Hvad motion kan betyde

FOR fire år siden omtalte The New England Journal of Medicine en epokegørende undersøgelse af 17.000 tidligere studerende på Harvard-universitetet. Undersøgelsen viste at motion modvirker en arvelig disponering for at dø tidligt, og undersøgelseslederen, dr. Ralph S. Paffenbarger, konkluderede: „Aktivitet gør sund.“

I juni 1989 stod der i The Journal of the American Medical Association: „Fysisk aktivitet er blevet sat i forbindelse med forebyggelse af og kontrol med talrige lidelser, for eksempel koronarlidelser, forhøjet blodtryk . . . og mentale forstyrrelser.“ Artiklen tilføjede: „En inaktiv person er 1,9 gange så udsat for at få koronarlidelser som en aktiv, hvilket er markant.“

Og i november sidste år offentliggjorde bladet resultaterne af en omfattende undersøgelse af 13.344 personer. Den bekræftede de hidtidige resultater og afslørede at selv minimal motion — for eksempel en rask spadseretur på en halv time hver dag — garderer én mod en lang række risikofaktorer.

Dr. Norman Kaplan fra lægefakultetet Southwestern Medical School ved Texas’ universitet i Dallas udtaler at han har skiftet mening om motions rolle i behandlingen af forhøjet blodtryk, et område inden for hvilket han er en autoritet. „Efterhånden som jeg har set beviserne hobe sig op i de seneste tre til fire år, har jeg i højere grad opmuntret folk til at motionere,“ siger han.

Dr. Kaplan anbefaler nu blodtrykspatienter at dyrke aerobisk motion. „Jeg giver mine patienter besked på at få deres puls op,“ fortæller han. „Jeg siger til folk at de skal lægge langsomt ud, ikke forhaste sig. Begynd med at spadsere og lunte, og sæt efterhånden tempoet op. Hvis man får problemer, skal man holde inde.“ Skal motion nytte, må den dyrkes regelmæssigt, helst tre eller fire gange ugentligt, i 20 til 30 minutter eller derover hver gang.