Hvorfor er himmelen blå?

Det umådeligt store ydre rum er indhyllet i mørke. Det vi kalder himmelen er den atmosfære som omgiver Jorden, og det er den del af rummet som er synlig for det menneskelige øje. Når vi ser op mod dette store, udstrakte rum, har vi måske spekuleret over hvorfor det er blåt? Kunne himmelen ikke lige så godt være violet, grøn, gul, orange eller rød — de andre grundlæggende farver i det synlige spektrum?

Sollyset består af lys med forskellige bølgelængder der kan ses som forskellige farver i det synlige spektrum. Den længste af disse lysbølger er rød og den korteste er blå eller violet. Gasmolekylerne i vores atmosfære spreder langt flere kortbølgede blå lysstråler end langbølgede røde lysstråler. Derfor har den skyfri himmel en blå farve. Den luft som omgiver Jorden, med dens utallige partikler af faste stoffer som for eksempel støv, spreder lyset så det bliver synligt, som blev det kastet tilbage fra et spejl.

Ved solnedgang skal sollyset passere gennem en større del af atmosfæren for at nå vort øje, og de langbølgede lysstråler trænger bedre igennem end de kortbølgede. Himmelen antager derfor en mørk orange og rød farve. De faste partikler i luften fremhæver det rødlige. På samme måde spreder røg eller tætte skyer alle lysets farver og får himmelen til at se grå ud.

At Gud lader lyset i atmosfæren udfolde sig på en så ærefrygtindgydende måde, minder os om salmistens ord: „Himmelen forkynder Guds herlighed, ja, den udstrakte himmel fortæller om hans hænders værk.“ — Salme 19:1