Vi betragter verden

RYSTENDE TAL

„Der er i dag 157 milliardærer, omkring 2 millioner millionærer og 100 millioner hjemløse i verden,“ skriver Alan Durning i tidsskriftet World Watch. „En halv milliard [500.000.000] spiser for meget, mens et lignende antal knap nok får det nødvendige. . . . Indkomstfordelingen er endnu mere ulige end på noget andet tidspunkt så længe man har registreret den. Den rigeste milliard mennesker bruger mindst 20 gange så mange varer og serviceydelser som den fattigste milliard. . . . Vi bruger i gennemsnit 1260 kroner årligt pr. person på krigsmateriel, men vi kan ikke afse de 6 kroner der skal til for at redde de 14 millioner børn der årlig dør af simple lidelser som for eksempel diarré.“ Worldwatch Institute skønner at cirka 1,2 milliarder mennesker lever i den yderste fattigdom, hvilket er 23,4 procent af verdens samlede befolkning.

EN USÆDVANLIG NY STAT

Mandag den 23. april blev Namibia optaget i De Forenede Nationer som den 160. medlemsnation. Den nye stat, som blev uafhængig af Sydafrika den 21. marts 1990, er usædvanlig på flere måder. For eksempel er Namibia større end Pakistan, mens befolkningen er på under to millioner. Kun Grønland og Mongoliet har et større areal og samtidig en lavere befolkningstæthed. Namibia er også speciel derved at den relativt lille befolkning taler en mængde forskellige sprog, hvoraf nogle er kendt for deres karakteristiske klikkelyde. „Der er for mange indfødte afrikanske sprog og dialekter til at man kan opregne dem,“ hedder det i en namibisk turistbrochure. Det officielle sprog er dog engelsk.

VISERNE STILLES TILBAGE

I 43 år har „dommedagsuret“ i Bulletin of the Atomic Scientists angivet i hvor høj grad faren for en kernekrig truer den internationale sikkerhed. „Risikoen for en global kernekrig der begynder i Europa er mindsket betydeligt,“ erklærede bladet i april. „Skønt der ikke er nogen garanti for et positivt udfald, er dette den største chance i fire årtier for at skabe en sikker verden. Derfor stiller vi urets visere fire minutter tilbage, så de viser 10 minutter i 12.“ Men viserne har før været stillet endnu længere tilbage. Både i 1963 og i 1972 da De Forenede Stater og Sovjetunionen underskrev nogle traktater, blev viserne stillet tilbage til 12 minutter i midnat, på trods af at den kolde krig fortsatte. „Det var kun en kold konflikt i den forstand at den ikke udløste en tredje verdenskrig,“ siger bladet. „I de forløbne 45 år er der blevet udkæmpet omkring 125 krige, og mere end 20 millioner mennesker er blevet dræbt.“

ATOMBOMBEOFRE

Hvor mange mennesker er efterhånden døde som følge af de atombomber der blev kastet over Hiroshima og Nagasaki i 1945? Ifølge en undersøgelse der for nylig er blevet offentliggjort af det japanske sundhedsministerium, havde bomberne indtil 1988 kostet 295.956 mennesker livet. Heraf omkom 25.375 i Hiroshima og 13.298 i Nagasaki den dag bomberne faldt, mens resten er døde siden — mange i løbet af de første par dage, på grund af den radioaktive stråling. Pårørende har kritiseret regeringen for at have tøvet for længe med at foretage en sådan undersøgelse. I øvrigt „omfatter den ikke alle følger af bombningerne og opregner ikke det samlede antal omkomne,“ siger Yoshio Saito, der er vicegeneralsekretær for Den Japanske Sammenslutning af A- og B-bombeofrenes Organisationer.

TYVENES TID

„Den bedste tid for tyve, narkohandlere og andre forbrydere [i det athenske bydistrikt] er søndag eftermiddag,“ skriver den athenske avis Elefterotypia. Hvorfor? Jo, for på det tidspunkt er omkring 3800 politibetjente og 500 vagter udkommanderet til at opretholde „lov og orden“ ved fodboldkampe og andre sportsarrangementer. Og hvis der samtidig er derby bliver der lagt beslag på yderligere 700 betjente og 100 vagter. Avisen tilføjer: „Politifolkene er vigtigere ved disse sportskampe end sportsfolkene.“

MELSÆKKE SOM BABYER

I et nyt forsøg på at lære gymnasieelever ansvarsbevidsthed og lade dem stifte bekendtskab med rollen som forældre, giver en lærer i San Francisco hver af sine elever en sæk mel på 2,50 kilo der skal gøre det ud for en „baby“. „I de næste tre uger skal I passe jeres baby døgnet rundt,“ siger han til dem. Blandt andet skal de give sækken børnetøj og ble på, samt sørge for tæppe og sutteflaske til den. Desuden skal de bære rundt på den og behandle den kærligt og omsorgsfuldt. Når eleverne er borte fra deres „babyer“ skal de finde babysittere til dem. Hvis en sæk bliver væk eller går itu, får eleven en tungere „baby“ på 5 kilo. Eleverne bliver hurtigt klar over hvordan det ville berøre deres liv at have et barn, og siden da har der kun været få tilfælde af teenagegraviditeter på skolen. En elev fortæller: „Det var kun en sæk mel — som ikke græd eller skreg og som ikke behøvede at sove eller få mad — og alligevel kunne jeg næsten ikke vente til jeg kom af med den.“

ANALFABETISMEN I VERDEN

„En milliard mennesker kan ikke læse — mange af dem kan ikke engang læse deres eget navn,“ hedder det i tidsskriftet Asiaweek. „Og analfabetismen er ikke aftagende, sådan som de fleste uddannede mennesker forestiller sig.“ Værst står det til i Indien, hvor 290 millioner hverken kan læse eller skrive; dernæst følger Kina med 250 millioner. I mange lande er der flere drenge end piger som får en uddannelse. På verdensplan er det hver femte mand der ikke kan læse, mens det blandt kvinder er hver tredje.

DYRENES LIV SÆTTES HØJERE

Borgergrupper talte for døve øren da de prøvede at få de californiske myndigheder til at stoppe sprøjtningen med insektmidlet Malathion mod middelhavs-frugtfluen i befolkede områder, oplyser tidsskriftet Time. Myndighederne hævdede at sprøjtningen ikke udgjorde nogen fare for mennesker. Men da den amerikanske fiskeri- og vildtforvaltning advarede om at insektgiften kunne skade en truet springtaskemus, som amerikanerne kalder „Stephens’ kangaroo rat“, besluttede man at undlade at sprøjte et område på 13 kvadratkilometer hvor dyrene holdt til. „Springtaskemusenes liv tæller, men ikke menneskenes,“ konkluderede Time.

KÆMPEGÆLD

I april 1990 nåede De Forenede Staters udlandsgæld for første gang op på over 3 billioner dollars (et 3-tal fulgt af 12 nuller), oplyser det amerikanske finansministerium. Gælden rundede den første billion i 1981. Den nuværende gældsbyrde svarer til at hver mand, hver kvinde og hvert barn i USA skylder 12.000 dollars. Forudsat at der ikke blev stiftet ny gæld eller løb nye renter på, ville det med et afdrag på 1000 dollars i sekundet tage næsten 100 år at afdrage gælden.

AFFALDSMUSEUM

Mens de fleste museer hovedsagelig beskæftiger sig med æstetiske temaer, er der nu åbnet et museum i New Jersey i USA som udstiller affald. Det nye museum giver besøgende en forestilling om hvordan det må være at opholde sig inde i en affaldsbunke på en losseplads. Gulv, vægge og loft er dækket af kasserede ting og sager. Alle udstillede genstande er hentet fra affaldsspande — det eneste krav har været at de ikke måtte lugte. En del af udstillingen handler om biologisk nedbrydelighed og viser museumsgæsterne hvad der sker med affaldet som tiden går. Mens fødevarer og papæsker vil være forsvundet efter 100 år, er dette ikke tilfældet med plastgenstande og sodavandsflasker. En anden del af udstillingen handler om naturbeskyttelse og genbrug. Man håber at museet vil åbne især de unges øjne for verdens voksende affaldsproblemer.

SLANKERÅD

Hvis man vil tabe sig har det ikke kun betydning hvad man spiser men også hvor mange mennesker man spiser sammen med. Forskere ved Georgia State University i USA har påvist at jo flere der spiser sammen, des mere spiser den enkelte. „Dette antyder at sociale faktorer spiller en vigtig rolle når man spiser, og at mennesker på slankekur bør passe ekstra på når de spiser i selskab med andre,“ siges der i University of California Berkeley, Wellness Letter.

ET MONUMENT FOR EGOET

Bygningen er tre gange så stor som Versailles-slottet, er 12 etager høj, har 360.000 kvadratmeter gulvareal, rummer Europas næststørste lysekrone med 980 pærer samt et beskyttelsesrum 90 meter under jorden. Dette er „Rumæniens mest fremtrædende monument over Ceauçescus udskejelser mens han herskede i landet gennem 24 år . . . en af de mange byrder [han] lagde på sit folk,“ skriver The Wall Street Journal. Paladset, der har kostet over 6.000.000.000 kroner, er blevet opført i løbet af de sidste ti år af cirka 100.000 arbejdere. En fjerdedel af det gamle Bukarest blev endog jævnet med jorden for at give plads til den store boulevard som Ceauçescu ønskede anlagt ud for hovedindgangen. Boulevarden er 2 meter bredere end Champs Élysées. Ingen ved hvad man skal stille op med den. „Det var en faraonisk drøm,“ udtaler historieprofessor Stefan Andreescu fra Bukarest.