thailand til at arbejde i andre plantager. Det er forbudt at ansætte udenlandsk arbejdskraft i Korea men ikke at ansætte udenlandske aber.
TVIVLSOM OPERATION
Radial keratotomi, en operation der kan fjerne nærsynethed og som blev udviklet i Japan og Sovjetunionen, er blevet kritiseret af mange oftalmologer for at give „uforudsigelige følgevirkninger og være potentielt farlig for sunde, men myopiske [nærsynede], øjne,“ oplyser The New York Times. Under indgrebet, som koster fra 1500 til 3000 dollars pr. øje, og som kan foretages ambulant under lokalbedøvelse på under en halv time, ændres hornhindens form ved at man laver nogle snit i samme mønster som egerne i et hjul. Hvis operationen lykkes, vil lysets stråler ramme rigtigt på nethinden så patienten ser klart. Men langtidsundersøgelser har vist at der sker „en betydelig underkorrigering eller overkorrigering af synsfejlene hos 45 procent af de opererede patienter. Og hos en hel del af patienterne blev forandringerne større som årene gik, hvilket gjorde det endnu sværere at rette problemet end før.“ Ud over de uforudsigelige følger klagede en række patienter over problemer når de blev ramt af kraftigt lys, hvilket „i betragtelig grad nedsatte deres evne til at køre bil i lygtetændingstiden“.
TVUNGEN SKOLEUNIFORM
„Elever er blevet banket, skudt og har fået stjålet deres læderjakker og gåsedunsjakker, tykke guldkæder, skræddersyede sko og andre kostbare beklædningsgenstande,“ melder The Wall Street Journal. „En highschool elev i New York blev dræbt på grund af sin jakke. I Detroit blev en anden fundet død uden jakke og sko.“ Det stigende antal voldelige overgreb og røverier har fået myndighederne i flere større amerikanske byer til at indføre forbud mod modetøj i skolen eller indføre tvungen skoleuniform. Nogle forlanger at eleverne har gennemsigtige skoletasker for at forhindre at de tager våben med i skole. „Men mange elever er overbeviste om at det kun er de andre der bliver udsat for voldelige overgreb, og nægter derfor at følge tøjreglementet idet de betragter det som et anslag mod deres kultur og deres frihed til at udtrykke sig gennem deres påklædning,“ hedder det i ovennævnte avis. En repræsentant for skolemyndighederne udtaler: „Hele vores samfund er blevet utrolig materialistisk. Man møder begærligheden overalt — på det højeste offentlige kontor såvel som på gaderne.“