Spørgsmål som kræver et svar

MÅSKE har du på et eller andet tidspunkt tænkt: ’Hvis der er en Gud, hvorfor tillader han så alle disse lidelser? Og hvorfor har han tilladt dem ned gennem hele menneskehedens historie? Vil lidelserne nogen sinde høre op?’

Mange er blevet bitre fordi de ikke har fået tilfredsstillende svar på sådanne spørgsmål. Nogle er endda holdt op med at tro på Gud eller giver ham skylden for deres modgang.

For eksempel blev en mand som overlevede holokaust, nazisternes massemord på millioner af mennesker under den anden verdenskrig, så bitter at han sagde: „Hvis du kunne spise mit hjerte, ville du blive forgiftet.“ En anden mand der blev forfulgt på grund af racehad, som under den første verdenskrig kostede flere af hans venner og familiemedlemmer livet, spurgte harmfuldt: „Hvor var Gud da vi havde brug for ham?“

Mange mennesker er derfor forvirrede. Set fra deres synsvinkel virker det inkonsekvent at godhedens og kærlighedens Gud har tilladt ondskaben så længe.

Menneskers skændselsgerninger

Det er rigtigt at menneskene har handlet utrolig ondt mod hinanden i århundreder — ja, i årtusinder. Det er svært helt at fatte grusomheden og omfanget af denne ondskab.

I takt med civilisationens udbredelse har mennesker fremstillet det ene mere forfærdelige ødelæggelsesvåben efter det andet: artilleri, maskingeværer, krigsfly, kampvogne, flammekastere, kemiske våben og atomvåben. Alene i dette århundrede har disse opfindelser medført at omkring et hundrede millioner mennesker er blevet dræbt i nationernes krige! Andre millioner er blevet såret eller har lidt skade på anden måde. Og utallige værdier, såsom huse og ejendele, er blevet ødelagt.

Tænk også på den vældige sorg og smerte og på de tårer som er fulgt i krigens kølvand! Alt for ofte er det gået ud over uskyldige mennesker: gamle mænd og kvinder, børn og spædbørn. Og alt for ofte er de som har voldt andre skade, ikke blevet krævet til regnskab.

Ondskaben florerer fortsat overalt på kloden — selv i dette øjeblik. Hver eneste dag bliver mennesker myrdet eller bliver på anden måde ofre for kriminalitet. Mange kommer til skade eller dør ved ulykker, for eksempel under naturkatastrofer som orkaner, oversvømmelser og jordskælv. Andre bliver udsat for uretfærdighed, fordom, fattigdom, sult, sygdom og meget mere.

Hvordan kan en god Gud der siges at have skabt mennesket, se på at hans skabninger lider så frygteligt århundrede efter århundrede?

Et paradoks i det menneskelige legeme

Dette bliver endnu mere uforståeligt når man betragter det menneskelige legeme. Videnskabsmænd og andre der har undersøgt menneskelegemet er enige om at det er forunderligt, ja storslået, konstrueret.

Betragt blot nogle få af dets vidundere: Det utrolige menneskelige øje, som intet kamera kan udkonkurrere; den formidable hjerne, som får selv den mest avancerede datamat til at virke klodset; den måde komplicerede legemsdele samarbejder på uden at vi mærker det; fødselsmiraklet, et henrivende spædbarn kommer til verden — som en tro kopi af sine forældre — efter kun ni måneder. Mange mennesker har derfor sluttet at dette mesterværk af en konstruktion, menneskelegemet, må være skabt af en Mesterkonstruktør — en Skaber, en almægtig Gud.

Sørgeligt nok forfalder dette legeme. På et tidspunkt bukker det under for sygdom, alderdom og død. Til sidst går det i opløsning og bliver til støv. Hvor ynkværdigt! Ligesom man skal til at nyde gavn af årtiers erfaring og er blevet mere forstandig, ophører legemet med at fungere. Hvilken gribende kontrast til den sundhed, vitalitet og skønhed som kendetegner legemet ved fødselen!

Ville en kærlig Skaber frembringe noget så storslået som menneskelegemet, blot for at det senere skulle hentæres? Hvorfor skulle han skabe en mekanisme der til at begynde med virker så godt og som har så mange muligheder i sig, men som får så trist et endeligt?

Hvordan nogle forklarer problemet

Nogle mener at Gud tillader ondskab og lidelser for at vi kan forbedre vore egenskaber gennem modgang. En metodistpræst hævder: „At det gode betales med det onde er en del af Guds frelsesplan.“ For at kunne opdyrke de rette egenskaber og blive frelst, tilføjer han, må gode mennesker — som en del af Guds plan — lide under onde menneskers handlinger.

Men ville en kærlig fader prøve at gøre sine børn til bedre mennesker ved at sørge for at de blev udsat for ondskabsfulde overgreb? Eller hvad med de mange unge der bliver slået ihjel ved ulykker, bliver myrdet eller mister livet i krig? Disse unge ofre har ikke længere mulighed for at forbedre sig eftersom de er døde. Tanken om at lidelser tillades for at udvikle de menneskelige egenskaber stemmer altså ikke med sund fornuft.

Ingen rimelig og kærlig fader kunne finde på at udsætte sine børn for lidelser og tragedier. Faktisk ville en fader som lod sine børn lide for at de skulle opdyrke de rette karaktertræk, blive betragtet som uegnet til at have med børn at gøre og som følelsesmæssigt uligevægtig.

Ville det derfor være rimeligt at sige at Gud, vor kærlige Fader, universets alvise Skaber, med fuldt overlæg har påført os lidelser som en del af sin „frelsesplan“? Det ville være at tillægge Gud nogle særdeles grusomme og frastødende egenskaber som vi finder forkastelige selv hos små mennesker.

Svarene findes

Hvor kan vi få svar på spørgsmålene om hvorfor Gud har tilladt lidelser og ondskab? Eftersom Gud er inddraget i spørgsmålene vil det være fornuftigt at se hvordan han selv besvarer dem.

Hvordan finder vi så hans svar? Ved at gå til den bog som Gud selv siger han har forfattet til vejledning for mennesker — nemlig Bibelen, De Hellige Skrifter. Uanset hvad du mener om disse skrifter, er det værd at undersøge dem, for som apostelen Paulus siger: „Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig . . . til optugtelse.“ (2 Timoteus 3:16) Han siger også: „Da I modtog Guds ord, som I hørte af os, tog I ikke imod det som menneskers ord, men, sådan som det i sandhed er, som Guds ord.“a — 1 Thessaloniker 2:13.

Det er ikke nok blot at foretage en forstandsmæssig undersøgelse af hvorfor ondskaben tillades. Svarene er afgørende for vor forståelse af hvad der i øjeblikket sker i verden, hvad der vil ske i den nærmeste fremtid og hvordan dette berører os hver især.

Vi gør bedst i at lade Bibelen, Guds budskab til menneskeheden, tale for sig selv. Men hvad siger den egentlig om årsagen til at lidelserne begyndte og til at Gud lader dem passere?

For at få svar på dette spørgsmål må vi forstå hvordan vi er skabt mentalt og følelsesmæssigt. Bibelen viser at Skaberen nedlagde et afgørende karaktertræk i menneskers personlighed: trangen til frihed. Lad os kort betragte hvad det egentlig indebærer at have en fri vilje og hvilken forbindelse dette har med spørgsmålet om hvorfor Gud tillader lidelserne.

[Fodnote]