UFO’er — Før og nu

Fra de ældste tider har mennesker berettet om mærkelige himmelfænomener. En af faraonerne har beskrevet ildringe som han har set på himmelen, og de amerikanske indianere har legender om flyvende kanoer. De gamle romere har beretninger om nogle der så flyvende skjolde, og ifølge visse tydninger af aztekernes inskriptioner, antager nogle at guden Quetzalcoatl kom til jorden iført en rumhjelm forsynet med næb, i et slangelignende luftskib.

Ifølge gamle beretninger fra 1561 og 1566 så „skarer“ af indbyggere i Basel i Schweiz og i Nürnberg i Tyskland nogle usædvanlige syner på himmelen. I årene 1896 og 1897 skete der noget helt ekstraordinært i De Forenede Stater. Folk i hele landet fortalte at de havde set et luftskib på himmelen. Det hed sig: „Amerika har aldrig før oplevet en tilsvarende spænding som den det mystiske luftskib skabte.“ Disse observationer fandt sted i både storbyer og landsbyer overalt i De Forenede Stater, begyndende i Californien. Det interessante er, hedder det i bogen The Great Airship Mystery, at „flyvningens historie ikke indeholder oplysninger om et styrbart luftskib der kunne bevæge sig over store afstande i De Forenede Stater i slutningen af 1890’erne“.

En af de mest omtalte og udførlige historier kom fra en lille by i Kansas. Historien, der foregår i 1897, beretter at en af de lokale, Alexander Hamilton, havde oplevet at et luftskib var dalet ned i hans kvægfold. Da skibet omsider lettede igen, tog mandskabet en af kvierne med sig. Senere fandt en nabo fem-seks kilometer derfra, „huden, benene og hovedet på sin mark“. Mange år senere da historien blev trykt på ny, blev den afsløret som svindel.

Beretninger som denne, hvad enten de er opdigtede eller hævdes at være sande, er blevet genoptrykt i nyere bøger om emnet. Mange af rapporterne fra før århundredskiftet er blevet glemt i støvede avisarkiver på nær nogle få som i bemærkelsesværdig grad ligner begivenheder der begyndte at indtræffe over 40 år senere. Det fik folk til at huske og undersøge hvad der tidligere var sket, og man lagde mærke til påfaldende lighedspunkter.

Ufoer i nyere tid

Man begyndte på ny at interessere sig for emnet under den anden verdenskrig da de allieredes bombepiloter rapporterede om „mærkelige lyskugler og tallerkenformede genstande som fulgte efter dem når de fløj over Tyskland og Japan“. De amerikanske piloter kaldte dem „foo-fighters“, efter det franske ord feu, der betyder ild. Den anden verdenskrig (1939-45) ophørte, og det samme gjorde beretningerne om de såkaldte „foo-fighters“, men historierne om mærkelige hændelser fortsatte.

I Vesteuropa og Skandinavien blev der rapporteret om vingeløse fartøjer som man kaldte spøgelsesraketter. De blev ofte beskrevet som noget der trak et flammespor hen over himmelen. Som reaktion på disse rapporter følte De Forenede Stater sig „tvunget til at sende to topsikkerhedsfolk til Sverige“. De ovennævnte historier var blot begyndelsen. Den beretning der lod til at forbløffe hele verden og som indledte de flyvende tallerkeners æra, blev fortalt af Kenneth Arnold, en privat pilot og forretningsmand. Den 24. juni 1947 fortalte han at han havde set „en kæde af ni ejendommelige luftfartøjer der nærmede sig Mount Rainier [i staten Washington i USA]“. Han beskrev dem som „tallerkenlignende genstande“ der var „flade som tærteforme og så blanke at de reflekterede solen som et spejl“. Han skulle efter sigende have målt deres hastighed „til omkring 1900 kilometer i timen“. Dette var langt hurtigere end datidens jetfly kunne flyve.

Ordet „tallerken“ talte til pressens fantasi og resulterede i udtrykket „flyvende tallerken“. Efter at denne historie var blevet omtalt i hele verden begyndte mange som havde set mærkelige ting på himmelen at fortælle deres forskelligartede historier. Dette, samt andre observationer, tiltrak militærets opmærksomhed.

Den amerikanske regeringsundersøgelse

Åbenbart på foranledning af en højtstående militærperson fik ufoerne til sidst den amerikanske regerings officielle opmærksomhed. Det resulterede i „Project Sign“, der begyndte den 22. januar 1948. Undersøgelsesgruppen skulle udføre sit arbejde under ledelse af den luftfartstekniske efterretningskommando der befandt sig i nærheden af Dayton i Ohio, USA. Projektet var næppe begyndt før det blev ramt af en tragedie. Militærpiloten kaptajn Thomas Mantell mistede livet ved et flystyrt mens han forfulgte en på daværende tidspunkt uidentificeret genstand. Han har måske mistet bevidstheden fordi han fløj for højt uden at bruge iltmaske. Senere fandt man ud af at han muligvis forfulgte en forskningsballon.

Denne ulykke, samt en ny observation foretaget af to piloter fra flyselskabet Eastern Airlines, skabte fornyet bekymring om ufoer. Ifølge rapporten var flyet taget af sted fra Houston i Texas med kurs mod Atlanta i Georgia, da piloten pludselig blev tvunget til at foretage en hurtig undvigemanøvre for at undgå at ramme „et vingeløst B-29 flyskrog“ der passerede ham højre om. En passager og adskillige mennesker på jorden synes at bekræfte historien.

Gruppen omkring „Project Sign“ fremlagde omsider en rapport der skuffede nogle. Senere blev nogle af de medlemmer af gruppen der var positive over for tanken om at der findes ufoer, skiftet ud, og projektet ændrede navn til „Project Grudge“ („modvilje“). På dette tidspunkt nåede troen på ufoernes eksistens ellers nye højder, efter at den pensionerede major Donald E. Keyhoe havde skrevet artiklen „Der findes flyvende tallerkener“. Artiklen blev offentliggjort i januar 1950 i bladet True, et nummer der fik stor udbredelse. For at stimulere den store interesse for emnet, bragte bladet endvidere en artikel af orlogskaptajn R. B. McLaughlin, med titlen „Hvordan videnskabsmænd har sporet de flyvende tallerkener“. Begejstringen var dog kortvarig — andre blade, såsom Cosmopolitan og Time, bragte artikler der satte det hele i relief. Disse artikler, samt det forhold at der et stykke tid ikke blev foretaget nye observationer, bevirkede at interessen tog af. Men året 1952 blev et bemærkelsesværdigt år i ufoernes historie.

Ufo-året 1952

I 1952 modtog USA’s luftfartstekniske efterretningskommando rapporter om det største antal ufo-observationer nogen sinde, nemlig 1501. På grund af det øgede antal observationer besluttede det amerikanske luftvåben i begyndelsen af marts 1952 at danne en særorganisation kaldet „Project Blue Book“. I dette år med stor ufo-aktivitet var observationerne mange og forskelligartede.

Omkring midnat mellem den 19. og 20. juli blev der foretaget en række særdeles bemærkelsesværdige observationer over Washington, D.C. Det blev rapporteret at „der havde vist sig en række uidentificerede flyvende genstande på to radarskærme ved en lufthavn i Washington. I begyndelsen bevægede genstandene sig langsomt . . . hvorefter de skød af sted med ’enorm fart’“. Radarbillederne stemte overens med øjenvidneskildringer. Det hedder endvidere i rapporten at man forsøgte at nærme sig genstandene i fly, men „de forsvandt da jetflyene nærmede sig“.

I 1966 krævede det daværende kongresmedlem fra Michigan, Gerald R. Ford, at man foretog endnu en undersøgelse af ufoerne. Dette skete som følge af at der var observeret flere ufoer i hans stat. Det medførte at Colorados universitet iværksatte endnu en undersøgelse, der blev ledet af den fremtrædende fysiker dr. Edward U. Condon. Ved slutningen af undersøgelsen i 1969 fremsatte man den såkaldte Condon-rapport. Heri hed det blandt andet: „I de sidste 21 år har ufo-forskningen ikke bidraget med øget videnskabelig viden . . . en yderligere omfattende forskning af ufoer er tilsyneladende ikke berettiget hvis man dermed håber at gøre videnskabelige fremskridt.“

Dette stoppede den amerikanske regerings officielle undersøgelse af ufoerne, og medvirkede til at dæmpe offentlighedens interesse. Men ufo-debatten eller ufo-observationerne fortsatte. Ifølge en rapport „måtte 20 procent af de 95 observationer der blev behandlet i dokumentet, betegnes som ’uforklarlige’“.

Interessen for ufoer er tilsyneladende steget og faldet i takt med antallet af observationer. I årene 1973 og 1974 blev der for eksempel foretaget en del ufo-observationer. Da vi nåede 1980’erne blev emnet igen taget op i nyhedsmedierne. Men hvad er forskere og andre eksperter her i nyere tid nået frem til?

[Illustration på side 5]

Nogle mener at aztekerguden Quetzalcoatl kom til jorden i et slangelignende luftskib