Et nyhedshungrende århundrede

FOLK har altid haft lyst til at høre nyt udefra. Man vil gerne vide besked så hurtigt som muligt når der sker noget usædvanligt. En berømt kurer var en soldat der i år 490 f.v.t. løb godt 40 kilometer fra Marathon til Athen for at proklamere sejren over perserhæren. Efter sigende døde han straks efter ankomsten, da han havde overbragt nyheden.

I dag findes der i hele verden omkring 600 millioner tv-apparater og 1,4 milliarder radiomodtagere der bringer nyheder direkte ind i folks hjem, om begivenheder der er indtruffet blot få timer eller få minutter forinden. Nogle begivenheder transmitteres direkte, mens de finder sted. Desuden bliver der hver dag trykt flere hundrede millioner aviser og blade på et utal af sprog, for at tilfredsstille en nyhedshungrende verden.

Da Johann Gutenberg for knap 550 år siden opfandt trykketeknikken med løse bogstavtyper, opstod muligheden for en hurtig spredning af trykte budskaber. De første nyhedsblade udkom dog i et begrænset oplag, og på grund af prisen var det som regel kun de rige der havde råd til at købe dem.

Spørgsmålet om pressefrihed kom snart på bane. For eksempel udkom Renaudots blad Gazette i det 17. århundrede med den franske konges tilladelse, og de fleste nyheder blev trykt under regeringens kontrol. Få journalister på den tid vovede at udfordre myndighederne i deres land.

Nyhedsformidling i vor tid

I slutningen af det 19. århundrede skete der en eksplosiv forøgelse i antallet af nyhedskilder. Dette skyldtes hovedsagelig mekaniseringen af trykkemaskinerne og den kolossale udbredelse dagbladene fik, navnlig i Europa og Nordamerika.

Snart begyndte man at tage ny teknik i anvendelse til nyhedsformidling, især radiotransmission. I 1917, under den russiske revolution, benyttede man for eksempel en radiosender om bord på krydseren Aurora til at udsende budskaber der opfordrede indbyggerne i Petrograd (Skt. Petersborg, nu Leningrad) til oprør.

Under den anden verdenskrig blev radioen et magtfuldt propagandaredskab, navnlig for Nazityskland. Under denne krig sendte BBC (British Broadcasting Corporation) i London nyheder fra de allierede til store dele af Europa og resten af verden.

Allerede inden den anden verdenskrig var man begyndt at eksperimentere med fjernsyn, men krigen bremsede udviklingen. Ikke desto mindre fik fjernsynet hurtigt fremgang som nyhedsmedium. I dag følger millioner af mennesker i hele verden de tv-transmitterede nyhedsprogrammer.

I de seneste årtier er bladhusene begyndt at udsende en lang række specialiserede tidsskrifter. Efter krigen begyndte man at udgive ugeblade der analyserede nyhedsstoffet. Desuden er det blevet en strålende forretning at udgive blade der især henvender sig til unge, kvinder, pensionister, sportsfolk og hobbyentusiaster, for ikke at tale om blade med de ugentlige oversigter over tv-programmerne. I Frankrig, for eksempel, bliver der hvert år sendt omkring 200 nye blade på markedet.

Nyhedsformidling i fremtiden

Allerede nu kan man ved hjælp af en persondatamat få adgang til databaser via telefonnettet. Kabel- og satellitsystemer tilbyder nu tv-kanaler hvor der sendes nyheder døgnet rundt, og nogle forudser at tilbudet vil blive endnu større på internationalt plan. Det 20. århundrede kan med rette kaldes det nyhedshungrende århundrede. Men er nyhederne altid pålidelige? Er mængden af nyhedskilder en garanti for at vi altid får præsenteret nyhederne så ærligt og objektivt som muligt?

[Illustration på side 4]

Gutenbergs opfandt „den løse sats“ — et stort fremskridt for udbredelsen af nyheder og synspunkter